Elias Sadaq – mellem digte og dødstrusler

Elias Sadaq.
Foto: frank Holm

Den dansk-marokkanske debutforfatter Elias Sadaq sprang ud som 23-årig efter en lang indre kamp med skam og det at stå ved, den man er i en muslimsk familie. Til september er han nomineret til en Danish Rainbow Award for sin digtsamling ”Gadestreger”.

Den 26-årige Elias Sadaq er født og opvokset i Aarhus. Her boede den muslimske familie i Gellerupparken -Toveshøj.

Faderen var familiens religiøse overhoved og ham, der i sidste ende udstak reglerne for, hvad der var tilladeligt.

”Jeg har altid følt mig en smule anderledes end de andre drenge. Jeg var interesseret i mange kreative ting og skrev allerede tidligt digte om mine følelser,” fortæller Elias, da Out & About møder ham ved Søerne i København en solskinsdag i april.

”Jeg har nok inderst inde altid vidst, at jeg var homoseksuel, men det var bare ikke en mulighed i min kultur. Så jeg benægtede det hårdnakket for mig selv. Det kunne slet ikke komme på tale.”

Homoseksuelle kommer i helvede

Elias husker specielt en episode fra sin barndom, hvor faderen kun kalder på Elias. Han har en historie, han skal fortælle fra Koranen. En ting faderen gjorde indimellem for alle sine børn. Men denne gang var det kun Elias, der blev råbt på.

”Så fortæller min far en historie om en kiste af metal, som englene har støbt. Den her kiste er hvidglødende, fordi den kommer direkte fra flammerne i helvede. Det er den kiste, de homoseksuelle kommer ned i, og så bliver den sømmet til og sendt tilbage til helvedes flammer. Jeg er vel en otte-ti år, da min far fortæller mig denne historie,” husker Elias. En historie, hvis billeder i den grad brænder sig fast i hjernen på ham.

”Jeg har tit tænkt over, hvorfor det kun var mig, der skulle høre den historie, og ikke mine søskende,” fortsætter Elias.

”Så jeg kunne da på ingen måde være homoseksuel. Det var da slet ikke en mulighed – slet ikke i min begrebsverden.”

Teenageårene er hårde for Elias. Han er anderledes end de andre drenge i kvarteret i Gellerupparken. Så han får sine knubs i det hårde miljø, som Elias selv beskriver det. Det er også i den periode, at selvmordstankerne af og til dukker op.

”Men på en måde er jeg en optimistisk overlever, så det blev aldrig til mere end blot tanker.

Første forelskelse

Men følelserne indeni går ikke væk. Elias forelsker sig heller ikke i en pige, som mange af hans kammerater gør. Han forelsker sig i det hele taget ikke.

En dag spørger han næsten desperat sin mor, hvornår den forelskelse nu kommer. Hvornår han endelig også skal opleve den følelse.

”Den skal nok komme lige pludselig en dag,” lover moderen.

En dag sker det så endelig. Men det er ikke en pige, Elias bliver forelsket i – men en mand.

”Det vælter på en måde min verden,” fortæller Elias. ”Men samtidig er det er på alle måder som om, at det hele falder i hak.”

På trods af den heftige forelskelse oplever Elias alligevel en skam over, at det han gør på en måde ikke er rigtigt.

”Det er noget, jeg har arbejdet med i meget lang tid. Jeg ved jo godt, at det er den jeg er – at jeg er homoseksuel. Men følelsen af at det er noget skamfuldt sidder dybt derinde.”

Det er i denne tid, at Elias får idéen til at udgive sine digte. Alle de digte han skrev på under hele denne proces med at finde ud af, hvem han egentlig var.

De digte der skulle blive til debuten ”Gadestreger”. Den første danske digtsamling, der handler om det at være homoseksuel, muslim og minoritetsetnisk. For første gang bliver der sat ord på adskillige tabuer.

Digt om faren

”Gadestreger” indeholder blandt andet et digt om hans far. For da Elias springer ud, kommer det som en overraskelse for hele hans familie. Ikke mindst hans far har svært ved at acceptere, at Elias er homoseksuel. Faktisk har han ikke talt med ham i de tre år siden, han sprang ud.

”Sådan må det være,” lyder det kontant fra Elias.

”Jeg fortalte selvfølgelig min familie om mine planer om at udgive mine digte, og de var ikke umiddelbart begejstrede.”

”Jeg havde egentlig forventet det værste og på en måde accepteret, at min familie ikke ville have noget med mig at gøre mere,” fortæller Elias ærligt.

Men hans mor og søskende tog det faktisk godt i forhold til det scenarie, Elias havde stillet op.

”For mig er det jo som en ekstra gave. I mit hoved var det ok, hvis de havde valgt mig fra.”

Reaktioner på digtsamlingen

Efter digtsamlingen udkom i juli 2019, væltede det naturligvis ind med reaktioner. Mange positive, men også dødstrusler fyldte op i Elias mailboks og på de sociale medier.

”De er aldrig rare at få, men på en måde var det lidt uvirkeligt at høre fra folk, jeg slet ikke kendte. Men på den anden side kunne de negative ord ikke rigtigt gøre noget, jeg ikke allerede havde oplevet.”

Men der kom også mange andre positive reaktioner. Også fra folk, der kunne se sig selv i Elias’ digte.

”Men jeg følte mig også lidt fanget i det hele, for mange ville også have mig til at stille mig op og forholde mig politisk til tingene, og det var på ingen måde det jeg var interesseret i. For mig er det digte, der beskriver min erkendelsesproces, og så må folk selv tolke og bruge det, de synes er relevant. Jeg er ikke interesseret i den politiske side, hvor relevant det end må være.”

Fremtiden

Elias Sadaq læser for tiden religionsvidenskab på Københavns Universitet, og ved siden af arbejder han på en ny digtsamling, som forhåbentlig skal være klar til sommer. Det bliver en noget anderledes og mere lys samling.

”Da jeg skrev ”Gadestreger”, var jeg et helt andet sted, et mere mørkt sted, end jeg er nu. Det afspejler sig klart også i de digte, jeg skriver. Men det er stadig mine følelser og tanker, der er omdrejningspunktet,” afslører den unge digter.

Samtidig med den nye samling er han også er ved at lægge sidste hånd på en engelsk udgave af ”Gadestreger”. ”Gadestreger” udkommer ligeledes på dansk i bogform til sommer.

Om Elias løber med Kulturprisen ved Danish Rainbow Awards, afsløres først den 30. september 2020, når Cirkusbygningen i København igen huser det store show.

Gadestreger fås til juni både på cd og kassettebånd, hvor Elias selv læser digtene op.

 

Læs også: Homoseksuelle med muslimsk baggrund mistrives