SAMFUND

Dæmoner, homoseksualitet og sex – Mød Elias Sadaq

Elias Sadaq er for tiden aktuel med sin anden digtsamling Djinn. Djinn betyder skjult eller usynligt.
Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie.

Med ligefremme fortællinger er Elias Sadaq lynhurtigt blevet en vigtig og markant homoseksuel stemme. Den dansk-marokkanske, digter og dramatiker, Elias Sadaq, udkom for nylig med sin anden digtsamling, Djinn.

I 2019 vakte han opsigt med sin debut, den digitale digtsamling: Gadestreger.  I 2021 indtog han Folketeatret i København med teater-monologen: Den unge Elias’ lidelser, hvor han selv stod på scenen. Monologen udkom senere som bog. Elias Sadaqs forfatterskab er direkte i sine  fortællinger og sit sprog. Han kredser om maskulinitet, seksualitet og spiritualitet. Det kontrastfulde i det at være både muslim og homoseksuel.

Sadaq stod i 2023 bag forestillingen, Fremmedlegionen, som blev opsat på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, hvor han også går. I den kommende teatersæson skal han bearbejde Selma Lagerlöfs Køresvenden til Aarhus Teater.

Privat og lukket menneske

Tillykke, med din nye digtsamling Djinn. Hvordan er følelsen over at nu er den ude?

”Tusind tak. Jeg er meget glad og taknemmelig”.

Hvad håber du at folk får ud af din bog?

”Jeg håber, de sætter pris på sproget, og så den historie, der bliver fortalt”.

Du giver meget af dig selv i dine værker. Hvordan er det at lukke fremmede ind i dit indre?

”Sådan har jeg faktisk aldrig tænkt det. Jeg ser egentlig mig selv som et meget privat og lukket menneske. Men man lukker jo altid fremmede ind, når man udtrykker sig kreativt. Det kan være en meget svær og sårbar ting. Det er ikke let at stille sig frem og lade folks se en vokse”.

Vil rykke grænser

Føler du dig nogensinde sårbar ved at udlevere dig selv, åbne op?

”Ja, men jeg føler ikke, at jeg udleverer mig selv. Jeg skriver digte og det kræver at være åben for at skrive”.

Du er meget direkte. Uden filtre. Hvad er dine tanker om grænser, hvornår holder du tilbage?

”Jeg holder mig ikke tilbage mere. Jeg har gerne ville rykke grænserne med Djinn”.

Har folk generelt lidt for mange filtre,  er for poleret?

”Det syntes jeg egentlig ikke. Måske på Tiktok og Instagram. Alle dem jeg omgiver mig med er ægte mennesker”.

Sproget er det eneste han har

Du er ikke bange for at stikke næsen frem, udtrykke holdninger, også politisk. Som i forbindelse med den nuværende Gaza konflikt. Er du aldrig bange for at få en over næsen?

”Nej. Jeg er ikke bange for noget”.

Betegner du dig selv som aktivist?

”Nej”.

Hvad giver det dig at lege med ord?

”Sproget er det eneste jeg har, og jeg er stadig nysgerrig på min egen skrift”.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie.

En indre dæmon-ven

Din bog beskriver kampen imod/med indre dæmoner. Interessekonflikter. Kontraster.  Kampen og søgen heri. Bliver man nogensinde fri af sine indre dæmoner og kampe?

”Nej, men man kan søge at bliver venner med dem”.

Hvordan takler du dine?

”Jeg tror spørgsmålet burde være omvendt, hvordan takler mine dæmoner mig?”

Er det vigtig for dig at være en queer-stemme og repræsentant for LGBT+ miljøet?

”Det er vigtigt for mig at være noget for nogen. Mine venner, familie, min kæreste, mine læsere, andre mennesker generelt”.

Hvordan har du det med den rolle?

”Godt! Jeg står på skuldrene af mange queer forfattere. De gjorde det muligt for mig at skrive”.

 

 

Anmeldelse af Djinn: Barske digte fra en verden på kanten