Letbanen fejrer Odense Pride

Foto: Pressebillede/ Visit Fyn
Hold ekstra øje med Letbanen, når der er Pride i Odense, for på den festlige dag, kommer der ekstra kulør på.
Når Odense Pride om et kort øjeblik, skyder årets danske Pride-sæson i gang, lørdag d. 18. maj, stempler Odense Letbane ind og skaber ekstra synlighed til Priden.
Folkene bag Odense Pride fortæller, at der år for år bliver flere og flere synlige regnbueflag i gadebilledet. Både i butiksvinduer og på altaner. I år får Odense Pride hjælp fra en ny samarbejdspartner Odense Letbane. På hele Pridedagen vil samtlige letbanetog være udsmykket med Pridens logo og dermed sørge for ekstra synlighed.
Mangfoldigheden favnes i Odense og byen er som helhed med og viser, at der er plads til at være den man er i Danmarks tredje største by.
“Letbanen er blevet et af byens helt centrale bindeled. Jeg tager den selv til og fra arbejde, og studiet, hver eneste dag. At have en så stor del af Odenses liv med til at markerer, at vi er en by med plads til alle, betyder virkelig meget” fortæller Nicklas Lindsten, den ene af de to forperson for Odense Pride.
Han fortæller også, at Odense Pride i år har historisk mange forskellige samarbejdspartnere. Der er hele tiden nye organisationer og virksomheder, der viser interesse. Hvilket, for ham viser, at Odense er et sted, der gerne vil støtte op.

Pride 18. Maj
I år afholdes der Pride for fjerde gang.
Som altid består Odense Pride af et arrangement i Kongens Have med taler, boder og god musik fra kl. 12.00. Cirka kl. 13. 00. går selve Pride-optoget igennem Odense centrum og spreder regnbuestemning, for derefter at ende tilbage i Kongens Have til god stemning resten af eftermiddagen. Om aftenen er Lambda vært for den officielle efterfest på Frølageret.
Out and About i Odense
Fire gange om året udgiver vi vores fysiske magasin. Har du ikke allerede hentet vores jubilæums nummer finder du det hos Lambda og i Borgerens Hus/ Odense hovedbibliotek.
