ANMELDELSER

Papmaché-reglen: Glimrende livsbetragtninger på Odense Teater

Papmaché-reglen: Glimrende livsbetragtninger på Odense Teater.
Foto: Emilia Therese

Spændende livsbetragtninger serveres på charmerende vis, når Odense Teater krammer dig med Hella Joofs succesfulde Papmaché-regel.

Odense Teater afslutter deres sæson ved at hive Hella Joof ’s bestseller, Papmaché-reglen, ind på scenen, og kaster sig derved ud i reglerne for det uskrevne.

Jeg er fra en af generationerne, der blev  ramt af Pyrus-bølgen, når vi taler tv- julekalendere. Og det skriver jeg, lettere random her, fordi der i den ene, Alletiders jul, synges en sang, af de fire hovedpersoner. Sangen hedder ’Hygge’, og lyder blandt andet:

” Når man er flere, der har det rart, på samme tid – det samme sted – i ro og fred, så mærker man en lille smule lykke. Bare et lille stykke. Det er hygge!”.

Og hvorfor så nævne den her? Jo, simpelthen fordi, det var følelsen da jeg forlod Odense Teater, efter at have set Papmaché-reglen. Det er en stor omfavnelse af varme, goodness og hygge. Man har det bare godt inden i. Og smilet er lige blevet lidt større.

De uskrevne regler

Hella Joof’s bestseller bog, hiver fat i en række leveregler, som skal gøre livet og hverdagen lidt bedre, og nemmere. Skrevet i alvor, men med humoristisk kant, og et glimt i øjet. Præcis som vi kender forfatteren, skuespillerinden og instruktøren. Der i alle sine bøger, samt med deltagelse i diverse paneler, og podcast, glædeligt øser ud af sin store livserfaring, samt masser af gode anekdoter.

Forestillingen oser af Hallas energi og man mærker tydeligt ånden fra bogen.

Det er livets uskrevne regler. Så som Banal-reglen, Glimmer-reglen, Birkes-reglen og Rub og stub-reglen, der lige gør det hele lidt nemmere være i.

Og ja, papmaché-reglen, om at den utrolig grimme, hjemmelavede papmachésparegris man har fået i julegave, bliver smuk når man ser, at den er en kærlighedsgave.

En hyldest til livet og alle dets op- og nedture.

At omformuler/ om rokér dine tanker, og put lidt glimmer på, så du kan komme igennem oplevelserne, og få sat dem på din indre kaminhylde. Det er mottoet der går igen, og er kernen, af bogen, samt forestillingen.

Musikalske behageligheder

Det musikalske element, er stykkets stærkeste kort. Bedst i de lange, hele, sange. I de stille og i de mere festlige numre.

Jonas Munck Hansen, komponist og sangskriver, indtræder også på scenen, med sin behagelig stemme. Han får en med, med  sit nærvær, vel bakket op af ensemblets fælles harmoni.

Underfundigheder

Vi griner af og med skuespillerne, når de hiver fat i nogle af reglerne, og prøver at omfavne de små og store udfordringer og dilemmaer, livet giver. Det er skønne situationer de havner i. Morsomt, underfundigt og ukrukket.

Det leveres charmerende, kærligt og elegant af teatrets trofaste ensemble. Dynamisk og livligt. Komisk og med smittende smil.

På overfladen

Man kommer ikke helt ind i alvoren følelsesmæssigt, som publikum. Rent dramaturgisk, bliver det nogen steder lidt langt, og lettere ujævn, i forhold til hvor meget man lader sig rive med. Retningen skrider undervejs. Og trods de mange gode reflekterende anskuelser, og store fokus, på at finde en løsning, en regel, der kan hjælpe. Sidder man lidt nogen steder og tænker, ja, og hvad så. Fordi man ikke helt bliver investeret nok i det.

En, af de første regler vi præsenteres for, er at alt det største i livet er banalt.

Og det bliver banalt, på godt og ondt. Og lige lidt for meget til den lette siden. For selv i det lette, er der tyngde. Det italesættes, men mærkes ikke nok.

Foto: Emilia Therese.

Som et tæppe på en vinterdag

Uanset hvad, så underholdes man. For det er virkelig som at sidde med et tæppe og en god kop the, og måske se Pyrus, på en vinterdag. Alt er måske ikke perfekt, men i nuet, gør det godt. Man glemmer verden derude. Krig og konflikter. Eurovisiondrama. Om Jan Lindbjerg virkelig har optrådt for sidste gang med nissehue på. Spekulationerne om Mette Frederiksen er på vej væk, og mudren om hvor  Copenhagen Prides står nu, efter massiv sponsorflugt.

Det er rart og lækkert. Indpakket  i en cosy atmosfære og scenografi. Man går let derfra, og det skal man ikke kimse af. Man får den glimmer, der lige giver en er ekstra skub.

Man får en sjov og dejlig aften på Odense Teater, med gode grin. Forestillingen lever op til sit mantra. Og har vi ikke alle brug for Glimmer-reglen. At blive  bekræftet i, at det egentligt handler om, at vi skal huske de gode oplevelser her i livet. Det der gør os glade. Småt, som stort . Det skal have lidt ekstra glimmer på, og stilles til frit skue på kaminhylden. Som en kærlig reminder.

Og det er det forestillingen ender med at være.  Knap så vellykket i den klare røde tråd. Men pyt, for der var godt med glimmer på. Det er en lille smule lykke. Det er hygge.

Fire håndlavede lilla papmaché-stjerner herfra. Tag afsted og få en glitrende varm krammer.

Ps. Denne anmelder, takker for et anmelder-materiale-sæt, indsmurt i glimmer. Det fik et kedelig togsæde til at shine en smule ekstra på turen hjem.

Om forestillingen

Baseret på roman af Hella Joof. Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen. Scenograf: Camilla Bjørnvad. Komponist og musiker: Jonas Munck Hansen. Lyddesign: Kim Malmose. Lysdesign: Jonas Bøgh.

Medvirkende: Natalí Vallespir Sand, Claus Riis Østergaard, Anders Gjellerup Koch, Louise Davidsen, Malene Melsen, Clara Sophia Phillipson, Anders Skov Madsen og Jonas Munck Hansen

Papmaché-reglen spiller 8. maj – 15. juni på Odense Teater.

Klar til Odense Pride? – Det samlende fællesskab forankret i nærmiljøet

Chicago buldrer derudaf på Aarhus Teater