OPINION

Ateistisk Selskab går stadig med i paraden

Rasmus Malver på Folkemødet med Ateistisk Selskab.
Foto: Roberto Ignatius Borgen

I den seneste uge er Copenhagen Pride blevet ramt af vådeskud fra konflikten i Gaza. Priden er ikke det første offer, men ift. deres normale dækning af LGBT+ området har dette emne fyldt meget i mainstream-medierne.

Af Anders Stjernholm & Rasmus Malver

I Ateistisk Selskab forstår vi dilemmaet. Når vi påpeger Folkekirkens problematiske forhold til minoriteter, bliver nogle sure over at vi ikke taler om islam. Og når vi taler om islam, bliver andre sure over at vi ikke taler om den statsstøttede variant af kristendom.

Der er ingen tvivl om at konflikten i Gaza er dybt problematisk, og at der allerede er for mange civile ofre. Men selvom det store flertal ønsker fred, er både Israel og Palæstina blevet omfavnet af danske politikere. Den ene side taler om folkemord, og den anden om terror. Ateistisk Selskab er naturligvis modstandere af begge dele, og understreger at afvisning af én, betyder ikke at man omfavner den anden.

Når mennesker ser forfærdelige begivenheder, er det oplagt at ville hjælpe. Da Rusland invaderede Ukraine, blev danske virksomheder også opfordret til at tage stilling. Nogle trak sig ud af landet, nogle solgte deres dattervirksomhed og nogle blev hængende. Rusland blev udelukket af Eurovision, og Ukraine vandt sangkonkurrencen. I folkestemningen var én side rigtig, og den anden forkert.

LGBT+ paraplyen

Noget af kritikken af Copenhagen Pride er, at organisationen beskæftiger sig med et emne, som ikke naturligt falder under LGBT+ paraplyen. En kritik vi også får, når vi taler om LGBT+ personers rettigheder. “Hvad har det med ateisme at gøre?” spørger de. Svaret er “meget”. Og så længe LGBT+ personer forfølges af religiøse fanatikere er vi med. Så længe staten støtter kirker og moskeer som undertrykker LGBT+ personer, er vi med. Så længe politikere lytter mere til præster end til minoriteter er vi med.

Alt sker i en større kontekst. I en verden uden guder, er man nødt til at forholde sig til mennesker. Som John Donne skrev, er intet menneske en ø. Vi er alle en del af et kontinent, og vores skæbner afhænger af hinanden. At en kompleks konflikt splitter os på ét punkt, skal ikke forhindre sammenhold på et andet. Som i ateistiske øjne er fuldstændig simpelt: Ateismen forbyder ingen kærlighed, og foreskriver ingen kønsroller. LGBT+ rettigheder er menneskerettigheder, og er alles ansvar. Som Jesus’ sagde: Hvad I gør mod den mest oversete, har I også gjort mod mig.

Derfor er Ateistisk Selskab stadig stolte deltagere i paraden.

No man is an island, entire of itself; every man is a piece of the continent, a part of the main; if a clod be washed away by the sea, Europe is the less, as well as if a promontory were, as well as if a manor of thy friend’s or of thine own were; any man’s death diminishes me, because I am involved in mankind; and therefore never send to know for whom the bell tolls; it tolls for thee.

John Donne, 1624