Pan Club i Knabrostræde (1980)

Landsforeningens selskaber og fonde

I 1980 standsede Forbundet af 1948 driften af Pan Club i Nybrogade og man købte store dele af ejendommen Knabrostræde 3 i København. Foreningens aktieselskab købte bag- og sidehus, hvorfra man drev Pan Club videre, medens dele af forhuset blev købt af foreningens fond (Bygge- og Støttefonden) til kontorlokaler, rådgivning, bogcafé, bibliotek, forlag, aktivistlokaler og meget mere.

Op til en større strukturændring i organisationen i 1984, ejede og drev Landsforeningen gennem sin Bygge- og Støttefond to ejendomme (Knabrostræde og Jægergårdsgade 42-44 i Århus), et aktieselskab (Pan Club København), som på sin side ejede en ejendom og tre anpartsselskaber (Pan Club Århus, Pan Club Aalborg og Forlaget Pan).

Med købet af ejendommen Knabrostræde 3 i København og etableringen af café- og diskoteksdrift i lokalerne, fik organisationen en større omsætning end den nogensinde havde haft før, og det gav betydelige nettoindtægter til gavn for foreningens arbejde – på det politiske, det sociale og det oplysningsmæssige område.

Men det skabte også interne konflikter, da dele af foreningens medlemskreds ikke havde blik for, at med en større økonomi fulgte også et større behov for styring og økonomisk ansvarlighed. For nogle i foreningen var var indtjening et fy-ord. Det var derfor også under stor modstand, at foreningens ledelse i 1982 besluttede, at Pan-Bladet skulle sælge annoncer, noget så kommercielt var en vederstyggelighed for visse kredse i foreningen.

Det var også et problem, at indtægterne fra café- og diskoteksdriften, ikke bare i København, men også i de øvrige Pan Club’er fordeltes på den måde, at entre- og garderobeindtægter gik til den pågældende lokalafdeling, mens varesalg og alle udgifter skete i det pågældende selskab. Dette havde flere konsekvenser.

Én af dem var, at lokalafdelingerne udenfor København besatte entre- og garderobevagter med frivillige (i København var det de ansatte af Pan Club). Det var ikke alle der forstod vigtigheden af at opkræve entre-og garderobebetalingen – der var endda nogle der godt nok opkrævede beløbene, men beholdt en del af dem selv!

Ledelsen forsøgte med mange kontrolmekanismer, men dette var jo udtryk for mistillid, så det faldt sjældent i god jord. Der er ingen tvivl om, at mange penge er gået uden om foreningen på den måde.

En anden konsekvens var, at selskabet, der drev Pan Club København kørte med formelt løbende underskud, da indtægterne i døren ikke indgik selskabets drift – men til lokalafdelingen. Dette betød at der blev opbygget en stigende negativ egenkapital i selskabet. Den samlede organisations egenkapital voksede dog hele tiden.

Men det gav det problem, at der navnlig i provinsen opstod myter om, at foreningens indtægter i provinsafdelingerne gik til at dække underskud i København. Dette var aldrig tilfældet, men myter kan være standhaftige!

I 1984 nedlagde man så Bygge- og Støttefonden og aktiviteterne blev lagt over i foreningen, dog således, at alle de kommercielle aktiviteter (alle Pan Club og forlaget) blev samlet i et nyoprettet PAN A/S, og aktieselskabet og de tre anpartsselskaber blev nedlagt. Det nyoprettede aktieselskab PAN A/S var ejet 100% af foreningen, der ligeledes overtog alle ejendommene.

Samtidig blev det besluttet, at foreningen ikke selv længere selv skulle drive Pan Club København, jf. de nævnte problemer, men derimod bortforpagte driften til mere professionelle forpagtere.

Bortforpagtning af driften af Pan Club København

Fra 1. december 1984 forpagtedes Pan Club København til en gruppe af forpagtere, men allerede i løbet af 1985 afgik én af de drivende kræfter i forpagtergruppen – Hans Henrik Sprechler – ved døden, som følge af aids. Dette indebar, at foreningen (ved PAN A/S) var nødt til at indtræde i forpagtningsselskabet med en 50 % ejerandel, medens den anden halvdel var ejet af Peter Leudesdorff, som var den anden drivende kraft i det oprindelige selskab.

I løbet af 1986 blev Peter Leudessdorff så syg – også af aids – at han måtte opgive at drive PAN Club videre, hvorfor foreningen var tvunget til at overtage driften af Pan Club København.

Det lykkedes at finde en ny forpagter, så med virkning fra 1. januar 1987 overtog Jan Bertelsen forpagtningen af Pan Club København. Jan Bertelsen drev Pan Club meget professionelt, med stadig stigende omsætning og dermed stigende forpagtningsafgift til foreningen. Da Jan Bertelsen på grund af sygdom (aids) i juli 1990 afhændede forpagtningen til Mogens Kjøller og Ole Ingrisch, var foreningens indtægt fra forpagtningen fordoblet siden 1987.

De to nye forpagtere ønskede allerede efter ét år af afhænde forpagtningen.

Den sidste forpagter

Den 1. august 1991 blev forpagtningen overdraget til Søren Nissen med den klausul, at der skulle etableres et kontrollerbart billetsystem i forbindelse med entreen, således at foreningen kunne sikre sig, at samtlige indtægter indgik i beregningen af forpagtningsafgiften.

Da denne klausul ikke blev opfyldt trods en lang proces med gentagne rykkere, så foreningen ingen anden udvej end at ophæve forpagtningsaftalen som uopfyldt og anmodede fogedretten om at udsætte forpagteren ved en umiddelbar fogedforretning.

Efter et tre timer langt møde i januar 1992 i fogedretten konkluderede dommeren (en dommerfuldmægtig), at sagen krævede en bevisførelse af et omfang, som ikke kunne finde sted i fogedretten og henviste sagen til byretten.

Det var ikke muligt efterfølgende at få en udskrift af retsbogen af det pågældende retsmøde, da det ikke var ført protokol! Den pågældende dommerfuldmægtig var synligt beruset under retsmødet, og blev da også fyret kort tid efter.

Sagen verserede herefter ved byretten frem til medio 1993, men blev aldrig afsluttet.

Omsætningen i Pan Club faldt dramatisk i løbet af 1992 og første del af 1993, så foreningen indgik aftale med Søren Nissen om hans udtræden af aftalen, hvorefter foreningen selv igen overtog driften i maj 1993.

Økonomiske problemer

LBL løb ind i store økonomiske problemer i 1993-1994, hovedsageligt på grund af faldende omsætning i Pan Club’erne, hvilket betød at der ikke var tilstrækkelig likviditet til at sikre det efterhånden meget omfattende AIDS-arbejde, foreningen drev for sundhedsmyndighederne. Derfor besluttede Sundhedsministeriet, at Stop Aids straks skulle udskilles økonomisk fra foreningen, dette skete 1. maj 1994 og den 2. maj 1994 gik LBL så i betalingsstandsning.

En midlertidige ledelse fik til opgave at sælge al fast ejendom og afhænde eller nedlægge alle Pan Club’erne rundt i landet.

Udover Pan Club Århus, som havde eksisteret siden 1976, og Pan Club Aalborg, var der også blevet etableret tre andre Pan Club’er i provinsen fra midten af 1980’erne: Pan Club Odense i 1986, Pan Club Kolding i 1988 og Pan Club Aabenraa i 1990. De fem Pan Club’er og forlaget Pan blev alle drevet som filialer af PAN A/S.

Det lykkedes kun at afhænde Pan Club i Aarhus, den kørte videre frem til december 2006, hvor ejerne grundet for ringe søgning, besluttede at lukke og slukke.

Steffen Jensen sad i hovedbestyrelsen og var hovedkasserer for Landsforeningen i perioden 1981-1992. Han var endvidere formand for Bygge- og Støttefonden fra 1981 til den blev nedlagt i 1984 og formand for PAN A/S fra oprettelsen i 1984 til 1992.