Copenhagen Pride klar til august “With Pride”
Copenhagen Pride vender tilbage til byens gader fra lørdag den 10. til søndag den 18. august, under temaet “With Pride”
Igen vil Rådhuspladsen i København danne rammen om Pride Square. Her vil der være masser af taler, underholdning boder , mad og drikke of masser af andre aktiviteter. På Regnbuepladsen vil debatteltet for årets menneskerettighedsprogram byde på masser af spændende debatter om de mange LGBT+ emner. Det hele kulminere med den store parade lørdag den 17. august, der som andre år går fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuset i København.
Årets pride tema er valgt ud fra, at næsten halvdelen af LGBT+ personer i Danmark har oplevet diskrimination inden for det seneste år. Det viser ny forskning som netop er blevet offentliggjort. I en tid med en stigning i højreekstrem retorik over hele verden. Hvor hadforbrydelser er stigende er det vigtigt, at vi som LGBT+ personer benytter Priden som en mulighed for at styrke fællesskabet. Hedder det fra Priden.
Højdepunkterne i Copenhagen Pride 2024 vil omfatte:
Copenhagen Pride har i dag løftet sløret for et par af de ting man allerede nu kan glæde sig til.
Gratis koncerter vil igen stå i spidsen for underholdningen, herunder den verdensberømte Drag Night fredag den 16. august og Pride Concert lørdag den 17. august.
Youth Pride vender tilbage torsdag den 17. august, og området for børn og regnbuefamilier er tilbage i Rådhushaven.
Paraden vil igen blive anført af organisationer, der fejrer jubilæum: SLM København (50 år), Pan Idræt (40 år) og Tegnbuen (40 år).
Det diplomatiske korps forventes at marchere igen som Diplomats for Equality, og for andet år vil paraden være helt elektrisk uden dieselkøretøjer.
Menneskerettighedsaktivister fra hele verden vil blive inviteret til København for at deltage i Pridens menneskerettighedsprogram.
Det endelige program, der også omfatter arrangementer på kulturelle steder rundt om i København, vil være klart den 22. juli.
Trods stormvejr
“På trods af de vanskeligheder, vi har mødt i år, arbejder vores frivillige og ansatte hårdt på at levere en fantastisk og inkluderende Copenhagen Pride i august. Vi vil afholde otte dages arrangementer for endnu en gang at sikre, at vores community har mulighed for at mødes i Pride. Og stå sammen om LGBTI+-rettigheder”, lyder det fra forpersonen for Copenhagen Pride, Benjamin Hansen.
Samtidig med datoer og programpunkter offentliggjorde Priden også den første runde af kommercielle partnere, som støtter Pridens aktiviteter i år. Der vil blive tilføjet flere partnere når vi når tættere på begivenheden.
“Jeg er ekstremt taknemmelig for de partnere, der har fornyet deres støtte eller er med for første gang i år. At stå op for LGBTI+-menneskerettigheder er vigtig, og vi bifalder vores partnere for at tage stilling sammen med Pride”, siger Benjamin Hansen.
Du kan se, hvem der er Pridens partnere i 2024 her.
Arbejder med at genskabe tilliden
Copenhagen Pride har oprettet et såkaldt advisory board, et rådgivende organ, hvor Priden to gange om året mødes med repræsentanter for de kommercielle partnere. Her er det meningen at partnerne kan give feedback på Copenhagen Prides planer og mål.
Priden håber at masser af frivillige igen i år har lyst til at give et nap med og atter skabe en fantastisk Pride i København. Pridens officielle støttearmbånd er allerede til salg via Copenhagen Prides webshop. Armbåndet bliver ligeledes tilgængeligt i butikker over hele Danmark i næste måned.
Klar til Odense Pride? – Det samlende fællesskab forankret i nærmiljøet