Er lesbiske usynlige?

Lesbisk synlighed

Det undersøger vi i en portrætserie med lesbiske kvinder

af Pernille Rübner-Petersen

En af mine venner spiller badminton i PAN-idræt. Han er meget glad for træningen og stiller gerne op til konkurrencer. (Når Coronaen ikke hærger). En dag taler vi om, hvor skønt det er for ham at spille i det fællesskab, og han funderer over, at der er få, nærmest ingen, lesbiske, der kommer til træningen, selvom en del trods alt er tilmeldt.

Faktisk synes han, når han ser sig omkring i homo-miljøet i København og i resten af Danmark, at lesbiske kvinder er næsten fraværende eller i hvert fald mindre synlige end bøsser. Ikke bare i PAN-idræt men i bylivet, ved Priden og i medierne.

Pernille Rübner-Petersen – skribent og filmmager, sanger og sangskriver – cand.mag. i Moderne Kultur & Kulturformidling

Hvor er de lesbiske?

I den kommende tid sætter vi fokus på lesbisk synlighed gennem syv portrætter af lesbiske kvinder med tekst og billeder. Seks individer og en familie i forskellige aldre. Portrætterne er baseret på interviews af deltagernes egne oplevelser af lesbisk synlighed og identitet. Billederne er taget på steder eller situationer, som kvinderne selv har valgt ud fra devisen, hvordan de gerne vil ses, og hvor identiteten som lesbisk i forhold til omverden føles stærk. Også selvom omverden ikke nødvendigvis opfatter det sådan.

Disse portrætter afspejler lesbisk identitet og kultur, som de syner i byliv, fælleskaber og individuelle manifestationer.

Selv kender jeg mange homoseksuelle mennesker og for en del år siden levede jeg lesbisk, men jeg synes ikke jeg har føling med det homoseksuelle miljø mere. Hvis der overhovedet er et ’miljø’. Måske er der snarere miljøer.

Paraplyorganisationen LGBT+ er fra at være en landsforening for bøsser og lesbiske gennem årene knopskudt til at omfatte biseksuelle, transpersoner og de senere år normkritiske personer under betegnelsen queer. Det har medført et væld af kønsidentiteter med og uden diverse seksuelle orienteringer, som det normative Danmark knap kan følge med i.

Historisk set har grupperingerne ”bøsser” og ”lesbiske” fyldt mest. Fra stigmatisering og mere eller mindre skjulte oaser for homoseksuel udfoldelse til åben politisk kamp for anerkendelse af homoseksualitet som en legitim seksuel orientering og homoseksuelles rettigheder. Udviklingen trækker et langt spor ned gennem tiden. Udadtil virker det som, at bøsser har trukket det tungeste læs med had, forfølgelse og HIV-epidemien. Med et absolut påtrængende behov for aktivistisk handling og medicinsk behandling, gjorde det sidste mandlig homoseksualitet synlig for det heteronormative samfund på en hidtil uset måde.

Så ja – umiddelbart fremstår bøsser i dag mere synlige, når de indtager deres gå-ud-steder i København, danser go-go i spektakulære udklædninger under Priden eller  åbent flasher deres livsstil og deres seksuelle præference i medierne.

Er lesbiske ligefrem usynlige? Hvad er egentlig synlighed og synlig for hvem?

Mette og Anne er gift og bor i hus Brønshøj. Et barn er flyttet hjemmefra og det andet barn bor hjemme og går i gymnasiet. De 2 børn involverer 3 mødre. Et barn kom til verden før vedtagelse af forbuddet mod insemination af lesbiske og enlige kvinder i det offentlige sygehusvæsen blev indført i 1997. Før forbuddet var det almen praksis, at lesbiske og enlige kvinder blev insemineret på lige vilkår med kvinder i parforhold med mænd. Andet barn blev født under forbuddet (1997-2007) og medførte en faderskabssag, som Mette måtte sno sig igennem. Tre måneder efter barnets fødsel kunne Anne adoptere barnet.

I dag kan lesbiske kvinder få de børn, de vil have og blive forældre som de vil. Uden et forhindringsløb. Med kendt eller ukendt donorsæd. I offentlig eller privat regi. Med eller uden partner. På den måde har lesbiske kvinder de sidste 10-20 år i højere grad end bøsser defileret ind i den normative middelklasse.

Glasverandaen ud mod haven blev bygget til for et par år siden. Den bruges flittigt, især nu hvor Coronaen har sat en begrænsning for at holde ferie under varmere himmelstrøg. Men nu sidder vi en stund udenfor på terrassen, og nyder et glad vin. Vi taler om myten om forskellen på lesbiske og bøssers byliv, som tilsyneladende er sand.

Om man er bøsse eller heteroseksuel er ligegyldigt, vurderer Anne. Mænd går mere ud!

Jeg tilføjer, at barkultur måske i sin essens er “mandlig”. Det offentlige rum er mænds territorium, uanset om de er homoseksuelle eller heteroseksuelle.

“Mænd er i det hele taget mere synlige for omverden”, fortsætter Anne. “Sandsynligvis har de også oplevet mere stigmatisering på arbejdspladser og i sportsverden.”

Ok at være lesbisk håndboldspiller – og spille golf

Vi bliver enige om, at ingen rynkede på næsen af de lesbiske håndboldpiger, da de skabte dansk guldalder i kvindehåndbold. Men de mandlige fodboldspillere kan i dag næppe springe ud uden at gøre sig sårbare for udskamning. Apropos sport, så svømmer Mette i den lokale svømmeklub, hvor hun er leder af bestyrelsen.  De går også til yoga i området, dog ikke her under Corona. Mette foreslår, at jeg taler med hendes ex-kone, Lis. Hun spiller golf med andre lesbiske kvinder i PAN-idræt.

Lis, Elisabeth Lynge, dannede golfklubben i PAN-idræt for ca. 15 år siden. Her er medlemmerne fortrinsvis lesbiske kvinder. I starten fik Lis veninder med. ”I PAN-idræt kan der være en tendens til at bøsser og lesbiske holder sig for sig selv”, forklarer Lis. Men golfklubben har kæmpet for at få bøsser med. I dag udgør de ca. 1/3 af medlemmerne. Lis synes, det vil være fint med 50/50.

Hun pointerer, at lesbiske og bøsser i golfklubben er inkluderende overfor hinanden og hygger sig rigtigt godt sammen. Nogle lesbiske gider dog ikke være sammen med for mange bøsser, siger hun, hvis de lesbiske kvinders eget kvindeunivers forsvinder.

Hun uddyber: ”Når der er en overvægt af bøsser, bliver nogle lesbiske trængt. Også selvom bøsser ikke nødvendigvis har denne sædvanlige heteroseksuelle mandeenergi.”

Lesbiske danner familie

Hvis man skal opsummere bøssernes synlighed i forhold til lesbiskes mindre synlighed bunder det måske i følgende: Voldsommere forfølgelse, AIDS, bøsser går mere ud, drikker mere, har en mere promiskuøs seksualitet – hvilket ses i nattelivet.

Bøsser kan dominere det offentlige rum præcis, som heteroseksuelle mænd gør det. Måske fordi de som mænd er socialiseret til at udvikle et større selvværd og mere handlekraft. Endvidere danner lesbiske familier i højere grad familie end bøsser (som fra naturens hånd har sværere ved det) og er dermed fokuseret på hjemmefronten som andre børnefamilier. Sandsynligvis derfor syner de mindre på andre fronter. I hvert fald i en årrække.

Lesbisk eller queer?

Som teori såvel som praksis har queer afstedkommet et skred i måden at tænke køn på og skabt et flydende spektrum for identitet og seksuel orientering. Det skaber identitetspolitiske og kønsteoretiske spændinger i LGBT+ miljøets egne rækker og udenfor, især på uddannelsessteder.

Man kan spørge om det stadig giver mening at tale om lesbiske som en afgrænset gruppering, når det at være lesbisk for nogen ikke er en entydig kategori selvom det måske kulturhistorisk fremstår sådan. Og omvendt for andre præcis er det, det er.

Eller om det betyder, at et specifikt lesbisk miljø med dertilhørende kultur (stadig) findes, selvom det forekommer mindre synligt og sværere at lokalisere?

Det undersøger portrætserien med lesbiske kvinder også!

Mere i tema: Lesbisk synlighed : https://outandabout.dk/en-kaereste-goer-min-lesbianisme-synlig/

Mere i tema: Lesbisk synlighed: https://outandabout.dk/kvinder-kan-noget-specielt-sammen/

Mere i tema: Lesbisk synlighed: https://outandabout.dk/man-springer-ogsaa-ud-som-familie/

Mere i tema: Lesbisk synlighed: https://outandabout.dk/det-er-blevet-mere-almindeligt-at-vaere-lesbisk-eller-queer/

Mere i tema: Lesbisk synlighed: https://outandabout.dk/synlighed-kan-ogsaa-vaere-trygt/

Mere i tema: Lesbisk synlighed: https://outandabout.dk/min-synlighed-som-lesbisk-er-aktivistisk/

Læs også: Rugby-forbud tvinger ikke danske transkvinder på bænken

Læs mere om Pan-Idræt her.