Som aseksuel bliver man hverken tiltrukket seksuelt af mænd eller kvinder
Martin Spangsbo-Pedersen er 44 år og bor på Østerbro i København. Han er uddannet bogholder og har altid arbejdet med regnskab. Han var i to årtier været aktiv i LGBT+ Danmark, hvor han lavede mest administrativt arbejde.
I dag er Martin Spangsbro-Pedersen næstforperson for Foreningen for Aseksuelle i Danmark. Han har prøvet at skulle springe ud to gange i sit liv. Først som bøsse tilbage i 1990’erne.
”Dengang var der ikke så meget viden i dag om køn og seksualitet, så der kunne man enten være heteroseksuel eller homoseksuel. Der var også biseksuelle, men det var ikke noget, der blev talt om. Da jeg så at sige ikke passede ind i boksen som heteroseksuel, så måtte jeg jo være bøsse og blev aktiv i LGBT+ Danmark”, fortæller Martin Spangsbro-Pedersen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
Møder fordomme
Han var i LGBT+ Danmark med til lave LGBT-ordbogen, og under researchen til bogen fandt han ud af, der var noget hed aseksuel.
”Da jeg læste på nettet om, hvad der kendetegnede at være aseksuel på nettet, kunne jeg krydse ved den ene ting efter den anden ting, og det gik op for mig, at jeg også var aseksuel. Det var her, at jeg følte mig hjemme”, lyder det fra Martin Spangsbro.
At være aseksuel fortæller han drejer sig om, at man ikke bliver tiltrukket seksuelt af hverken mænd eller kvinder. Og det kan være svært for andre at forstå.
”En af de reaktioner man møder som aseksuel er, at når man ikke bliver seksuelt tiltrukket af andre, at så må der være noget galt med en, og at der må skulle gøres noget for, at man kan blive normal”, forklarer Martin Spangsbro-Pedersen.
Stor mistrivsel blandt aseksuelle
Han har selv været heldig kun at møde positive reaktioner, da han sprang ud og fortalte hans venner og familie, at han var aseksuel. Men sådan forholder det sig desværre ikke for mange andre aseksuelle.
”At være aseksuel handler ikke kun om seksualitet, Det er meget identitetsskabende at være aseksuel, og der er meget usynliggørelse. Det sætter sig også meget hos os aseksuelle. Der er stor mistrivsel og ensomhed hos os aseksuelle. Mange føler ikke, at de kan være sig selv”, fortæller Martin Spangsbro Pedersen.
Skaber fællesskaber for aseksuelle
Foreningen for Aseksuelle i Danmark har 60 medlemmer og mødes i København den første onsdag i måneden LGBT+ Medborgerhuset i I Vestergade i København. Desuden mødes aseksuelle også i Buens Bogcafe i Aalborg.
”Vi prøver at skabe rammer for, at aseksuelle kan mødes og udveksle erfaringer. At vi bare kan nyde at være sammen, uden at der bliver stillet spørgsmål til, hvem man er. Vi arbejder også på at skabe netværksgrupper for aseksuelle rundt om i Danmark. Det kræver et stort arbejde for at blive mere synlige, ”siger Martin Spangsbro-Pedersen. Foreningen for Aseksuelle har lidt over 8 år på bagen.