Kvinder kan noget specielt sammen

Lesbisk synlighed: Efter et ægteskab med en kvinde fra et mere heteroseksuelt miljø, er den særlige kvalitet ved lesbiske fællesskaber blevet tydeligere.

Af Pernille Rübner-Petersen

Krisser Susanne Meilstrup Rosedahl, 57 år, socialpædagog og familiebehandler. Har to børn. En søn på 20 år og en datter på 16 år med sin ex-kone, som har født børnene. Bor i Vanløse. Børnene bor begge steder. Er medorganisator af FB-eventgruppen Female Oxygen.

Hvis jeg går til fester med andre lesbiske, så føler jeg mig hjemme. Jeg agerer ikke anderledes – eller mere lesbisk. Dog kan jeg i Female Oxygens regi finde på at udvise en mere bevidst lesbisk fremtoning, som går i tråd med vores Funny Fundraising tema. Men i det store billede ser jeg faktisk bare mig selv som mig.

Jeg sætter virkelig pris på at være i selskab med andre kvinder – andre lesbiske. Det er et helt særligt fællesskab, vi kan få etableret. I mange forskellige sammenhænge. Kvinder kan noget sammen. Lige fra spirituelt, skabelse og udtænkning af projekter, musik og teater festivaller, events og små som store fester. Sådan er det i dag – og sådan har det været for mig siden jeg kom med ind i det fællesskab i 80`erne. Startede med at være i basisgruppe og så op til alle de ældre smukke og inspirerende kvinder. På Femø lejren, på kvindehøjskolen i Århus som i min egen by, København. Så det er skam ikke kun seksuelt, selv om det selvfølgelig er det, som gør den afgørende lækre forskel.

Springer lidt ud, hver gang jeg fortæller om min kæreste

Jeg er aldrig sprunget ud – som sådan. Men jeg oplever ofte, at jeg springer lidt ud, hver gang jeg skal fortælle om ” min kæreste ” eller hvor det f.eks. har en betydning, at jeg ikke har født mine børn. Jeg kunne godt ønske, at man ikke altid snakkede om mor og far. Men om forældre generelt. Der er stadig mange som antager din kæreste er en af modsat køn og at du, som kvinde selv har født dine børn. Anstrengende – for mange er jeg ret sikker på.

Min seksualitet spirede som mange andres i teenageårene. Jeg var nysgerrig på noget, jeg oplevede på en efterskole. 3-4 år senere var jeg inde i hele det her kvindemiljø. Det var en befrielse. Det er sgu mange år siden. Dengang var jeg bare ikke så bevidst om det “at være lesbisk”. Det er jeg nok meget mere bevidst om i dag. Jeg er ked af, at det i LGBT+ -miljøet har taget en mærkelig drejning – hvad vi ” må kalde os”, før nogen føler sig ekskluderet eller ikke føler sig velkommen eller hvad det her køn-noget nu kan handle om. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg ellers skal sige jeg er – for at beskrive min tiltrækning til (udelukkende) andre kvinder, hvis ikke jeg må bruge ordet LESBISK. Jeg er stolt af at være lesbisk og i de sammenhænge jeg kommer i, også i Female Oxygen, er alle velkomne. Vores arrangementer er for lesbiske og deres venner!

Synlighed er vigtigt

Jeg har ikke brug for at sige goddag mit navn er lesbisk, men jeg oplever og mener, at det bliver mere og mere vigtigt med den synlighed. Som en naturlig del af samværet med andre mennesker. Også selvom jeg ikke oplever udfordringer med at blive accepteret i forskellige heteronormative sammenhænge. Hvis jeg er naturlig omkring den måde jeg snakker om mit liv på, så er responsen faktisk derefter. På mit nye job nåede jeg dog kort at tænke på det, men ret hurtigt blev det, som altid, bare naturligt. Jeg brugte bare et navn, når jeg skulle fortælle om min kæreste eller andet, hvor homolivet blev relevant i samtalen.

Da jeg var ung nedtonede jeg det lesbiske

Da jeg var helt ung var jeg dog lidt mere usikker og nedtonede det på mit arbejde. Det handler nok om at hvile i sig selv og i den man er. Noget af det kommer nok mere med alderen. Jeg har også hørt mig selv lyve, når jeg er blevet presset, eller undveget en snak, fordi jeg er blevet bekymret for mit ve og vel. Og når jeg ikke orkede en masse spørgsmål. Der er steder, hvor jeg gerne vil passe på for at undgå hate crimes. F.eks. slipper jeg min kærestes hånd, hvis vi går på gaden et utrygt sted. Det er blevet en rygmarvsreaktion.

At være lesbisk og føle samhørighed i det lesbiske miljø, var præcis den samhørighed jeg savnede i de år, jeg var gift. Min ex-kone og jeg kom i miljøet men ikke så ofte. Hun kom fra et hetero-miljø, hvor hun jo så havde sine skønne venner. Jeg havde nogle andre skønne venner i et meget anderledes miljø. Vi fik børn ligesom hendes venner, så det føltes mest naturligt at se de dem. Baby boom hos de lesbiske kom først nogle år efter.

Da jeg blev skilt fra min kone en del år efter, begyndte jeg at komme mere i miljøet igen. Det var som at komme hjem! Det var her jeg blev en del af Female Oxygen.

En ny lesbisk café efterlyses

Da du spurgte mig, hvor og hvordan jeg gerne ville have taget et billede, til denne artikel fik det mig til at tænke på, om jeg ser mig selv mere lesbisk et sted mere end i andre…. Det er nok følelsen af at høre til, og være en del af et homofællesskab, som gør det. Så ja, her foran Oscar er fint. Jeg ville dog ønske, jeg havde tid og økonomi til at åbne et lesbisk sted – hvor alle var velkomne! Det mangler vi sgu. Vi har godt nok Kvindehuset, men det bliver mest set på som egnet for særlige grupper af kvinder. Det er ærgerligt. En café, som i L Word. Stort JA TAK! Ku’ da være skønt!

 

Læs også: https://outandabout.dk/er-lesbiske-usynlige/

Mere til tema: Lesbisk synlighed

Læs mere om Female Oxygen her.