Trist udlægning af Mozarts liv

Repremiere på Amadeus på Det Kongelige Teater rammer ikke helt tonerne som i 2019.

Såvel på skuespilsiden som på instruktørsiden er der skiftet ud i forhold til, da Det Kongelige Teater i 2019 første gang opførte Amadeus og til den nu har repremiere her i 2023. Hvad der gør forskellen helt præcist, om det var manglende gensynsglæde, en lidt anden instruktion, en ikke helt indløst forventning, skal jeg ikke kunne skrive. Men må indrømme, at forestillingen fangede mig ikke helt på samme måde som ved premieren for fire år siden.

Stykket er i princippet det samme: Skrevet af samme forfatter Peter Shaffer, stadig i teaterchef Kasper Holtens oversættelse og iscenesættelse, og igen på Det Kongelige Teater. Hvor det tidligere var Kasper Holten der selv var instruktør, er det nu Anne Schulin-Zeuthen, mens hovedrollerne som henholdsvis Antonio Salieri og Wolfgang Amadeus Mozart nu spilles af Henrik Koefoed, og Lukas Toya på premiereaftenen, og med Ellaha Lack, som Mozarts hustru Constanze. Hver især meget dygtige skuespillere.

I 2019 blev de samme roller spillet af henholdsvis Søren Sætter-Lassen, Simon Bennebjerg, og Rosalinde Mynster. Ligeledes hver især meget dygtige skuespillere.

Vel vidende, at der er vidt forskellige meninger, så vælger jeg denne gang at give forestillingen 4 fine stjerner. Det skal i parentes nævnes, at min gæsteanmelder mente, at den skulle have maks tre stjerner. Det med ordene – hvor er det dog en trist udlægning af Mozarts liv, den Mozart der har bibragt verden så meget fantastisk smuk musik.

Amadeus handler om en af verdens nok mest anerkendte og ikke mindst kendte komponister Wolfgang Amadeus Mozart.  Søn af Leopold Mozart, der selv var komponist, og nok mest er kendt for Børnesymfonien.

Vidunderbarnet Mozart

Allerede fra barnsben var Mozart junior et lysende talent. Han rejste med sin far rundt ved de europæiske hof, og blev som ganske ung samtaleemne i vide kredse.

Han var fantastisk til at komponere. Man mente på et tidspunkt, at han havde det meste af sin musik færdigkomponeret i hovedet, inden han satte sig til at skrive partiturer. Siden blev han også kendt for sin stærke lyst til det modsatte køn. Det hævdes, at han døde af syfilis 36 år gammel. Endelig havde han ofte et både meget direkte, men også vulgært og infantilt sprogbrug. Alle dele vækkes overmåde til live i Peter Shaffers prisbelønnede stykke.

Hvem gjorde hvad?

Stykkets Amadeus, der ikke helt følger historiens virkelige gang, tager udgangspunkt i den sidste tid af hofkomponisten ved det østrigske hof Salieris liv.

Salieri lader brødebetynget forstå, at det rent faktisk er ham, der har forgiftet Mozart, så han dør i en alder af blot 36 år. Salieri har nemlig fra næsten første gang han hører om Mozarts kunnen hadet ham, og gør undervejs i stykket mangt og meget. Dels for at holde Mozart på afstand, men også for at nedgøre ham. I modsætning til Mozart forstår Salieri spillet ved hoffet.

Hans begrundede frygt er at stå i skyggen af naturtalentet Mozart. Og selv at blive glemt ved sin død. Men ved at spille kortet, at han måske har forgiftet Mozart, forstår han til alle tider at have udødeliggjort sig selv, og samtidig knyttet sit eget navn sammen med Wolfgang Amadeus Mozart.

Hans jalousi i forhold til Mozart er i stykket så stor, at han på et tidspunkt ligefrem mener, at Mozart er guds værk for at ødelægge ham. Som afslutning på første akt, gør han da også oprør mod Gud, og går i krig mod ham, og mod Mozart.

Undervejs i stykket trevles elementer af Mozarts liv op. Både sammen med hustruen Constanze, der vil gøre meget for hans succes, men også når han komponerer nogle af hans mest kendte værker.

De bærende kræfter

Henrik Kofoed har den bærende rolle som den til publikum ofte direkte fortællende Salieri. Sammen med greverne Orsini-Rosenberg, spillet af Bjarne Antonisen, og Johann von Strack, Morten Hauch-Fausbøll, bruger Salieri den østrigske kejser Joseph II, grotesk morsomt spillet af Ole Lemmeke, til at nedgøre Mozarts musik. Ja kejseren mener endda, at der er for mange toner i Mozarts musik, men er også orkestreret af den ene af greverne.

Undervejs får Mozart, med tilpas vildskab og crazyness spillet af Lukas Toya, støtte af sin hustru Constanze, vidunderligt spillet af Eliaha Lack, og af præsidenten for Frimurerlogen, baron Gottfired van Swieten, fint portrætteret af Michael Moritzen.

Alt tages i anvendelse

Scenografi og kostumer står Maja Ravn for. Og som ved premieren i 2019 igen med et overflødighedshorn, nærmest et bjerg af nodeark, der er hængt op som i et 3-dimentionelt spindelvæv, som kulisse. Og her, foran og bag dette gigantiske bjerg af nodeark, placeret på teatrets drejescene, udspilles historien.

I Amadeus inddrages flere af Det kongelige Teaters mange forskellige stilarter: Vi har Det Kongelige Kapel, operaen og studerende ved operaakademiet med på scenen, men også balletten er repræsenteret, foruden naturligvis skuespillet, som det bærende.

Stilarterne, såvel som tid og sted, bevæger sig fint ind og ud mellem hinanden. Det samme gør kostumerne: Det Kongelige Kapels dygtige musikere er behørigt klædt, som de skal nu om dage, mens skuespillere, sangere og balletdansere er iklædt Maja Ravns til tider prangende kostumer, ofte i douche farver.

Bærende i en stor del af Amadeus er Wolfgang Amadeus Mozarts nærmest udødelige musik, hvilket på ingen led skader forestillingen. Det handler dog om Mozart!

Andre vil sikkert bjergtages af stykket, således som jeg selv blev det for nu godt fire år siden, da det første gang blev vist. Jeg må dog erkendte, at det fangede ikke helt på samme måde denne gang. På mærkelig vis blev det mig ikke nærværende i forhold til første gang, hvor jeg var totalt fanget i teksten, kulisserne, og ikke mindst Søren Sætter-Lassens formidable udlægning af Salieri.

Bonus info: En krølle på historien

Hvad ikke er medtaget i stykket er, at Mozarts enke Constanze efter hans død, i 1809 i Wien blev gift med den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen. Han skrev verdens første biografi om sin kones afføde mand. Han fik dog aldrig færdiggjort projektet, da han selv døde ind. Færdiggjort blev det af den dobbelte enkefrue i 1829.

Maria Constanze Mozart og Georg Nicolaus Nissen flyttede i 1812 til det næsten nybyggede hus på hjørnet af Hestemøllestræde og Lavendelstræde, hvor de beboede hjørnelejligheden på 1. sal. Og siger navnet Lavendelstræde dig noget, så nok ikke uden grund: Her ligger såvel Centralhjørnet som SLM København, to velkendte steder i det danske LGBT+miljø.

Så næste gang du går ud ad døren på Centralhjørnet, så kig på bygningen lige overfor. Der hænger en mindeplade med teksten, at her boede Mozarts enke Constanze Mozart i årene 1812 til 1820.

Amadeus spiller på Det Kongelige Teater frem til 17. februar.

Billetter og spilletider finder du her.

 

Blandt de medvirkende er:

Salieri: Henrik Koefoed

Mozart: Lukas Toya

Constanze: Ellaha Lack

Joesph II, kejser: Ole Lemmeke

Greve Orsini-Rosenberg: Bjarne Antonisen

Venticello 1: Viktor Pascoe Medom

Venticello 2: Martin Bon Lindsten

Baron Gottfried van Swieten: Michael Moritzen

Grev Johann von Strack: Morten Haush-Fausbøl

Ensemble: Cecilie Bogø Bach, Sune Kofoed

Katherina Cavalieri/Nattens dronning: Renate Ekerhovd

Figaro, stengæsten: Antti Mähönen

Chefkapelmester Bonno/ Mozarts far: Claus Nielsen

 

Læs også: 20 år med Out & About