Pianisten Ramez Mhaanna: De smukkeste kunstværker opstår af en nødvendighed til at udtrykke sig

Ramez Mhaanna er en pianist der tør træde uden for de vante rammer og prøve sig selv af. Han charmere på de sociale medier, med sit væsen og med sit spil. Aalborg Teater lader ham fortolke Mozarts toner, i teaterforestillingen ’Amadeus’.
Mange kender filmen ’Amadeus’ af Milos Formans fra 1984, men inde filmen var det faktisk et teaterstykke af Peter Shaffer. I nuet kan den forestilling opleves på Aalborg Teater. Med på klaver er den fremadstormende pianist Ramez Mhaanna. Han er en musiker, der tør træde uden for de vante rammer. Out & About har haft æren af at interviewe ham.
Derfor starter vi også ud med at spørge ham om hvad hans forhold til Wolfgang Amadeus Mozart og hans værker er.
”Jeg er rigtig glad for Mozart. Ikke kun som en komponist der skaber historie ved at danne grobunden for den vestlige klassiske musikkultur frem til i dag. Men også som en komponist, der er i stand til at skabe vidunderligt smukke, betagende og rørende melodier og klange, og som er uhøjtidelig, humoristisk, fornyende og trodser normer.
Han har i sin tid været kendt som lidt af en provokatør og stor i slaget. Hvis du skulle beskrive dig selv som komponist, hvordan vil det så være og vil du kunne genkende noget af dig selv i ham?
’Der er mange karaktertræk ved Mozarts personlighed og musik som jeg enormt inspireret af. Hans menneskelighed – som for eksempel i beskrivelsen af karaktererne i mange af hans operaer der er fejlbarlige. Hans trodsighed overfor autoriteter såsom Salzburgs ærkebiskop der forsøgte at begrænse hans karrieremuligheder. Hans fritænkende værdier om lighed og broderskab blandt mennesker på tværs af social status. Og rent æstetisk synes jeg at den musikalske slankhed og elegance i mange af hans værker er dybt betagende.
De smukkeste kunstværker opstår af en nødvendighed
Forestillingen kommer omkring det at det kan være svært at finde balancen i at inddrage sig selv i musikken og skabelsen af den, samt livet ved siden af, hvordan finder du den balance?
”Man siger at være kunstner ikke er et arbejde men et kald. Jeg er til dels enig med dette. De smukkeste kunstværker opstår af en nødvendighed til at udtrykke sig – fortælle en historie, sætte musik til en følelse, lysten til at skabe noget. Og hvad fortæller man i kunsten? Ofte det som opleves i livet. På en måde er livet og kunsten uadskillelige og uløseligt forbundet. Hvis man øver hjemme på sit klaver 24/7 får man aldrig oplevet det, som skal udtrykkes i musikken.. Derfor rejser jeg meget, træner min krop, ser mange film, spiller videospil og er generelt sulten på oplevelser. Men vær ikke i tvivl – jeg bruger mange mange timer fordybet i arbejde ved klaveret.”
Hvordan er nuet og arbejdet med forestillingen, er Aalborg og Teatret god imod dig?
”Mit liv er meget præget af min intense karriere og mange musikalske projekter. Når man er en anderkendt kunstner er man meget på farten. Det synes jeg er fedt, også fordi det er nogle meget spændende og forskelligartede projekter jeg er involveret i: Både helt klassiske koncert-turneer, teaterproduktioner såsom Amadeus, større kompositionsværker og performance art. Selvom Aalborg nok ikke er byen jeg drømmer om at slå mig ned i, synes jeg det er skønt at møde og arbejde sammen med nogle søde og dygtige mennesker.”

Fremsynet og normbryder
Du har i din karriere ikke været bange for at prøve dig selv af. For eksempel i dit samarbejde med DragQueen Betty Bitschlap. Hvad betyder for dig det at udforske nye veje og kontraster?
”Netop som med Mozarts humoristiske og uhøjtidelige måde at tilgå musik på, finder jeg det selv naturligt at udfordre den klassiske musikverdens ofte desværre rigide og firkantede konventioner. Jeg mener at man både kan være fremsynet og normbryder, og samtidigt være dybt professionel og tro mod den klassiske musikarv.”
Du har af flere omgange arbejdet med LGBT+ projekter og optrådt til Pride. Hvad giver det dig at bidrage til LGBT+ kulturen og miljøet?
”Nu er ”LGBT+ miljø” et bredt begreb, men jeg ville ønske at LGBT+ kultur ikke udelukkende behøver at være stemplet som Wicked og Lady Gaga men også kan beriges af og afspejles i de klassiske kunstarter. Klassisk musik er en udforskelse af den menneskelige sjæl, mon ikke man som lgbt+ person også kan finde noget smukt og vigtigt i denne musikgenre?
At vende sin livserfaring til egen fordel
Når scenelyset tændes for ’Amadeus’ på Aalborg Teater, er det altså ikke blot skuespillet, der vækker historien om Mozart og Salieri til live – det er selve musikkens puls. Og den, ved flyglet finder vi altså en af Danmarks mest markante og alsidige koncertpianister, Ramez Mhaanna.
Han har rødder både i Danmark og Mellemøsten. Han er kendt for sin åbenhed, også om sin homoseksualitet. Og så er han kendt for at uanset om han spiller Chopin i en koncertsal eller blander klassiske toner med et drag-show i Kinky Classics, er én ting sikker: Han vil fortælle historier og bringe klavermusikken helt tæt på publikum.
Du har også valgt at være meget åben om din egen historie og seksualitet, ser du dig selv som en rollemodel?
”Jeg er jo nok et eksempel på, at man kan klare sig godt og få sine drømme til at gå i opfyldelse, på trods af de udfordringer man møder på sin vej, blandt andet grundet sin seksualitet. Det handler om at vende sin livserfaring til egen fordel og skabe noget smukt ud fra den man er, om det så er i kunsten eller andre aspekter af livet.”
‘Amadeus ‘ spiller på Store Scene – Aalborg Teater frem til 21. marts.
