Regnbuefar – ny dansk gaydramatik på Det Kongelige Teater

Mikkel Trier Rygaard.
Foto: Henrik Sieben

Dramatiker Mikkel Trier Rygaard: – Man skal have modet til at være den man er.

– Jeg oplever stor nysgerrighed omkring det at lave en regnbuefamilie, og da Det Kongelige Teater udskrev en dramatikerkonkurrence valgte jeg, delvis med baggrund i min egen historie og ønsket om selv at være far, at skrive Regnbuefar.

Sådan lyder det fra dramatiker og skuespiller Mikkel Trier Rygaard, hvis stykke Regnbuefar nu sættes op på Skuespilhusets Lille Scene. Det sker i forbindelse med Copenhagen Pride 2020.

 

Sprang ud i 90érne

Gennem flere år har Mikkel Trier Rygaard boet og levet i København. Her har han ernæret sig primært som skuespiller, men de sidste tre år, har han også fået titlerne tekstforfatter og dramatiker på CV´et.

Mikkel Trier Rygaard sprang selv ud i 1990érne, – hvor det var uhh at springe ud af skabet, som han formulerer det.

På spørgsmålet om forskellen på nu og dengang han selv sprang ud i 1990´erne siger Mikkel Trier Rygaard: – I dag er det blevet langt mere accepteret at leve et liv som homoseksuel, men ofte er det også sådan, at jo mere man kan få, jo mere stiger ens behov for accept. Da jeg selv sprang ud i 90´erne var det ofte historien om den skamfulde homoseksuelle, der var inde i skabet og som skulle samle mod til sig for at turde springe ud, man hørte.

Videre peger han på, at der i eksempelvis det daværende Landsforeningen for bøsser og lesbiske, forbundet af 1948, blandt andet var Gå-ud- og Ungdomsgruppen, der viste vejen og hjalp, men han peger også på, at den såkaldte ”norm” ændrer sig hele tiden og i takt med at meget bliver mere almindeligt.

Mikkel Trier Rygaard.
Foto: Henrik Sieben // out&about

 

Ønskede at stifte regnbuefamilie

Da Mikkel Trier Rygaard for få år siden erkendte et stort ønske om at blive far og at danne en regnbuefamilie, meldte han sig ind i forskellige regnbuesites, blandt andet regnbuefamilie.dk. Her fandt han sammen med andre, der også gerne ville stifte en regnbuefamilie.

– Det er i regnbuefamilie regi primært homoseksuelle, bøsser såvel som lesbiske, der søger nye alternative familieformer, men jeg oplever også samme ønsker hos andre mennesker, lyder det fra Mikkel Trier Rygaard, da Out & About møder ham i Skuespilhuset til en snak om stykket. Videre har han en fornemmelse af, at der også er en del heteroseksuelle kvinder, der søger fædre til deres børn.

– Og for dem må det meget gerne være en homoseksuel mand, der bliver far til deres barn eller børn, lyder det videre.

 

Dramatikerkonkurrence gjorde udslaget

I forbindelse med Kgl. Dansk, som er et dramatik-værksted under Det Kongelige Teatler, og hvor man udvikler kommende forestillinger, blev Mikkel Trier Rygaards mange tanker omkring det at stifte en regnbuefamilie og at skrive om det meget mere konkret.

Samtidig blev det pludseligt meget mere nærværende for Mikkel Trier Rygaard at skulle forholde sig til strukturer, hvor intet er givet på forhånd. Eksempelvis det store i sammen med et andet menneske at ville skabe et barn og at stifte en familie, som der ikke umiddelbart er nogen forskrifter på.

– Og slet ikke i vores miljø, i modsætning til i den heteroseksuelle verden, hvor der er givet en masse billeder og historier på forhånd om det at være far, mor, børn, familie og det indbyrdes forhold familiemedlemmerne imellem. Det er min fornemmelse, at man står meget mere frit, hvis man vil lave en regnbuefamilie i vores miljø, for intet er givet på forhånd.

Samtidig erkender han, at der er mange vidunderlige, sjove, men også forfærdelig svære og forvirrende dilemmaer, og meget meget store valg, der skal tages, når man som bøsse vil stifte familie med børn:

– måske der også er det som heteroseksuel far, men for mig har det bare været mere interessant at kigge på i en homo- og regnbuekontekst, og ud fra det sted, hvor jeg selv står. Og med det i baghovedet skrev jeg monologen Regnbuefar.

 

Stykket henvender sig til…

Videre lyder det fra Mikkel Trier Rygaard:

– Det er mit håb, at nogle af de der ser stykket vil kunne spejle sig i det, og at de, der ikke kender noget til hele regnbuemiljøet, får en indsigt i, hvordan det er at være regnbuefar.

Samtidig håber han, at de der går med overvejelser om at få børn og stifte en regnbuefamilie får noget at spejle sig i.

I stykket peger han også på de ting, som den hetero- og homoseksuelle verden deler: – et liv i længsel efter kærlighed, humor, samt drømmen om og søgen efter det gode liv.

 

Homohistoriens ”guld-personer”

I den forbindelse nævner Mikkel Trier Rygaard, at der gennem hele homohistorien har været personer, der har været guld værd som forbilleder eller som de der gik forrest, men også at mange af dem har haft deres kampe at kæmpe.

Som eksempel på nutidige vigtige personer i homohistorien nævner han sidste års vindere af Vild med dans, Silas Holst og Jacob Faurby:

– Da de første gang tonede frem på skærmen tænkte jeg, fedt, men ingen tvivl om, at de også har skullet forholde sig til alt det lort, der lukkes ud i en facebook tid. Vi er nået langt, men vi står stadig et sted, hvor det at være åben homoseksuel ikke er ens for alle. Vi er kommet langt med homorettigheder, men den gamle forestilling om skamfuldhed over at være anderledes, den lever desværre stadig. Vi kæmper stadig mod fordomme, og vi lever i en virkelighed, hvor det som bøsse eller lesbisk at kysse sin kæreste eller gå hånd i hånd offentligt stadig kan være et statement, fordi mange ligger under for, hvad andre tænker. Det er stadig en vigtig kamp for frigivelse og det er for mange forbundet med smerte at tilhøre og opleve at passe ind og skulle kæmpe for at være sig selv.

 

Ingen skal puttes i kasse

Med baggrund i dette finder Mikkel Trier Rygaard at hans stykke Regnbuefar passer så fint ind i nutiden:

– Teksten leger med drømmen om at være far og få et barn, men det er også en drøm om ikke at problematisere, at man er en eller anden på forhånd eller at man puttes i en kasse som homoseksuel. Der er nogle ”ønskeøen” elementer i teksten, og jeg kan som dramatiker føle det som en pligt at fortælle historien og være med til at skabe opmærksomhed om at regnbuefamilier er kommet for at blive og at de rummer spændende muligheder, men også problemer, for regnbue-og homoverdenen kan ikke nødvendigvis måles med den heteroseksuelle verden.

 

At stå frem som skuespiller er et – som dramatiker noget andet

Mikkel Trier Rygaard har gennem årene haft det fint med at stå frem som skuespiller. Anderledes har det været som dramatiker:

– Som dramatiker stiller man sig frem, siger og mener noget, i dette tilfælde om regnbuefamilier. Nogle kan genkende det, andre synes måske det er mærkeligt. Men for mig handler det om at kræve mod at skrive noget og dele det med andre, ikke mindst, når man bruger sit eget liv som en slags forlæg. Det kræver anderledes mod, end hvis man skal fortolke andres tekst, sådan som man gør som skuespiller.

I den forbindelse er det nærliggende at spørge den nye dramatiker og erfarne skuespiller, hvorfor han ikke selv står frem på scenen og opfører regnbuefar:

– Jeg overvejede også, om jeg selv skulle spille det, men erkendt så var det lidt mere end jeg kunne rumme. For mig var det i forvejen meget at skulle skrive om mit eget liv, at møde kvinder, der kunne være potentielle mødre til mit barn, og samtidig dele det hele med familien. Derfor ville det være for meget, hvis jeg også selv skulle spille rollen i Regnbuefar. Jeg synes det giver mig en frihed, at lade andre spille, fortolke og digte videre på det, som jeg har skrevet.

Mikkel Trier Rygaard.
Foto: Henrik Sieben // out&about

 

Kan aldrig blive for meget

Over de senere år har regnbuesymbolet, pride, homopolitik med mere fyldt meget i landskabet. Er det ved at være for meget eller?

– Næ det synes jeg ikke. Jeg tror, at vi som homoseksuel minoritet, os der lever i regnbueland, bøsser lesbiske, transgender eller noget fjerde, bare skal skrue helt op. Jo mere jo bedre. Vi skal hele tiden blive ved med at gøre majoriteten opmærksomme på, at vi er nogle mennesker, der gør tingene på andre måder, og at der er forskellige interesser.

Videre lyder det fra Mikkel Trier Rygaard:

– Regnbueflaget er i dag kommercialiseret og eksempelvis IKEA har fundet ud af, at de sælger mere, hvis de har regnbuefarvede reoler og tasker. Derfor handler regnbueflaget ikke kun om frihed, glæde og accept, men også om store økonomiske interesser. Der vil være et utal at interesser, uanset hvad. Derfor synes jeg heller ikke, at folk skal føle, at nu har der været homo nok, så nu skal der skrues ned. Men jeg ved da, at det er en debat, der også er internt i vores eget miljø. Nogle har stor længsel efter at ligne majoriteten og være som resten af familien, mens andre synes det er fedt at være anderledes, og dermed ikke partout passer ind i andet, der er givet på forhånd.

– Jeg synes, at man skal have modet til at være den man er, og hvis naboen har et problem, så må naboen selv deale med det. Kan man rumme at tage de kampe i hverdagen, som man føler er nødvendige, så skal man klart gøre det. Det kan ikke blive aktivistisk og vildt nok

Omvendt mener Mikkel Trier Rygaard, at de, der har lyst til at leve et stille og fredfyldt liv, og ikke gider skændes med naboen, fordi de hænger et regnbueflag op, vælge det.

– Men det er de små situationer, der betyder meget, og kobler man det sammen med familie og børn, så er det med regnbuefamilier utroligt spændende, vigtigt, og efter min mening vil det også blive mere almindeligt.

 

Mikkel og Mikkel – efterskrift

Regnbuefar, der er en hjerteskærende og virkelig morsom monolog, har tidligere været foromtalt af Out & About, og spiller i forbindelse med Copenhagen Pride 18. – 23. august på Det kongelige Teater, Skuespilhusets Lille Scene.

Det er skuespiller Mikkel Arndt der spiller rollen som Mikkel AKA Regnbuefar.

 

Læs også: Det Kongelige Teater springer ud