SAMFUND

Partileder og regnbuedatter

“Det er da også modigt at springe ud som lesbisk i 40-års alderen, efter at have haft en helt almindelig familie”, fortæller Pia Olsen Dyhr om sin lesbiske mor.
Foto: Lone Israelsen

Da Pia Olsen Dyhr var teenager, sprang hendes mor ud som lesbisk. Siden har både morens familie og Danmark fået et mere åbent syn på homoseksuelle. SF’s partileder mener, at politikere gennem lovændringer kan fremme udviklingen.

SF’s partileder, Pia Olsen Dyhr, har både mand og børn. Men hun er også en del af en regnbuefamilie: Hendes mor, Lonni, har nemlig været gift med Solveig i 25 år.

Det lesbiske sølvbryllupspar blev fejret med en stor fest i maj:

”Vi var klar med æresport om morgenen, hele familien og deres venner. De bor i et ejendomskompleks på 16 etager, og det larmede helt vildt, da vi vækkede dem om morgenen med sang og hurraråb,” fortæller Pia Olsen Dyhr til Out & About.

– Så hvis ikke de var ude af skabet, kom de det i hvert fald der?
”Det kan man sige,” ler hun.

En traditionel arbejderfamilie

Rent faktisk er det mange år siden, at Pia Olsen Dyhrs mor sprang ud som lesbisk.

”Det er interessant, for min mor kommer fra en meget traditionel arbejderfamilie. Hun har fire brødre, og man kommer ikke ind i rummet, før de har sagt 10 mandschauvinistiske vittigheder. Men hun sagde det til dem alligevel,” siger Pia Olsen Dyhr.

”Jeg tror, hun var ret bange, da hun fortalte det. Men bag facaden er de jo bløde mænd indeni: til sølvbrylluppet rejste min mors ældste bror sig og sagde, at han synes, det er sejt, at de to har været lesbiske i 25 år. Jeg tror, det rørte dem begge to,” fortæller Pia Olsen Dyhr.

”De vidste, at brødrene kunne leve med det. Men at de ligefrem synes, det er sejt … det overraskede min mor. Og det er da også modigt at springe ud som lesbisk i 40-års alderen, efter at have haft en helt almindelig familie.”

Pia Olsen Dyhr tog imod Out & Abouts redaktør Thomas R. Kristensen i privaten til en snak.
Foto: Lone Israelsen

Kan kysse offentligt

Som barn blev Pia Olsen Dyhrs forældre skilt, og hun var omkring 15 år, da hendes mor præsenterede Solveig for familien.

”Jeg syntes ikke selv, det var mærkeligt. Men jeg tænker, at det må have krævet rigtig meget, når man som min mor kommer fra en familie, hvor man virkelig ikke skulle stritte ud.”

– Er det et lille billede på LGBT-fremskridtene i Danmark?
”Ja, det tror jeg. I dag står hendes brødre og er stolte over det, men min mor sidder heller ikke længere og ser sådan lidt forknyt ud. I dag kan Lonni og Solveig kysse hinanden offentligt. Det ville de ikke have gjort for 15 år siden.”

Politik kan flytte kulturen

– Tror du, at kontroversielle lovændringer i Folketinget har været med til at gøre befolkningen mere åbne over for LGBT’ere?
”Ja! En ting er, at det har givet homoseksuelle rettigheder til for eksempel vielse, adoption og alt muligt andet. Men jeg tror også, at det skubber noget i befolkningen,” siger Pia Olsen Dyhr.

”Hvis jeg skal sammenligne med noget, så vil jeg sammenligne med rygeloven. I dag er der jo ingen af os, der kan forestille sig at gå ind på en restaurant, hvor folk sidder og pulser løs. De fleste af os ville tænke, at det er vanvittigt at blande mad og røg. Men var jo helt normalt for 10-15 år siden. Det viser, at kulturen flytter sig. Og det samme gælder på LGBT-området.”

Ros til Sabaah

Alligevel mener SF’s partileder ikke, at Danmark er nået i LGBT-mål, og hun fremhæver tre grupper: minoritetsetniske LGBT’ere, regnbuefamilier og transkønnede.

”Jeg oplever, at homoseksuelle med anden etnisk herkomst virkelig har det hårdt og bliver i skabet længere tid. Manglende ret til selv at bestemme over sin egen krop og hvem man vil giftes med, rammer både LGBT’ere og heteroseksuelle. Men man ser det særligt hos LGBT’ere, fordi det bliver set på som urent og syndigt – hvilket i min virkelighedsopfattelse er helt på månen,” siger Pia Olsen Dyhr.

”Det er en kulturkamp, som kræver, at vi bakker op om de unge, som søger hjælp. Det kan være med en plads på et krisecenter, men det kan også være med rådgivning. Sabaah er rigtig dygtige til det, men de har meget få ressourcer i forhold til, hvor mange af anden etnisk herkomst der er i skabet.”

”Men jeg tror også, vi bliver nødt til at tage en diskussion om, hvad det er for et samfund, vi vil have. Tænk at priden ikke kan gå på Nørrebrogade uden at der bliver kastet med flasker af unge mænd af anden etnisk herkomst. De skal forstå, at det også er en del af at være dansk: At man har ret til at bestemme over sin egen seksualitet.”

Plads til flere forældre

Danmark har også brug for nytænkning på børneområdet, mener Pia Olsen Dyhr.

”I forhold til børn er en af udfordringerne, at der stadig kun er plads til to juridiske forældre. Vi er nået rigtig langt, men her er der noget, der skal skubbes til.”

– Hvad vil SF konkret gøre ved det?
”Jeg tror, vi er nødt til at kigge på familiebegrebet. Jeg går meget og tænker på, hvordan vi kan gøre det på en god måde, hvor vi også varetager barnets tarv; så barnet ikke bliver fanget i et juridisk spil med rigtig mange forældre. Men jeg synes, det er absurd, at når tre går sammen om at blive forældre, så er en af dem nødt til at opgive sin rettigheder,” siger Pia Olsen Dyhr.

Ret til selv at bestemme

”Transkønnede er også et eksempel på, at vi ikke er i mål,” siger Pia Olsen Dyhr.

”Det rykker sig – det opfattes ikke længere som en psykisk sygdom, og man har lov til at skifte juridisk personnummer – men der er stadig brug for et tryk i den rigtige retning. Jeg synes, man skal anerkende, at når mennesker er over 18 år, så er de voksne individer. Og så skal de også selv have lov til at bestemme, hvis de vil skifte køn.”

– Gælder det også ved varige kønskorrigerende indgreb?
”Ja, det synes jeg. Hvis man er voksen! Og jeg tror også, man skal have noget vejledning i processen. Men det er meget besværligt i dag, og det er ydmygende for mennesker. Når man selv er kommet så langt bevidsthedsmæssigt, så har man jo ikke brug for nogle, der står og spørger, om man nu er sikker på sit valg.”

Børn og gamle

Til november er der kommunal- og regionvalg i Danmark.

Som folketingsmedlem og partileder er Pia Olsen Dyhr ikke på stemmesedlerne den 21. november. Men det forhindrer hende ikke i at have holdninger til lokale og regionale spørgsmål.

”SF kæmper for et stærkt velfærdssamfund, og noget af det vigtigste er vores børn. Hvis vi sikrer vores børn en tryg barndom, så får de også mere styrke til senere at blive netop lige præcis dem, de gerne vil være – om så det er at blive tømrer, sejle på verdenshavene eller springe ud af skabet,” siger Pia Olsen Dyhr.

”Jeg bor selv i København, hvor det er særlig vigtigt, at vores offentlige sektor kan rumme mangfoldigheden,” siger den røde partileder og giver overraskende lidt ros til en af de blå politiske modstandere i regeringen:

”Thyra Frank siger hele tiden, at vi fødes som originaler og dør som kopier. Men det er jo trist, hvis det skal være sådan. Jeg synes, det er sejt, at SF’s sundheds- og ældreborgmester i København har sikret et regnbueplejehjem. Hvis man er LGBT’er, skal der også være plads til det, når man bliver gammel.”