Never Mind åbner i nye lokaler

Never Mind Gay Night Club åbner den 1. maj i nye og større lokaler på Axeltorv.
Never Mind har længe haft til huse på Nørre Voldgade lige overfor Ørstedsparken midt i København. Baren har dog længe været tvunget til at dæmpe musikken markant, og samtidig har mange måttet vente alt for længe i kø for at komme ind og hygge sig i den populære klub. Det har man nu draget konsekvensen af.
Derfor åbner Never Mind Gay Night Club den 1. maj i nye og større lokaler på Axeltorv 3, kun få minutters gang fra den nuværende adresse.
Allerede nu er man godt i gang med at planlægge, hvordan de nye lokaler skal se ud. Sikkert er det dog, at der også i de nye og større lokaler bliver plads til et stort og lækkert dansegulv og et lounge-område, hvor man kan hænge ud med vennerne.
Mon ikke man allerede nu kan se frem til et brag af en housewarming-fest?
Du kan følge med i tilblivelsen af de nye lokaler lige her.
Læs også: Ny LGBT+ månedsklub