Revyen på Stevns er hele køreturen værd

Harmoniens Revyperler, med undertitlen Revyen man ikke kan komme uden om, leverer en særdeles god blanding af spas og løjer, men også af særdeles vedkommende dagsaktuelle tekster. Det er samtidig godt leveret, så jo, tårerne fik frit løb for endelig kom forløsningen. Revyen får, som den eneste denne sommer, seks velfortjente stjerner fra Out and About!

Det tager godt en time at køre i bil fra eksempelvis København til den lille hyggelige havneby Rødvig på Stevns. Men det er absolut hele køreturen værd, også hvis man går ind og ser årets sommerrevy Harmoniens Revyperler. For efter denne anmelders mening er det en 6-stjernet revy.

Igen i år er det skuespiller, revymand med meget mere Max Hansen, der er revyens kunstneriske leder og instruktør. Sammen med revyledelsen, Harry Böckmann og Tom Bang, har han sammensat dels et stærkt revyteam på scenen, dels en række rigtig fine tekster. Tekster der er særdeles sjove og underfundige, men også tekster med bid, og som kan ses som et ikke uinteressant indspark i tidens aktuelle debat. Det, hvad enten det handler om den tragiske krig i Ukraine, det globale klima, det nære Lynetteholm og slam i Køge Bugt, eller om det store aktuelle verdenssyn. Og i den sammenhæng bør ikke mindst Flemming Jensen, mere om ham senere, storleverandør af gode tekster.

Derudover rummer revyen nogle små perler, som tidligere revystjerner har gjort til deres, men som med en lille aktuel opdateret tekst bliver særdeles nærværende, fint tåler ”gensyn”, og ikke mindst får nyt liv af holdet på scenen.

 

Seniorerne kan i den grad levere!

Og kom ikke og sig, at de lidt ældre revystjerner, seniorerne, uden at fornærme nogen, ikke stadig kan. Sidst år oplevede vi en formidabel 82-årig Lone Hertz på scenen. Hun var i parentes bemærket med blandt de mange kendte premieregæster ved 2022-revyen.

Til i år har den 68-årige Max Hansen hentet den nu 70-årige evigt unge sprælske Susanne Breuning til Rødvig, og den 73-årige spasmager Flemming Jensen, der også kan levere alvorstekster, så de sidder lige i øjet, til revyen.

Derudover er hentet et nyere talent Marie Mondrup ind, og dermed er firkløveret komplet med Max Hansen selv som det fjerde blad på scenen. Ved siden af scenen en velspillende, og i enkelte numre let medvirkende kapelmester Morten Wedendahl.

Såvel Susanne Breuning som Flemming Jensen er garvede på en scene, og man må bare konstatere, at de i den grad kan deres stof: Susanne, der også er revyens koreograf er et topladet energibundt, der ikke forsømmer en chance til at få vist sin næsten akrobatiske kunnen. Hvem sagde Duracell-kanin, med totalt opladede og langtidsvirkende batterier?

Tilsvarende med Flemming, der i den grad brillerer, når han kommer med sine kvarte og halve sætninger, hvor den ene tager over fra den anden, og det hele bliver ustyrligt morsomt. Han er en ordets mester, der siger en hel masse, uden at der umiddelbart er hverken hoved eller hale i det, og alligevel ender med et enkelt ord eller to, og så forstår vi alle pludselig, hvad det handler om. Formidabelt!

Intro, sjov og alvor går hånd i hånd

Som altid med Harmoniens Revyperler, går Max Hansen selv rundt og hilser på gæsterne, når først vi er bænket ved de runde borde. Han hilser på kendte og mindre kendte, og når tæppet går, byder han hyggeligt velkommen, så vi alle føler at høre hjemme. Ganske hyggeligt og rart, så er vi i gang. Og det fortsætter revyen igennem, hvor løjerne ind imellem også foregår nede ved bordene.

Og straks derefter er vi klar på, at det bliver sjovt: Flemming Jensen møder op iført Lone Hertz´s lårkorte soldaterkostume fra sidste års forestilling. Her sang hun veloplagt og stort charmerende Den store tromme fra Frøken Nitouche.

Om kostumet passede Flemming?…i den grad hvis man spørger ham selv….virkeligheden viste noget andet, da han marcherede ud. Se det selv!

Sjovt var det, for i næste moment at blive ganske alvorligt. For kan man lave revy, sjov og spas, når der er krig i Ukraine? Fin tekst af Leif Maibom, hvor hele revyholdet var på scenen, til at begynde og slutte af, med røde næser.

Marie Mondrup har oversat og fremfører selv Hege Schøvens tankevækkende tekst om Den sidste analoge person. Et fint lille indspark i en digitaliseret verden.

Aktuel er også scenen om Samtykke, skrevet af James Price og morsomt fremført af Susanne og Flemming. Hun taler om samtykkeerklæringer, alt mens han er optaget af sin iPad. Da hun søger at smigre sig ind, vælger han at gå tur med hunden, fremfor en tur i soveværelset med konen, og dermed er kysten klar. Og jo, samtykkeerklæringen er skrevet under og ligger klar, da naboen tager over.

Ustyrligt morsomt, alligevel tørt, og spot on

Slam i Køge bugt er skrevet af departementschef i miljøministeriet Henrik Studsgaard. I hvert fald at dømme efter revyens program. Men lur mig om ikke det er Flemming Jensen, der fremfører nummeret som departementschefen selv, der står bag.

Teksten lyder umiddelbart fuldstændig gakket. Departementschefen skal forklare, hvorfor man er begyndt at dumpe slam i Køge Bugt vel at mærke uden at have lavet forudgående konsekvens- og miljøberegninger. Men der er naturligvis mening med galskaben. Selvom det rent faktisk er så trist, hvad der foregår iblandt – også i offentligt regi, så er det ustyrligt morsomt, samtidig med at det er spot on! I departementschefen og Flemmings version.

Uanset det er Flemming eller departementschefen, der har skrevet teksten, så er den intet mindre end formidabel og høstede fuldt fortjent meget stort bifald. Bravo!

Og kun sjovere blev det

Som indledningsvis nævnt så bygger Revyperler også på tidligere tiders store numre, således også Den store butikssketch skrevet for år tilbage af Flemming Jensen, ja, der er han igen. Han har tidligere selv fremført den med andre mandlige revystjerner.

Men på Harmonien i Rødvig vil den nye stjerne Marie Mondrup det anderledes. Hun mener, at en kvinde også kan spille den ene rolle. Indrømmet jeg gav mig fuldstændigt, for de mange misforståelser i sketchen er så dygtigt og sjovt udført, at den i den grad trak vand af grin. Endnu et bravo.

Susanne Breuning er koreograf på årets revy i Rødvig. Og ikke uden grund. Hun har sans for detalje, og kan i den grad svinge med hoved, krop, arme og ben, at vi andre i salen, uden at skulle andet end at nyde synet, i den grad bliver helt forpustede derved. Og jo naturligvis også i Margueritte Vibys glansnummer som den jazzede husmor, der går til jazzballet. Nummeret er næsten synonymt med datidens store revyskuespiller, men Susanne gør det i den grad også til sit eget. Ikke mindst fordi hun er ti år ældre end Margueritte Viby var, da hun gjorde det til sit. Og Susanne har tilsyneladende ingen problemer med at få en fod stående på den anden over hovedet. Bravo!

Ikke en revy uden en kommentar til den nærmest totale nedsmeltning af Dansk Folkeparti, hvor der næppe er meget mere hverken dansk eller folke over. Således heller ikke i Maries fine fortolkning af Flemming Jensens tekst Heldigvis Morten.

Enkelt, simpelt, og stærkt rørende

Anden akt lægger ud med et smukt lille nummer med idé fra Teatro og fint fremført af Susanne. Tryl er ren magi uden de store rekvisitter ud over en rød næse, en sort hat, og en skjorte. Så fint udført. Tak, at der også er plads til sådan et fint lille tekstløst stykke med en effektfuld afslutning.

Mens der ikke er tekst i Tryl, så er der til gengæld i Flemming Jensens Troen kan flytte dværge. Den mand kan noget med ord, og er virkeligt et scoop til årets revy i Rødvig på såvel tekst- som skuespilsiden.

I Troen kan flytte dværge kommer revyens fire skuespillere ind som henholdsvis præst, rabbiner, imam og kardinal. Det handler naturligvis om religion og religioner, og hvad religion kan føre til. Og nej det handler ikke om kærlighed og forsoning. Nogle mener, at religion er roden til alt ondt.

En der også kunne noget med ord var digterpræsten Johannes Møllehave. Teksten, Det er nok bare synet, er flot opdateret af Flemming, der selv fremfører det tankevækkende nummer.

Endnu et tankevækkende nummer præsenteret vi for i Forebyggende angreb. Ja, tragisk og trist nok handler det også om den krig, der i den grad påvirker verden aktuelt. Flemming har skrevet teksten, hvor han sammen med de øvrige på scenen fremfører teksten som de uniformsklædte russere, der tror på næsten alt de præsenteres for i russisk manipulerende stats tv. Så jagten på nazisterne er gået ind, eller er det nu også nazisterne?

Efterfølgende hentes endnu en gammel Flemming Jensen revyperle frem i nummeret Tyrolsk yngelpleje. Ja, naturligvis handler det om bloddonation, undskyld sæddonation, misforståelse mellem barnebarn og bedstefar, og ja, resten skal ikke nævnes, her, men sjovt er det.

Længe siden

Og så bliver det igen ustyrligt morsomt med nummeret Foreningen F.F.F.F. . Alle fire skuespillere er på scenen i nummeret, hvor de har hver deres fobi. Længe siden jeg har grinet så meget. Det er gakket, det er morsomt, det er vanvittig sjovt udført, og alligevel er det beret beset ganske trist, hvor mange der ødelægges på deres job. Nummeret er morsomt og sammen med yderligere et par numre i årets Harmoniens Revyperler, må jeg konstatere, at det er den eneste revy i år, der i den grad har fået mig til at grine, så tårerne trillede. Og dermed adskiller denne revy sig fra de øvrige og udløser seks fine stjerner fra Out and About. Tillykke med en særdeles vellykket revy!

Hvad bør ellers tages med fra det seneste år i en revy? Ja naturligvis hele minksagen. Flemming og Max spiller to nordjyske minkavlere, der må se hele deres livsværk blive ødelagt. Men at dømme efter Anders Probst tekst, så har de ikke noget imod det.  Tidligere var de ikke lige velansete hos dyreaktiviteter. De havde underskud på driften, men med regeringsbeslutningen om at aflive alle mink, og udsigt til en milliard stor kompensation til erhvervet, ser de nu ganske lyst på tingene. Nå ja, der er lige det men, at de endnu ikke har fået udbetalt deres kompensation.

Revyen slutter igen i år med skønne sange, velkendte Kys hinanden og Kys  mig godnat, sange, vi alle kan synge med på.

Og med dette kan alle gå glade, og mætte af skønne revyindtryk, ud i den smukke sommeraften.

Jeg skal dog samtidig vedkende mig, at da jeg kørte hjem fra endnu en skøn revyaften, var jeg overbevist om, at Revyens Harmoniperler skulle have fem stjerner. Men ved yderligere et par gennemgange af aftenens forløb, tekster, fremføring, med meget mere, er jeg ikke i tvivl: Harmoniens Revyperler er i sin helhed eneste seksstjernede topscorer blandt de revyer jeg har haft fornøjelsen at se i år.

Harmoniens Revyperler kom som godt sammensatte perler på snor, perle på perle. Leveret smukt, skinnende og med præcis den timing og ro, der skal til, for at gøre en god aften fuldendt. En aften der naturligvis slutter af med hele holdet på scenen, mens de og vi smukt synger Kys Hinanden og Kys mig godnat.

 

Medvirkende Harmoniens Revyperler 2022

Revydirektør: Harry Böckmann

Skuespillere: Susanne Breuning, Flemming Jensen, Marie Mondrup og Max Hansen

Instruktør: Max Hansen

Instruktørassistent: Martin Miehe-Renard

Scenografi og scenekonstruktør: Morten Jørgensen

Kapelmester og musikalsk arrangør: Morten Wedendahl

Koreograf: Susanne Breuning

Forestillingen spiller til 30. juli

Revybilletter inklusive stor revyplatte (serveret ved eget bord) finder du her.

Læs også: Enkelte stjerner glimter i Tivoli