Enkelte stjerner glimter i Tivoli

Tivolivarieteen huserer atter i Glassalen.
Foto: Pressebillede

Efter 50 års fravær er Tivoli Varietéen genopstået. Rasmus Botoft står i spidsen, og har inviteret et meget broget galleri af artister til at give et nummer eller to. Enkelte stjerner glimter, mens andre virker slukkede, næsten da.

” Vi vil hylde de skabende kunstnere og kunstens mangfoldighed, og så skal Tivoli Varietéen være folkelig og underholdende, med et glimt i øjet, med hjertet på rette sted, og med ambition om også at skabe rørende og magiske øjeblikke”.

Sådan lyder et par af målsætningerne for Tivoli Varietéen, der spiller seks aftenener med Rasmus Botoft som værten der kæder numrene sammen. Og selv optræder om Else Pelse Pølse Petersen. En elskelig figur han tidligere har optrådt med i blandt andet Rytteriet.

Artisterne varierer fra aften til aften: Flere er med i alle seks planlagte forestillinger, mens enkelte kun optræder en enkelt aften eller to.

Selve konceptet med en varieté, der præsenterer forskellige af hinanden uafhængige artister og numre er godt. Ellers havde det næppe overlevet så mange år, som det har rundt i verden. Men i Tivoli har der efter Rasmus Botofts udsagn ikke været varieté, en række afvekslende numre, i 50 år. Virkeligheden er dog, at han selv var vært for en tilsvarende revy tilbage i 2020.

Men nu skal det så være. Og ingen tvivl om, at varietéen er folkelig, ind imellem – længe imellem – underholdende, nogle gange med glimt i øjet. Jeg var heller ikke i tvivl om, at Rasmus Botoft har hjertet på rette sted. Han vil gerne smalltalke lidt med de forskellige artister undervejs. Nogle gange er de med på legen. Andre gange syntes det som kunne de, og vi som publikum, godt have undværet det.

Jeg havde dog svært ved at se/få øje på de rørende og magiske øjeblikke. Men måske i virkeligheden blot mig der ikke helt forstår kunsten, som visse artister kan, at tale noget op, så de selv tror på det, og håber publikum gør det.

Det lykkes i forhold til nogle publikummer, men lydeligvis ikke alle. Således måtte min ledsager og jeg konstatere, at der var mange blandt publikum, der i den grad havde behov for undervejs i forestillingen selv at tale om mangt og meget, og ind imellem også om det de så eller måske ikke så på scenen, på orkesterbalkonen, af nogle kaldet askebægeret, og Dirch Passers luge.

Regnbuelyskanon, jodlesang og tyrolerhat

En af de gennemgående medvirkende er lysdesigneren Mads Vegas. Han er placeret i Dirch Passers luge til højre for scenen, til venstre for publikum. Her sidder han og nørder med at lave en regnbuelyskanon, skærer lidt i en kinke, Reumertskinke forstås, da den har været med ved en Reumert prisuddeling. Nå jo og så gav han et af de mere folkelige numre på aftenen: En jodlesang iført højt humør og tyrolerhat.

I askebægeret tog billed- og installationskunstneren John Kørner, efter small talk på scenen med Rasmus Botoft, plads, for at skabe et  helt unikt værk. En verdenspremiere forstås: 400 æbler i grønne og røde  nuancer sat på søm på en stor guldplade, en fakirplade, som John Kørner omtalte den. Siden viste det sig, at værket skulle symbolisere folklore, mangfoldighed og krigen i Ukraine. Godt så! Jeg har set det mere spændende på 10×10 meter plade ved Kivi æblemarked i Sverige og ved Sakskøbing Frugtfestival på Lolland. Men unikt var det, og opfordringen lød da også, at vi alle skal lave det med vores nedfaldsfrugt til efteråret.

Ingen tvivl om at begge dele har høj underholdningsværdi, for de der er “tunet” ind på dén underholdningskanal.

Wau for et par perler

Anderledes spændende og vildt imponerende var Selene Munos flamencodans. Særdeles dygtigt akkompagneret af percussionisten David Hildebrandt. De gav flere særdeles rytmiske og stemningsfyldte numre. Det var virkelig et af aftenens højdepunkter, som vi kunne tåle at se meget mere af.

Det samme med den australske Lucky Hell. Hun er sabelsluger. Og selvom man næsten ikke kunne holde ud at se hende lade den ene lange sabel efter den anden glide ned i hendes spinkle hals, så var det betagende. Høj underholdningsværdi havde det, da hun slugte et lyssværd – som man tydeligt kunne følge. Både da det gled ned og blev trukket op igen. Kun hendes kæber kunne lyset ikke slippe gennem. Skræmmende flot nummer.

Underholdende, på anden måde, var Rasmus Botofts egen optræden som Else Pelse Pølse Petersen: Iført blond paryk, tætsiddende lårkort rød kjole fortalte hun om at gå til aftenskole. Her havde hun gået til spåning, og havde i aftenens anledning medbragt såvel spåningsbord, som spåningsklud, kaffegrums, og spåningskugle. Blot manglede hun et spåningsoffer, som så blev hentet op blandt publikum. Det var sjovt og underholdende.

Jo, du læste rigtigt: Spånings, som Else Pelse Pølse Petersen udtrykte det.

Tjaaasss, tjooo

Jeg indrømmer gerne, at hverken radiovært og sanger Mikael Simpsons to sange eller Eva Jins nye visualiserede sprog, baseret på Steiner pædagogik, gik ind på lystavlen hos mig. Det gjorde sidstnævnte dog blandt nogle i publikum, skal retfærdigvis skrives. Dog da hun optrådte med Rasmus Botoft, begge iklædt ens lyseblå dragter, kunne jeg se det sjove i det.

Skønne Zirkus Orchestra

Aftenen sluttede særdeles festligt af med et par skønne energiladede numre med Zirkus Orchestra. Sikke en livsglæde der udfoldede sig fra scenen med et stort antal festligt klædte musikere og danskere. Det kunne vi have tålt at se meget mere af.

De nåede langt ud over scenen med deres numre, og de nåede såmænd også uden for Glassalen inden publikum, hvor de takkede for en dejlig aften. Fin lysende gestus på en ellers lidt kedelig varieté aften, hvor der var for få stjerner der glimtede, og skrevet i al respekt for performancearten varieté med den variation i sammensætning og udformning, der ligger i det.

 Fakta om Tivoli Varietéen

Sted: Glassalen, Tivoli

Koncept, idé, tekst og iscenesættelse: Rasmus Botoft

Redaktion: Rasmus Botoft og Bettina Schimmel

Medvirkende 11. juni: Alice Carreri, John Kørner, Mads Vegas, Eva Jin, Michael Simpson, Selene Munoz og David Hildebrandt, Lucky Hell, Pantomime Teatret “Meet Cute” med Jennifer Wagstaff, Vincent Vernal og Luis Farnando, Zirkus Orchestra.

Spiller til 18. juni 2022

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Ægte revysnedkere i Nykøbing Falster Revyen