Bakkens Hvile – fræk, flabet og fantasifuldt fristed

148 år. Så kom vi så langt. Om to år bliver det 150 år. Ret fascinerende! Hvordan kan et kulturelt fænomen være så gammelt, og stadig være pivhamrende aktuel. I år serverede de frække damer friskkomponerede hyper-aktuelle smæk for skillingen til både høj og lav, og selvfølgelig til herrerne – og mest håndværkerne.

Disse damer elsker herrer i alle udformninger og aldre, og der bliver stillet morsomme og underfundige krav. Syngepigerne elsker sit publikum, og hvis der ikke spilles tilbage fra publikum, så tager syngepigerne da bare verset igen. Der er fuld kontrol over underholdningen. De er seje. Og i år med 20-års jubilæum for jazzsangerinden Ann Farholt.

Bakkens Hvile har et erfarent og dygtigt hold i sin trup. Under kyndig og indlevet instruktion har instruktør Michel Castenholt igen i år fået det bedste – og værste frem i syngepigerne. Traditionen følges. Og musikken står den kompetente kapelmester Kenneth Sichlau for; men ikke kun musik. Han har en super sjov tekst med i år. Kjolerne er skønne og mangfoldige og så mange, at det er svært at se, om der skulle være en genganger. Og syngepigerne kan bære dem. De har en fest og ELSKER deres publikum. De er traditionsbærere af en skøn kulturel og folkelig institution.

Jeg føler trang til at gentage Socialdemokratiets Mogens Jensen udtalelse i Jyllands-Posten 2024, ”Vi overser let de dele af vores kulturarv, som ikke er så synlige i medierne eller har stærke kommunikationsplatforme, og ofte er det også vores fysiske kulturarv, som løber med opmærksomheden og ressourcerne. Bakkesangerinderne er levende mennesker og levende kulturarv af i dag, der holder en mere end 100-årig kultur i live til glæde for os allesammen. Lad os sammen bakke op om dem.”

Og det er præcis det, syngepigerne kan på Bakkens Hvile. Det er immateriel kulturarv – den synges kortvarigt, og da rigtig mange af viserne både sidder og havner i hovederne på danskerne, så er det et væsentligt bidrag til samhørighed og fælles platform for sammenhængskraften i dette lille land. En vidunderlig bevarelse af en fælles kulturarv.

Vi har i Bakkesangerinderne og deres dygtige tekstforfattere et helt kalejdoskop af politisk, flabet og kærlig underholdning, hvor ytringsfriheden og de rappe replikker fyger hen over scenen. Det er både kulturradikalt og frihedshigende på den sjove og kærlige måde. Som de siger i 2025 – ’Smil nu bare – det forstås på alle sprog’.

Syngepigerne optræder i to sæt.

Intro i 2025 er ’Hva’ vil du ha’?, med en opfordring til at holde fri og lade sig underholde. Emnerne var mange: Krig i Europa / råderum / militære investeringer / pensionsalder på firs / overfiskeri / Trumps tyveri af Grønland mm. Hele året i revy på 1,5 minutter. Men samtidig skal det hele nu glemmes en times tid eller to. Dejligt.

’Publikumsvejledning’ ved Flemming Jensen kan være nødvendig – og det gjaldt toiletter for novicer og servering ved bordene. Drinks til syngepigerne på scenen. I år er det Inger Støjberg, der kunne lære noget af syngepigerne. Vi fik en ’Gå med i lunden’ – pernod med rød sodavand.

’Har du prøvet’ en ægte blondine med Tina Grundwald. Et nips med alpine former og hvepsetalje. Når du har prøvet en blondine, går du aldrig tilbage igen. Hun synger om kampen for herrerne.

’En lille én’ som havde løsningen på alle problemer i livet: en lille ’hapsengewesen’ når bare vi får en lille én. Ann Farholt havde super kontakt ud over scenekanten.

’Hold nu kæft, hvor er …’ den både med referencer til tekster og kropsdele. Ja, også hængerøve og barme. Men altid elegant. Baguetter og boller. Få selv billeder hér. Omkvædet er sjovt – situationerne forskellige. Charmerende Sus fik publikum med.

’Hvad skal jeg synge’ er om syngepigernes valg af sange, som skal være pikante og frække, og med en opremsning af mange af de viser, vi kender. De er blevet modigere og kan levere flabede sange lige ind i fællesskabet. Bl.a. også om at Lars Løkke svinger sjussen, mens alle forlader klovnebussen. Der er humor på alle niveauer. Smilet forstås på alle sprog er konklusionen. Det er drejebogen for Bakkens Hvile. Et blink i øjet.

I ’Bakkevalsen’ synger alle pigerne om den grønne skovtur på Dyrehavsbakken med alle forlystelserne og forplejning med mad og øl. En af kendte viser. Mange synger med. Sommer og sol.

Kendt afbrydelse

Og så kommer den kendte ønskede afbrydelse, som er, når publikum sender drikkevarer til scenen med personlig hilsen fra bordene. Så skal der synges med: ’Solskin kan man altid finde, bare der er nogen man holder af.’

’Livet er nu’ springer ud i den tredje alder og handler om at møde Skt. Peter som en glad fyldig dame og at forsage Ældresagens tilbud om alderdomsunderholdning. Fornægtelse af aldring – og ikke at blive statist i samfundet. Et vigtigt humoristisk og seriøst indspark i debatten om den oversete alder. Bestem selv i den tredje alder. Livsglæden behøver ikke stoppe.

Og en gendigtet klassiker fra hinsidan / Birger Sjøberg ’Den første gang’ som selvfølgelig fortsætter i ’hun så den’. Og så kommer der ellers en række af billeder, som skal høres og ikke ses. Hylemorsomt.

’Bakkesangerinden’ – ’Jeg drømmer mig tilbage til den gamle pavillon’, som også er en fællessang. Dot begynder med lidt historie om de flere end 43 syngepavilloner, da der hverken var tinder, X-factor eller Paradise Hotel. Selvom der var bornert modstand mod de frække syngepiger. Bakkens Hvile er bare sjovere.

’Golf’ af Sigurd Barret fremføres med alle de rim du kan få på golf og kølle. Røde kinder – og omkvædet ’Jeg ku’ ikke rigtig ramme hullet’, så er stemningen sat, men altid pænt underspillet. Tænk hvad du vil. Genial tekst.

’Den store hyldest’ er til Ann Farholt fra de andre syngepiger. Et morsomt syngende samspil, hvor Ann får lejlighed til at jazz’e ud og vise sine evner, men hun flader tilbage i visegenren under stor morskab. Under denne sang får Trump et mega tur i alfabetet med jazz-stemmen. Super sjovt. And all that jazz…

PAUSE

Andet akt begynder med et potpourri af mange af de tidligere viser og oplysningen om, at de første syngepiger kom fra Tyrol i 1823. ’De første syngepiger’ hedder sangen – og I vil kende mange af viserne. Syng blot med.

Og så kommer klassikeren ’Køb blomster, køb blomster’ på en alvorlig baggrund, da det tidligt blev forbudt at smide penge på scenen til pigerne, som var ulønnede. Derfor fandt de på at sælge roser. Så blev det anstændigt igen. Tag en halvtredser eller en hund med i kontanter. Syngepigerne kommer ned i salen. Så får du en rose. Og hvis du lever uden kontanter, så er der MobilePay. Men det er nu sjovere med en halvtredser, som skal puttes i busteholderen. De er dejlige, damerne.

 ’Elektrisk’ endnu en genial tekst af Sigurd Barret. Sus bliver helt elektrisk, når hun er i nærheden af mænd. Og så kommer hun rundt om alle de situationer, hvor der er inkluderet elektricitet og elektrikere i dagligdagen for en enlig kvinde. Og uundgåelige rim omgås for dydens skyld. Hør den selv.

’Så ender vi i sengen’ Tina synger om sit liv i sovebyen, hvor der IKKE soves så meget endda. Ægtemanden sendes på arbejde, og så vælter det ellers ind med herrer – ’Og så bliver jeg forført’, hele byen kommes rundt.

’Ubåden’ Sengemæssigt kan ægtemanden ikke. ’Så hænger den igen’ Troels Lund Poulsen får her en lille hilsen – ’en hængerøv med ører, tænk at konen har ladet sig forføre….’ Og en finger uden negl hos en greve. Billederne er mange, og vi kommer langt omkring.

Skål

Og endnu en gang drikkevarer til syngepigerne. Så skal der synges med: ’Solskin kan man altid finde, bare der er nogen man holder af.’

Og i den klassiske formands-føljeton af Flemming Jensen er der også i 2025 en sang om Dots ægtemand, Morten. I 2025 hedder visen’Bartenderen’, hvor Dot som arbejdsgiver ikke er helt tilfreds, da han måske prioriterer Christiansborg. Hvorfor tager han ikke opvasken i stedet for at i podcast at tale om topskat og skændes med Jeppe Bruus. Dot foreslår dørvogteren Hanne som ny formand, fordi Dot hellere vil have, at Morten sætter glas på plads. En sød og nærgående tekst på den provokerende og kærlige måde. Stor underholdningsværdi.

’Romantik’ Et vidunderligt potpourri med  ’Alle går rundt og forelsker sig’ / ’Flyv op mod himlen’ / ’Glemmer du, så husker jeg’ Endnu en klassiker, som publikum synger med på. Alle sang med på de populære sange, mange af os har fået ind med Giro 413.

’Hængepilen’  En sang til drengene – ’Jeg er så ked af, at den hænger nedad’. De fleste vil kende denne sang, som Lille Palle var kendt for. Let at synge med på, og kombineret med frække bemærkninger til publikum.

’Gummidragten’ Ann er den helt perfekte til denne sang, hvor ægtemanden forlanger en kone i gummidragt, og hvad det ellers medfører af komplikationer på lagenet. En kvindelig frømand.

Gå med i lunden

’Gå med i lunden’ Denne klassiker fra filmen Odds 777 (1932)med Liva Weel er evig aktuel, sød, uskyldig og let at synge med på. Så blev der vugget i takt i salen

’Vi tre’ er en lille hilsen til #metoo ramte mænd, at de skal tilbage til at være mænd, som kan kigge på damer og reagere på deres skønhed. Ingen mænd tør længere kigge eller komplimentere. Samtykkeloven berøres. Syngepigerne mindes, da mænd var mænd, og hvis de stadig findes, så sætter de døren på klem. En sød opfordring.

’Finale’ Opsummering og tak til alle for en magisk aften. Blot at være sammen med et smil uden at checke likes på Facebook.  Smil og sang er nødvendigt, når verden bliver trist og trang. Hvis du blev krænket over noget, så er det overstået. Tak til publikum fra syngepigerne. Hjertet på det rette sted. Publikum takkes for at støtte kulturen

Igen en vidunderlig aften. Du får 148 års dansk kulturhistorie og nostalgi. Og som altid er der servering ved bordene med skønne, skøre drinks til ligeledes nostalgiske priser. Vi ses på Bakken. Der ER noget om snakken, der er sjovere på Bakken. Bakkens Hvile spiller frem til 6. september 2025. Bare se at komme af sted. Nyd en aften i vidunderligt selskab.

Info

Kapelmester, komponist og tekstforfatter Kenneth Sichlau / Instruktion Michel Castenholt / Koreografi Steffen Hulehøj / Blomsterkurv Tage Frandsen / Syngepiger Ann Farholt, Tina Grunwald, Sus Mathiasen og Dot Wessman / Kostumer ved Tina Grunwald, Kenth Fredin, Henrik Hviid & Tinus / Tekstforfattere Flemming Jensen, Mickey Pless, Birger Sjøberg, Amdi Riis, Poul Due, Leif Maibom, Robert Arnold, Sune Gylling Æbelø, Aagaard / Jantzen, Engelhardt & Matray, Sigurd Barrett, Hans Møller, Børge & Arvid Müller, Otto Andersen, Lukas Birch / Sidste opførelse 6. september 2025 / #bakkenshvile

Mere info finder du på Bakkens Hviles side på Facebook.