Kampen om et nyt personnummer
Foto: Privat
Juridisk kønsskifte er en ændring af cpr-nummeret, og kan give transkønnede børn og unge et bedre liv
I Danmark bruger vi vores cpr-nummer i mange sammenhænge. Og derfor er der mange situationer, hvor transkønnede børn og unge kan blive konfronteret med, at deres juridisk køn, der fremgår af cpr. nummeret, ikke matcher deres udseende. Det kan give ydmygende oplevelser og udelukke transkønnede børn og unge fra fællesskabet. Derfor har mange transkønnende børn og unge et ønske om at kunne få et cpr.nr, der svarer til deres kønsidentitet. Og derfor kan juridisk kønsskifte give transkønnede børn og unge et bedre liv.
Transkønnede børn og unge oplever akavede og måske ligefrem ydmygende situationer, når deres cpr.nr. ikke svarer til deres udseende. Det kan være i skolen, på biblioteket, i paskontrollen eller på fritidsjobbet. Det kan betyde, at transkønnede børn og unge får dårlige oplevelser i skolen og undgår biblioteket, paskontrollen eller fritidsjobbet. Derved mister de friheden til at leve som det køn, der svarer til deres identitet. Eller også kommer de til at stå udenfor fællesskabet.
Forskningen viser, at de transkønnede børn og unge, der får støtte og bliver støttet i deres kønsidentitet har det bedre end de transkønnede børn og unge, der ikke får støtte. Det betyder, at konkrete indsatser kan forbedre livskvaliteten for transkønnede børn og unge.
Administrativ ændring
Juridisk kønsskifte er en ændring af et ciffer i cpr-nummeret. Det ville give transkønnede børn og unge mulighed for at få et cpr. nr. der svarer til deres kønsidentitet og fysiske udseende. Juridisk kønsskifte er en administrativ ændring, der altså ikke omfatter fysiske ændringer.
Forskningen viser, at de transkønnede børn og unge, der tydeligt og sikkert giver udtryk for deres kønsidentitet i en ung alder, fastholder denne kønsidentitet som voksne. Det er derfor en ubegrundet bekymring i forhold til juridisk kønsskifte, at mange børn og unge vil fortryde. Men en mulighed for at skifte juridisk køn uden aldersgrænse vil gøre en positiv forskel for livskvaliteten for transkønnede børn og unge.
I 2018 var muligheden for juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år en del af VLAK regeringens LGBT+ handlingsplan. VLAK regeringen nedsatte i 2018 en arbejdsgruppe, der skal give en anbefaling om juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år.
Politisk flertal
Siden 2019 har der været et politisk flertal i Folketinget for at give børn og unge mulighed for juridisk kønsskifte. Det konstaterede Kristelig Dagblad i sommeren 2019, hvilket gav stor presseopmærksomhed. Det politiske flertal blev bekræftet ved Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) debat om juridisk kønsskifte under menneskerettighedsprogrammet ved Copenhagen Pride. Til debatten var bred enighed om juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år blandt politikere, der repræsenterede et flertal i Folketinget.
I august 2020 præsenterede daværende ligestillingsminister Mogens Jensen S-regeringens handleplan ”Frihed til Forskellighed”, der omfatter mulighed juridisk kønsskifte uden aldersgrænse.
Her i september 2021 venter vi stadig på, at regeringen stiller forslag om muligheden for at ændre juridisk køn uden en aldersgrænse, som det er beskrevet i ”Frihed til Forskellighed” fra 2020.
Indlægget er skrevet af Marie Elisabet Lind-Thomsen, der er forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB)
Læs mere om FSTB her.
