Nej, Denise Rostgaard: At fratage transpersoner lægehjælp, gavner ikke deres helbred

Debatindlæg:

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tak for bekymringen, Denise Rostgaard om transpersoner ve og vel. Den kan jeg forsikre dig om du deler med samtlige transpersoner og deres pårørende. Tak også for ærligheden om dine holdninger.

Af Helge Sune Nymand, forperson for FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

Jeg kan dog berolige dig med at din forestilling om et sundhedsvæsen, der uden omtanke forhaster sig med at behandle børn og unge med pubertetsblokkere og krydshormoner ligger langt fra virkeligheden. Den er nemlig, som du selv skriver det mere kompleks end som så.

Hvis du i enten professionel eller politisk kapacitet virkeligt ønsker at hjælpe målgruppen, er det ikke en tilbagevenden til dengang man af uvidenhed troede transpersoner var psykisk syge, der er brug for. Det er tværtimod omsorgsfuld interesse, fordomsfri opsamling og behandling af viden. Men også en øget lighed i sundhed for personer med flere sundhedsfaglige behov end et og geografisk tilgængelighed.

Kun få får kønsbekræftende hormonbeandling

Kun tre procent af de forholdsvis få unge under atten år, der opsøger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold (Region Hovedstaden oplyser ca. ti ud af 300 årligt), ender med at blive tilbudt kønsbekræftende hormonbehandling. De der bliver tilbudt en sådan behandling, gør det kun efter en grundig udredning og enighed i et multidisciplinært team af læger og sundhedsfaglige eksperter inden for psykologi, psykiatri, pædiatri, endokrinologi og andre relevante sundhedsfaglige områder. Lægerne fra det højt specialiserede sundhedstilbud, der har monopol på behandlingen, tilbyder den kun, når der er indikation for det. Det vil sige, at det er deres professionelle vurdering at den tilbudte behandling vil afhjælpe en lidelse. Gavne helbredet på en måde, der overstiger eventuelle bivirkninger og risici. Der gives i øvrigt ingen anden behandling end afklarende samtaler, før den unge er i puberteten og moden til sammen med forældremyndighedsindehaver og læger, at tale om, forstå og forholde sig til behandlingens effekter. Kønsbekræftende kirurgi tilbydes slet ikke til personer under atten.

Den behandling, der tilbydes i Danmark, er tilrettelagt og foretages efter sundhedsstyrelsens vejledning . Den bygger igen på danske og internationale erfaringer og anbefalinger fra fagprofessionelle.

I det danske sundhedstilbud, iagttager man stor forsigtighed og omhyggelighed for bedst muligt at mindske risici og bivirkninger. Det betyder også det sundhedsfaglige tilbud faktisk hellere undlader at behandle i tvivlstilfælde og leve med de negative konsekvenser det har for helbredet.

Mere viden og flere behandlingsmuligheder

Dit ønske om mere viden og flere behandlingsmuligheder helt uden risici og bivirkninger deler du ligesom dine bekymringer med alle andre, der enten selv er transkønnede, pårørende til én eller bare interesserer sig for emnet. Af samme årsag er både behandlere, forskere og interesseorganisationer nysgerrige på alle de leverede erfaringer og sundhedsmæssige data, de kan komme i nærheden af. Dem er der heldigvis ved at være mange af. Både fra de mange der har glæde af behandlingen. Men også fra de få, der af den ene eller anden grund vælger at stoppe den igen og de rigtigt mange, der ikke kan tilbydes en behandling.

Det er glædeligt at sundhedsvæsenet hele tiden bliver mere erfarne og bedre til at forstå grundlaget, effekterne og bivirkningerne ved at behandle eller lade være. I Danmark så vi en markant kvalitetsforbedring i behandlingen. Det skete, da man i 2017 fjernede transkønnethed fra listen af psykiske sygdomme. Nyere forskning og erfaring viser at relevant sundhedsfaglig hjælp, hvor der er indikation for behandling, øger det mentale helbred og trivsel betragteligt. Samtidigt kender vi de negative konsekvenser ved at undlade at behandle, de der har brug for det.

(https://vbn.aau.dk/en/publications/gender-minority-stress-and-resilience-mental-health-and-wellbeing/, https://www.jahonline.org/article/S1054-139X(25)00001-1/fulltext, https://adc.bmj.com/content/107/11/1018)

At være bekymret for transpersoners helbred ved sundhedsfaglig behandling er hverken nyt, unikt eller sjældent. Det er det til gengæld at bruge bekymringen politisk til at forbedre, og øge adgangen til behandlingen.