Jeg har altid vidst, at jeg var en dreng
Foto: Privat
Den 59-årige Simon Gjerløv har for nylig udgivet bogen “Transmand – den lange vej” på forlaget Mellemgaard.
Han har siden, han var få år gammel vidst, at han var en dreng, selv om der på papiret stod, at han var en pige.
“Ens kønsidentitet er sammen med ens seksualitet noget, som man er født med, men man er på en meget tidligere tidspunkt klar over, hvilket køn man er. Jeg vidste allerede før, at jeg havde et sprog for det, at jeg var en dreng. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Det var bare noget, at jeg vidste. Derfor er det også vigtigt, at man hjælper transbørn i dag”, fortæller Simon Gjerløv til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
Her kunne jeg være Simon
Han er både uddannet lærer og psykolog og har to børn. Han bor i dag på Amager, hvor han også voksede op. Et rigtigt arbejderkvarter, hvor drenge var drenge og piger var piger.
En helle i barndommen var forældrenes klædeskab.
“De havde et stort walk-in-closet med masser af spejle og neonlys, og her kunne jeg sidde og være mig selv – være Simon. Jeg havde lånt nogle af min brors underbukser og havde en bøllehat, som jeg tog på, så jeg kunne gemme mit hår ind under,” husker Simon Gjerløv.
Et andet sted, hvor han kunne være sig selv, var hos hans mormor.
“Hun var et fantastisk menneske, og jeg opfattede hendes hjem som mit egentlige barndomshjem. Hos hende kunne jeg bare være mig selv, og hun stillede aldrig spørgsmål til, hvem jeg var. Da jeg blev ældre, ringede hun også til mig et par gange om ugen for at høre, hvordan jeg havde det”, lyder det varmt i stemmen fra Simon Gjerløv.
Flyttede tidligt hjemmefra
Da han var 15 år, flyttede han hjemmefra.
“Min mor kunne nemlig ikke acceptere mig, som jeg var, og det at flytte hjemmefra gav mig en større grad af frihed, i hvert fald i visse kredse og især om aftenen”, husker Simon Gjerløv.
Altid følt sig forkert
Alligevel levede han i 25 år indtil, at han var 43 år i en dobbelttilværelse, og han følte altid, at han var forkert.
“Som barn blev jeg ofte ikke inviteret med til børnefødselsdage, fordi jeg hverken var en rigtig dreng eller en rigtig pige. Da jeg som ældre om torsdagen gik på Pan Club i Knabrostræde, hvor der var kvindeaften, var jeg ikke velkommen. For de lesbiske sagde: Du er jo ikke lesbiske. Og når jeg gik på heterosteder, så fik jeg at vide, at jeg jo ikke var en mand, så jeg oplevede hele tiden, at jeg ikke passede ind nogle steder. Jeg begyndte derfor at dulme smerterne ved at drikke. En anden grund til det var også, at jeg var påvirket af, at jeg var vokset op med en mor, der var alkoholiker”, fortæller Simon Gjerløv.
Større netværk af transkønnede
I 2009 startede LGBT+ Danmark et transpolitisk udvalg, og senere kom Simon Gjerløv med i dette udvalg.
“Jeg oplevede, at LGBT+ Danmark var en meget rummelig organisation, som tog godt imod os transkønnede. Vi fik også stor indflydelse- Nettet var for alvor kommet frem, og vi transkønnede kunne nu meget nemmere komme i kontakt med hinanden og lavede online-grupper. Det havde tidligere været meget svært at få fat på hinanden”, forklarer Simon Gjerløv.
