Traditionerne står for fald i Aalborg
Traditionerne smuldrer i Aalborg i denne tid. ’Spillemand på en tagryg’ har fundet sin vej ind på Store scene på Aalborg Teater. Med et autentisk musikalsk lydtæppe og et glødende cast, skabes der en rørende forestilling.
Med nyhedshistorier om voksende antisemitisme rundt om i verden får fortællingen i ’ Spillemand på en tagryg’ en genfunden aktualitet. Lige nu spiller musicalen på Aalborg Teater. Et stærkt ensemble løfter den vedholdende historie.
Musicalen er en klassiker, men skiller sig ud ved at bryde med den ellers så elsket ofte lette ’glamourøse” musical-formel. Det er en musical, der har vundet sin popularitet på i stedet at dykke ned i mere tunge emner. Den præsenterer os for en mere rå realisme.
Sprækker i familiesammenholdet
Vi er tilbage i starten af 1900 tallet og handlingen foregår i den lille jødiske landsby Anatevka i det tsaristiske Rusland.
Her møder vi en familie,- en mor, en far og fem døtre.
Familiens overhoved, patriarken Tevye prøver at opretholde altoverskyggende historiske religiøse og kulturelle traditioner, mens verden omkring ham ændrer sig drastisk. De ældste døtre udfordrer traditionerne, og ikke mindst ham, ved hver især at vælge deres egne mænd ud fra kærlighed frem for at lade giftekniven vælge for dem. For Tevye bliver det en konstant balancegang mellem sin omsorg og kærlighed til døtrene, sin stålfaste tro på Jahves ord og de gamle skikke. Det hele sker samtidig med at presset udefra bliver større, da den voksende antisemitisme og zarens forfølgelser truer landsbyens og familiens eksistens. Alting smuldre. Der brydes med trygheden.
Den komplekse hovedrolle
Tevye-rollen er en kompleks størrelse. Mogens Rex gør det overordnet rigtig godt. Han har et solidt greb i netop det komplekse. Tvivlen formidles stærkt. I længden bliver udtrykket det samme. For eksempel hans pludselige raseri anfald. Jovist skal de virke impulsive, men uden bare en smule opbygning og variation bliver de en anelse umotiveret. Også det humoristiske bliver leveret på den samme måde igen og igen. Rex har bestemt komikkens timing i sine replikker, og der skabes gode grin. Men underfundigheden og det lune udebliver.
Når Mogens Rex lukker op og for alvor lader lagene blive mange, går han helt ind under huden. Når han i sang til sin kone spørger, om hun nogensinde har elsket ham. Her mærker man ham helt ind til benene. Et af stykkets mest rørende øjeblik. Og lig stykket, mærker man ham generelt mere og mere i andet akt. Der er konstant noget på spil. Men det er selvfølgelig også her, at tingene for alvor snævrer ind. Man må heller ikke glemme, at han en vidunderlig og kraftfuld sangstemme. Specielt i det dybe gribes vi.
Autentisk levende orkester
Jerry Bock har skabt et lydtapet præget af jiddisch klezmer folkemusik. Det giver det hele en melankolsk og autentisk klang. Orkesteret i Aalborg med kapelmester Anders Ortman i spidsen, formår at mestre stilen. De er en kæmpe bonus til forestillingen. De spiller levende og legende, ægte og stærkt både i det sårbare og muntre. Det er følelsesmæssigt fængende. Når violinen for eksempel folder sine sørgmodige toner ud undervejs, bliver man rørt. Det samme når de festlige toner bobler i bryllupsscenen. Musikken går lige ind.
Koreograf Peter Friis har fået det allerbedste ud af ensemblet. Et ensemble, der ikke er fyldt med veluddannede musicalperformere. Men han formår at skabe livlige koreografier til dem, som udfordrer, men som de alligevel kan mestre. Der bliver danset til, intens og fuld af liv. Det er herligt at se på. En direkte forlængelse af orkestrets energiske spil.
Et dynamisk flow med ro
Martin Lyngbo har som instruktør skabt en iscenesættelse der glider nemt og ligetil fra scene til scene. Med effektiv brug af enkelte rekvisitter, såsom kasser og bjælker, skabes de enkelte scenebilleder hurtigt med nemme gennemtænkte overgange. Der er et dynamisk flow i forestillingen, men med ro og lethed.
Spillet hos de medvirkende giver os følelse af et tætknyttet samfund. Og det fællesskab bliver selve hjertet i forestillingen. For her er der glød i samspillet, det er her gnisterne tændes. Det føles ægte. De løfter fortællingerne sammen. Her mærkes hjertevarmen, som ikke helt folder sig ud ved stykkes store hovedrolle. Men her sker det. Det er også et velklingende og -syngende cast. Det er en helstøbt vokaloplevelse. Både i de tempofyldte, glade numre og de mere melankolske.
’Spillemand på en tagryg’ er i Aalborg Teaters udgave en herlig oplevelse. Grundet et passioneret ensemble, går man derfra eftertænksom og rørt. Det er en solid forestilling med tyngde, der spiller ind i vores nutid. Fællesskabet løfter forestillingen op på fem stjerner.
Bag om forestillingen
’Spillemand på en tagryg’ spiller på Aalborg Teater frem til den 6. juni 2026.
Manuskript: Joseph Stein. Baseret på fortællinger af Sholem Aleichem med særlig tilladelse fra Arnold Perl.
Instruktør: Martin Lyngbo. Scenograf og kostumedesigner: Rikke Juellund. Koreograf: Peter Friis. Kapelmester: Anders Ortman. Lyddesigner: Kristian Berg. Lysdesigner: Kasper Daugberg. Musik: Jerry Bock.
Medvirkende: Amalie D. Abildgaard, Nanna Buhl Andresen, Marie Knudsen Fogh, Mogens Rex, Jørgen W. Larsen, Patrick A. Hansen, Adam Schmidt, Østen Borre Simonsen, Anna Bruus Christensen, Julie Bunimowicz, Simon Fichman, Kathrine Lemmeke, Frederik Espenhain, Steffen Berenthz Eriksen, Magnus Bruno.
Obs! Aalborg Teater har netop udgivet deres program for sæson 2026/27. Her kan du blandt andet opleve den store svenske musical ’ Som i himlen’, ’Zandra’ en ny forestilling af Glenn Bech, samt Sofokles’ drama ”Ēlektra’. Men der er naturligvis meget mere. En opfordring herfra til at dykke ned i det spændende udvalg.
Pianisten Ramez Mhaanna: De smukkeste kunstværker opstår af en nødvendighed til at udtrykke sig
