Landsretten rykker grænsen for LGBT+ beskyttelse

Dragqueens er også beskyttet mod forhånelse efter staffelovens såkaldte racismeparagraf. Det slår Landretten i en dom fredag fast. En dom, der er en principiel anerkendelse af, at dragqueens er beskyttet at loven på lige for med andre minoriteter. Dommen markerer samtidig et historisk skifte i danske retspraksis.

Landretten var fyldt med drags i fantasifulde kjoler og højt hår, da der skulle falde dom i en sag, hvor en vvs´er tilbage i 2023 havde omtalt et dragarrangement på Frederiksberg Bibliotek som “pædofili i børnehøjde”. ​Fredagens dom i Østre Landsret er ikke bare en sag om en nedsættende Facebook-kommentar og en bøde på 5.000 kroner. Det var også en identitetskamp, der nu har fået domstolenes blåstempel.

​Mere end blot et kostume

​Det helt centrale i landsrettens afgørelse er fortolkningen af “kønsudtryk”. Forsvaret forsøgte i retten at sammenligne drag med en klovnefigur . En karakter, man tager på og af. Som derfor ikke burde nyde særlig beskyttelse mod forhånelse. Men landsretten var uenig.
​Ved at dømme den 47-årige vvs’er har retten slået fast, at drag ikke bare er en performance; det er et kønsudtryk. Det betyder, at når man angriber en dragperformer med nedværdigende tale, så angriber man en person. Netop på baggrund af deres ret til at udtrykke sit køn – og det er netop det, “racismeparagraffen” (§ 266 b) er sat i verden for at beskytte.

Et værn mod “pædofoli-retorikken”

​I de senere år har drag-miljøet, især i forbindelse med arrangementer for børn, været skydeskive for en bølge af hadtale, hvor ordet “pædofili” ofte nævnes.
​”Det rammer lige ned i forarbejderne i forhold til kønsudtryk,” lød det fra retsformand Martin Hall.

​Med denne udtalelse sender domstolen et klart signal. At beskylde dragqueens eller dragperformere, som det hedder i dommen,  for pædofili blot på grund af deres optræden og udtryk er ikke en legitim kritik. Det er ulovlig forhånelse. For det store danske dragmiljø er dommen en enorm lettelse. En dom, der sætter en stopper for en ellers straffri dehumanisering af deres kultur.

​Hvorfor det er et kæmpe skridt

Byretten frifandt oprindeligt manden, fordi de ikke mente, drag var dækket af loven. Landsrettens omstødelse af den dom betyder netop at kønsudtryk skal tolkes bredt og inkluderende. Dommen anerkender, at minoriteters udtryksformer er en integreret del af deres identitet, som samfundet har pligt til at beskytte mod hadefulde angreb.

For fremtidige Pride-events, drag-bingo eller højtlæsning på biblioteker betyder det, at de medvirkende nu har loven i ryggen, hvis debatten kammer over i personlig forhånelse.

Retsopgør venter efter dragshow for børn på Frederiksberg Bibliotek