Syv skarpe Eurovision-betragtninger

Nu er det endeligt blevet tid til årets mest fantastiske uge. Den uge, hvor fjerboaer, glitter og kærlighed overstrømmer hele verden. Ugen, hvor hele Europa samles på kryds og tværs for at feste. Ja, kære læser, det er atter Eurovisiontid! Og denne gang er intet mindre end halvfjerdsindstyvende gang, at verdens største musik-og kærlighedskonkurrence løber over skærmene fra det majestætiske Wien. Som opvarmning til en vild uge med fest og farver, har vi her på redaktionen skrevet syv skarpe betragtninger om årets grandprixbidrag.

#1: Den mærkeligste: Grækenland

Traditionen tro vrimler årets Eurovision-buffet med en lang række dufte, farver og smagsindtryk. Nogle af disse, kan man vist roligt sige, er mere specielle end de er kønne. En af de bidrag, der uden tvivl får gamle Fru. Jensen til at få kaffen galt i halsen, er Grækenlands Akylas. Med en blanding af tekno, pop, rap, vilde kostumer og computerspilsgrafik, har han med sin sang ”Ferto” kreeret et univers, som er elsket af mange, men forstået af få. Men selvom man ikke forstår denne enormt mærkelige sang, kan man sagtens danse til den. Og mon ikke Akylas sætter gang i festen i Wiener Stadthalle, når han i aften skal optræde til første semifinale? Jeg kommer i hvert fald til at synge og danse hjemme foran tv-skærmen.

#2: Den bedste klassiske sang: Frankrig

I den komplet modsatte ende af skalaen, finder vi årets franske bidrag. Her leverer den blot 17-årige sangerinde Monroe en vidunderlig smuk klassisk ballade. Sangen ”Regarde!” rummer med sine mesterlige kompositioner, sin franske elegance og Monroes gudsbenovede vokal alt det man drømmer om, når man forestiller sig en vaskeægte klassisk Eurovisionsang. Det er næsten synd, at dette vidunderlige stykke musik ikke skal akkompagneres af et symfoniorkester og Wiens stærkeste vokalensemble. Ak og ve, vi må lukke øjnene og drømme os tilbage til de gode gamle Eurovision-dage, mens vi nyder denne helt utroligt smukke sang, når Frankrig optræder i finalen på lørdag.

#3: Den mest følsomme: Tjekkiet

Et af årets mere personlige bidrag, finder vi hos den tjekkiske deltager Daniel Zizka, der på torsdag skal synge sangen ”Cross Roads” i anden semifinale. Sangen er et ærligt og følsomt vidnesbyrd om at stå på en skillevej og finde sig selv i en mangefacetteret og retningsløs verden. Sangen er flot komponeret og er sammen med Zizkas stærke vokal ”a match made in heaven”. Mon ikke en enkelt lille tåre bliver fældet til denne smukke, følsomme og ærlige sang om at finde sig selv?

#4: Den mest originale: Finland

Er du klar til en billedstorm af indtryk, farver og genrefuck? Det er dette vi får skænket i glasset, når Finlands Linda Lampenius og Pete Parkkonen i aften skal optræde med sangen ” Liekinheitin” under den første semifinale. Sangen er et eksempel på, hvordan et møde mellem to kreative sjæle kan være intet mindre end magisk. Med en blanding af finsk rock’n’roll, et fedt teknobeat og Linda Lampenius` magiske violinspil, har den finske duo skabt tre minutters magi. Sangen er utvivlsomt en af de mest originale på årets Eurovisionmenu. Den er et frisk musikalsk pust i en tid, hvor Ai desværre har knust den menneskelige kreativitet i atomer. Og fedest af alt: sangen synges på finsk. I looooveeeee it!

#5: Den mest autentiske: Albanien

Elsker du også en storslået Balkanballade? Så kommer du med garanti til at elske Alis, der i torsdagens semifinale, skal forsvare de albanske farver med sangen ” Nân”. Sangen er en vaskeægte balkankomposition spækket med store følelser, storslåede vokaler og et strejf af musikalsk mystik. Sangen rummer af musikalsk stolthed, kulturel identitet og dybtfølt respekt for en lang og rig musikalsk tradition. Jeg føler mig altid beæret, når vi i Eurovision velsignes med disse helt vidunderlige kompositioner, der fortæller historier fra et Europa, som alt for ofte er overset i hverdagens mediestrøm. Hurra for balkanmusikken! Og hurra for denne vidunderligt smukke sang!

#6: Den frækkeste: Malta

Hvem drømmer ikke om at blive forført af en smuk fyr under stjernehimlen til lyden af poetiske bølgeskvulp? Det er denne drøm, som skildres, når Aidan udfolder sine kærlighedslængsler i sangen ”Bella”. Sangen er en dramatisk og sofistikeret kærlighedskomposition. En sang, der får stjernerne og planeterne til at stå stille og nyde magiens øjeblik. Det øjeblik, hvor alt gammel sorg på forunderligste vis er væk og løven ligger sig til at sove ved lammets fødder. Sangen er kærlighed og denne kærlighed skal stå sin prøve, når Malta gør sine hoser grønne foran hele Europa ved torsdagens semifinale.

#7: Det stærkeste bidrag: Danmark

Det er efterhånden mange år siden, at jeg har heppet på Danmark i Eurovision. De seneste mange år har vi befundet os i en endeløs tåredal af elendighed. I år kan vi som nation imidlertid finde vores nationale stolthed frem fra gemmerne. Søren Torpegaard skænker os nemlig kvalitet, ægthed og ubetinget kærlighed, når han med sin storslåede stemme synger festbangeren ”Før vi går hjem”. Hvem ved? Måske ender Søren med at gå hele vejen på lørdag. Jeg er i hvert fald klar til at feste, danse og skråle så højt, at enhver AGF-fan må pakke sammen og trille tilbage til skurvognen, når Søren på torsdag træder på scenen for at forsvare vores rød-hvide farver i den anden semifinale.