Når leverpostejen smager af eksistentiel krise
Der leveres en vedkommende ægteskabs fortælling på lille Scene på Aalborg Teater. Nyt dramatik udstiller kernefamilien og tør stille de ubehagelige spørgsmål.
”Alt det som er” på Aalborg Teater er en lille perle af en forestilling, der rammer kærligheden når den er gået i stå. Tiden er gået. Leverpostejshverdagen har taget over. Der præsteret et hverdagsdrama, der faktisk føles som hverdag – på den helt rigtige, smertelige og genkendelige måde.
Vi møder parret Lea (Camilla Gjelstrup) og Per (Martin Ringsmose) i det vakuum, der er opstået, når børnene er blevet store, og de store spørgsmål begynder at runge i de tomme stuer: ”Var det bare det her?”, og ”Hvem er vi egentlig”, ”Hvem er vi blevet til?” og ”er der stadig kærlighed?”. Stykket udspiller sig omkring Leas 55-års fødselsdag. Men i stedet for en fejring af livet, føles dagen snarere som en statusopgørelse over alt det, der mangler. Dramaet tager for alvor fart, da deres teenagedatter annoncerer sin snarlige flytning sammen med en kæreste. Handlingen tager yderligere en uventet drejning, da en kvinde fra fortiden – en person, der bærer på hemmeligheder dukker op. De bliver alle kastet ud i personlige eksistentielle kriser. De er tvunget til at tage stilling til dem selv og hinanden i et helt nyt og andet lys.
Julie Maj Jakobsens ny skrevet drama hudfletter en kernefamilie i opløsning. Den norske instruktør Geir Sveaass har skabt en bevægende iscenesættelse.
Skuespil med næehed
Der bliver spillet med en dirrende intensitet hele vejen rundt i det lille ensemble.
Camilla Gjelstrup er fænomenal som Lea. Hun balancerer perfekt mellem den kølige facade til 55-års fødselsdagen og det indre jordskælv, der truer med at vælte alt. Hendes samspil med Martin Ringsmose er forestillingens kerne; de mestrer de små suk, de indforståede blikke og de isnende tavsheder, som kun et par, der har kendt hinanden i årtier, kan præstere. Ringsmose leverer en Per, der er både irriterende selvtilfreds og dybt sympatisk i sin magtesløshed.
De øvrige medvirkende bidrager ligeledes med stærk og ligetil spil.
Dialogen er stykkets absolutte styrke. Den fanger de små, passive-aggressive stikpiller og den tunge tavshed ved morgenbordet, som publikum kan grine genkendende af, før grinet sætter sig fast i halsen.
Underordnet scenografi
Gøje Rostrups scenografi er holdt minimalistisk. Det giver plads til, at ordene og de menneskelige relationer kan fylde rummet. Den fungerer men bliver en anelse klodset og underordnede. Det er en scene midt i rummet. Huset om man vil. Vi kigger ind. Rundt om er der stier, træer og lygtepæle. Tanken er god, og udførelsen vel også. Det kunne dog ligeså godt have været et sort scenerum.
Råt og usentimtalt
Forestillingen kammer aldrig over i kliché, selvom temaerne er universelle. Det er en fortælling om alt det, vi glemmer at sige til hinanden, og alt det, vi husker for godt. ’Alt det som er’ tør dvæle i det ubehagelige. Det er en forestilling, der ikke giver lette svar, men som i stedet udstiller den ensomhed, man kan føle, selvom man sidder lige ved siden af den, man elsker. Det er råt, det er usentimentalt, og det er relevant releterbar teater. Det bliver dog undervejs lidt for dvælende og skønt det lave tempo egentlig er stærkt symbolsk, måtte der gerne være skruet en smule op, hvis ikke andet så i vekslingen.
Tag din partner med i teatret, måske det åbner op for nogle givende snakke efter, der er i hvert fald rig mulighed for det. Fire stjerner herfra.
Bag om forestillingen
Forfatter: Julie Maj Jakobsen. Koncept: Madeleine Røn Juul og Gøje Rostrup. Instruktør: Geir Sveaass. Scenograf: Gøje Rostrup. Lysdesigner: Jakob Juul. Lyddesigner: Mads Stagis.
Medvirkende: Camilla Gjelstrup, Martin Ringsmose, Jeppe Ellegaard Marling, Nadia Nouamani og Julie Bunimowicz.
Alt det som er spiller på Aalborg Teater frem til 20. december 2025.
