Barberen i Sevilla – komisk operastumfilm med lyd

Stumfilmen har inspireret til denne opera buffa – én af de bedste inden for genren. Det er en komisk operaform med oprindelse i Italien i 1700-tallet. Denne stumfilmsudgave fra 2018 med opførelser i hele verden er ganske godt gået af en teaterinstruktør, der hader opera – både p.g.a. billetprisen og det finkulturelle. Men nu er denne udgave også snart færdigspillet.

Efter flere end 700 opførelser i København siden 1822 er denne opera hørt af flere generationer og er en fast del af repertoiret i København og resten af verden. Ikke uden grund.

Fortællingen om den snedige barber er første del af en triologi. Den fortsætter med Mozarts lige så komiske og finurlige historieplot i ’Figaros bryllup.’ I Rossinis opera har Figaro endnu ikke mødt sin udkårne Susanna. Han hjælper derimod sin forelskede ven Grev Almaviva med at lokke den smukke Rosina væk fra hendes grådige formynder Don Bartolos klamme hænder.

Denne forrygende og hæsblæsende udgave af Barberen i Sevilla er musikalsk og visuelt underholdende for både nye operagæster og garvede operafans, der sætter pris på klassikerne i nye klæder.

Den interessante baggrundshistorie for denne opera er, at den er inspireret af Pierre Beaumarchais oprindelige skuespil fra 1773. Pierre kom fra små kår som urmager. Og fordi faren var urmager, rejste sig til at blive en ganske betydelig mand inden for flere felter spændende fra våbensmugling til den amerikanske uafhængighedskrig til politiker, forretningsmand, udøvende forfatter, dramaturg og komponist.

Slapstick iscenesættelse

I den kontekst kan Barberen i Sevilla også ses som en selvbiografi, da han i en tyrannisk tid kæmpede sig op til at være blandt de magtfulde og indflydelsesrige uden at miste sig selv. Der er gjort meget ud af at overføre ideen med temaet til en mere nutidig fortolkning, selvom genren stumfilm er valgt.  Stumfilmen er jo også, mind you, godt hundrede år yngre.

Barberen i Sevilla er en opera buffa og én af de bedste inden for genren, som kendes på sit komiske indhold og ved, at al tekst synges, selv dialoger (i modsætning til to nærtstående genrer opéra comique og syngespil med talt dialog). Og netop her giver det god mening at kombinere stumfilm og opera buffa.

Martin Lyngbos tempofyldte slapstick-iscenesættelse fremhæver den lette og lystige historie med Rossinis iørefaldende musik. Barberen i Sevilla høstede fine anmeldelser ved premieren i 2018. Pressen skrev blandt andet, at “idéen om at oversætte Rossinis komiske opera Barberen i Sevilla til stumfilm er tæt på genial.” I Martin Lyngbos iscenesættelse befinder vi os i et stumfilmunivers. Det monochrome kan dog gå hen og blive monotont, var det ikke for de fine præstationer af sangerne. SÅ gør det farveløse ikke så meget.

Alt i alt er det stadig en seværdig og let tilgængelig opera i en interessant iscenesættelse. Du bør tage ind og nyde den. Du behøver ingen forudsætninger. Læn dig tilbage og nyd.

Info:

Uropførelse i Rom 20. februar 1816 / Første opførelse i København 14. September 1822 /  Komponist Gioachini Rossini / Librettoforfatter Cesare Sterbini / Oprindeligt forlæg Pierre Beaumarchais skuespil Barberen fra Sevilla fra 1773 / Instruktør og iscenesættelse Martin Lyngbo /

Dirigent Matteo Beltrami og Nick Fletcher / Genopsætningsinstruktør Line Kromann  / Scenografi og kostumer Rikke Juellund / Koreograf Kristjan Ingimarsson / Lysdesign Ulrik Gad / Dramaturg Henrik Engelbrecht / Sprog Italiensk med dansk oversættelse projiceret på scenografien / Sprog Italiensk med dansk oversættelse projiceret på scenografien. Varighed 2 timer 45 minutter inklusiv pause / Barberen i Sevilla opføres sidste gang 8. april 2025.