Synlighed kan også være trygt

22. januar 2021 Frank Holm // han/hans // out&about

Det her setup på billedet med mine venner på Harbo Bar, har jeg valgt, fordi Harboe Bar er et sted, vi kommer en del. Her, sammen med mine venner, mine gode queervenner, føler jeg mig synlig på en måde, hvor jeg ikke føler mig udsat. Jeg føler mig omfavnet på en god måde. Vi er jo hinandens elskere, familie, terapeuter, forældre og legekammerater. Vi passer på hinanden.

Tema Lesbisk synlighed: Sammen med mine gode queervenner føler jeg mig omfavnet.

af Pernille Rübner-Petersen

Clara Mendes, 25 år, studerende på manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole, bor på Østerbro, København.

Før jeg fik klippet mit hår, følte jeg mig mere usynlig. Men kombinationen af tøj og hår gør nu, at jeg føler mig ret synlig, uanset hvor jeg går.

Jeg tror egentlig, at jeg bliver læst lesbisk eller queer i de fleste rum, jeg går ind i.

Det, der gør forskellen er, hvornår jeg føler mig synlig på en rar måde, og hvornår jeg føler mig synlig på en ikke så rar måde. På en udsat måde.

At føle sig udsat

Så er der andre rum som f.eks. på bodega eller steder, hvor der ikke er så mange queers. Her kan jeg føle mig udsat. Eller hvis jeg er et sted med min veninde, hvor jeg kan mærke, at vi bliver læst som et par. Nogle gange medfører det ubehagelige kommentarer.

Måden jeg fører mig på, og mit tøj, kan jeg nedtone. Mit hår kan jeg jo ikke gøre så meget ved. Egentlig gør jeg ret meget for at være konsistent i mit udtryk. Men hvis jeg f.eks. er på en date eller er sammen med en veninde et offentligt sted, kan jeg blive utryg ved, hvor meget fysisk omsorg, vi viser. Nogle gange nedtoner jeg, hvor fysisk jeg er. Uanset om det er en ven eller en date eller en, jeg ser.

Jeg kan sagtens være tryg i rum der består primært af heteroer, men jeg er da tryggere hvis der er en anden queer. Så er jeg synlig på en tryg måde, fordi jeg ikke er den eneste. Men er jeg er i et rum, der er overvejende queer eller lesbisk, så føler jeg mig hjemme. Helt klart.

Mit arbejde er kreativt. Det kan være en grund til, at jeg føler relativ stor frihed i den måde, jeg klæder og udtrykker mig på. Modsat fx arbejdspladser, hvor der er krav om dresscode. På den måde er jeg meget privilegeret. Ofte arbejder jeg på film- og serie-projekter, der berører queer-tematikker eller handler om queer-karakterer. Så det ville da også være paradoksalt, hvis jeg i modsætning til mine karakterer var nødt til at nedtone min egen queerhed.

Mit eget kønsudtryk

At klippe håret kort, tror jeg ikke, var et forsøg på at se mere lesbisk ud. Eller både og. Jeg tror, det var et forsøg på at nærme mig mit eget kønsudtryk, den måde, jeg føler mig på. Sidegevinsten er, at jeg også er mere synlig for dem, jeg er interesseret i at være synlig for. Måske queers har en mere tydelig radar, end heteroer har.

Som single såvel som i venskabelige konstellationer, er det rart at kunne se hinanden. Så behøver jeg heller ikke nødvendigvis altid at være opsøgende over for folk, jeg gerne vil score. Andre kan opsøge mig, fordi jeg er synlig. Det giver både en stor frihed, og nogle gange begrænsninger. F.eks. usikkerhed i gadebilledet, når jeg færdes steder, hvor folk måske ikke synes at være lesbisk eller queer er specielt fedt. Så kan jeg føle mig meget fremmedgjort.

Det er tydelig forskel på, før jeg klippede mit hår og nu. Men jeg tror ikke, at jeg fører mig mindre feminint med mit korte hår, tværtimod. Da jeg var langhåret kunne mærke, at jeg skulle kompensere med mit kropssprog for at skabe balance og for at blive læst på den måde, som jeg havde lyst til at blive læst på.

Mænd

Nu tror jeg, at jeg møder mænd med en større varme og åbenhed. Før kunne jeg læse deres måde at forholde sig til mig på, som et scoreforsøg, at der var en eller anden seksuel interesse. Det oplever jeg ikke så ofte mere. Jeg tror, det skyldes min egen forventning om, at mænd ikke interesserer sig for mig seksuelt og at jeg tydeligere signalerer, at de seksuelt ikke nødvendigvis har min interesse. Derfor, tror jeg, kan jeg være mere tryg, når jeg er sammen med heteroseksuelle mænd.

Der er også det ved det, at når folk føler, de kan læse min seksualitet ud fra, hvordan jeg ser ud, så står min seksualitet – det, at jeg er et seksuelt væsen på en bestemt måde – tydeligt frem. Det er jeg ikke altid i humør til. Det er beslægtet med den følelse, jeg havde, da jeg var yngre, hvor mit kønsudtryk var mere femme, og jeg blev objektiviseret af heteromænd.