Sønderborg Sommer Revy fyrer revykonfettikanonen af
Årets revy i Sønderborg er landet. Et charmerende hold sikre med deres friske spil en overbevisende aften, der gør, at vi stort set tilgiver de mere ujævne passager i materialet.
Kabow! Sønderborg Sommer Revy Show er som en skøn bordbombe fyldt med festlig og glimtende konfetti. Fornøjeligt hvirvler det hele rundt. Men lig konfettien til nytår, ved man aldrig helt, hvor de forskellige numre lander. Nogle ender perfekt placeret med bravur, mens andre ender lidt mindre ugennemtænkte steder.
It’s Showtime
Revydebutanterne Johanne Milland og Ane Høgsberg leverer god energi i deres første Sønderborg Sommer Revy Show. Sammen med Jeff Ace Schjerlund, Jesper Lundgaard, Rikke Buch Bendtsen og Thomas Eje giver de publikum topmotiveret og gnisterne spilleglæde, der smitter.
Direktørparret Jeff Schjerlund (skuespiller) og Kim Ace (instruktør ) er showmen i hjertet og helt ud til fingerspidserne. Det har deres mange årige samvær og arbejdsvirke vist igen og igen. De går all in og skubber det hele lige lidt ekstra i stil og størrelse. Udtrykket i revyen er stort. De har styr på deres indpakning og selvtilliden, entusiasmen og begejstringen er tydeligvis høj. Det er lækkert. Man føler sig godt taget imod som gæst, løftet og gjort klar til lade sig underholde.
Parret overtog sidste år revyen sammen med Søren Scheibye. Der blev rusket godt og grundigt op og revyen i Sønderborg, der fik en imponerende slatvandsindsprøjtning. Det er en fornøjelse at følge udviklingen. Med årets revy er vi fremme ved den svære toer.
Revyforfatternes ædle kunst
Den førnævnte store selvtillid ses også, når man kigger ned over listen af forfatterne til årets revy. Størstedelen af teksterne er skrevet af holdet selv. Der er mange rigtig gode ideer i spil ,der absolut ikke fejler noget. Men flere numre ender dog en anelse uforløst og uden en særlig rammende pointe. De bærende kræfter bag flere af de skrevne ord er ikke så erfarne indenfor genren. Det kan mærkes. De besidder et åbenlyst potentiale, men med et samarbejde og sparring fra de gamle mestre i branchen, kunne man måske også få flettet det mere raffinerede ind.
Misforstå mig ikke. Der er masser af grin og underholdning. Der er bestemt også tekster, der er særdeles velfungerende. Men revytekster er et håndværk i sig selv, man ikke lige lærer en, to, tre. Alt er ikke show.
Fra børnefødselsdag til Olsen Banden
Vi kommer godt i gang med første akt. Med sangen “Alt bli’r godt” træder holdet sikkert frem. Thomas Eje fyrer den her power fuldt af på saxofon. Vi kommer forbi børnefødselsdags-forberedelser med alle de mange udfordringer, der for eksempel er med børn, der ikke kan tåle eller må få det ene og det andet. Ikke så nyt, og lidt fortærsket jo vist. Men det er alligevel et ganske ligetil nummer, fast skruet sammen, leveret med god energi. Skønt, også selvom man kan undre sig over, at man stadig mener, det er et stort besværligt issue at skulle kalde nogen for de og dem. Helt ærligt så svært er det altså heller ikke. Nå pyt.
Vi kommer forbi Jesper Lundgaard, der finurligt gakker rundt som radiovært. Sammen med Johanne Milan som kikset assistent ender han i fiskenet med en hyldest til Eurovision darlingen Søren Torpegaard Lund.
Olsen Banden indtager også scenen i en munter tekst af Leif Maribom. De vil stjæle et maleri af Christian den fjerde fra Sønderborg Slot. Det ender dog med, at banden må ty til et maleri af kunstneren Thomas Eje. Men for at kunne aflevere det og få pengene for det, må Kjeld, spillet af Thomas Eje parodiere Thomas Eje. Det er ganske løjerligt og spidsfindigt. Jeff, Jesper og Thomas gør de elskede bandemedlemmer ære og Johanne er skøn som Yvonne.
At føle sig hjemme
Jeff fortæller, at han og manden er landet vel i Sønderborg og virkelig føler sig hjemme. Det leder over til Johanne Milan, der synger sangen ’Hjem’. Hun synger som altid vidunderligt, og sangen er der som sådan ikke noget galt med. Den tjener som et fint og smukt afbræk. Sidste år sang Amalie Dollerup en omskrevet udgave af Rikke Thomsens: “Mojn Når Vi Komme” (Mojn Nå Vi Gæ). En charmende og varm præsentation. Hun sad på en gynge midt på scenen og i scenelyset, i en stor effektfuld kjole. Et meget særligt øjeblik.
“Hjem” har ikke samme styrke og nærvær. Johanne er i en endnu større kjole, som der bliver projekteret grafiske elementer på. Men både i det visuelle og i teksten er Sønderborg og Sønderjylland fraværende. Det gør sammenhængen med oplægget lidt fladt, uanset, hvor nydeligt gennemført sangen fremføres.
Dorthe fra Kommunen
Første akt er revyens svageste. De mere præcis iscenesatte numre kommer i andet akt.
Et klart lyspunkt er Ane Høgsberg, der får os helt med, når hun af omgange træder ind som kommunedamen Dorthe, der virkelig ikke orker mere pis med folk, der ikke har fået preppet. Hun er tvunget til at gentage igen og igen, hvad det kræves, og med bud på særlige sønderjyske tvist. Hun er skøn i sin figur, og viser, at hun hører til på scenen og i revyen som genre. Kom gerne igen. Vidunderlig underspillet og lige til at holde af. Teksterne kunne godt have fået en omgang med tættekammen. Det er også en skam at hendes sønderjyske sprogevne ikke udnyttes noget mere.
Første akt slutter med et festligt indslag om fodbold- og håndbold dyrkelsen som religion. Det ender et et medley med Volbeat ny-klassikeren “For Evigt”, som det store afsluttende element. Det er kækt, og dejligt fællesskabsagtigt at gå til pause på.
Fuld fart frem
Vi kommer svingende fra start med en bunke 50’er showtunes. Her kan holdet fro alvor folde sig ud musikalsk med kapelmester Ole Kibsgaard og band sublimt i ryggen. En dejlig lækkerbisken af et medley at komme i gang med.
I andet akt møder vi en klassisk forvekslingssketch om en fars betændte negl, der ikke må rives af. En søn, der via morens fortælling tror det er noget helt andet faren går og river i. Ja, vi har oplevet det før. Men lig teksten om børnefødselsdagen, som har samme forfattere, så fungerer det lige akkurat, fordi det er stramt og fast.
Sidste år havde revyen besøg af en flok folkedansere, der dansede til nyere numre for at få flere og yngre kræfter med. De er med igen. Det er ganske underholdende. Holdet er på og har en underfundig mimik. Det hele kunne have været løftet endnu mere med en tekst med flere finurligheder og tvist. Det bliver lidt copypaste.
Johanne Milan viser, at hun kan skabe karakter i nummeret “Køreprøven”, hvor hun giver den som en perfekt naiv teenager, der er ved at tage kørekort.
Jeff skøjter liflig og energisk rundt på scenen som sin faste figur Jack Jukebox.
Rikke Buch Bendtsen synger sin popo ud af bukserne som en powerfuld Inger Støjberg. Tekstforfatter Sune Gylling Æbelø viser igen og igen, at han styr på Danmarksdemokraternes leder . Han har efterhånden leveret den ene tekst efter den anden, som kærligt spidder hende. Rikke er ikke kun her, men generelt et stærkt kort, med en robust erfaren spillestil.
Jesper Lundgaard viser sine altid overbevisende evner til at levere en revymonolog i nummeret “Weekendkursus”. Skønt humoren er en morfar værdig, så fænger den, fordi den er vel skrevet og leveret.
Aftens højdepunkter
Make Als Great Again. Sådan lyder det fra Donald Trump i Thomas Eje særdeles morsomme udgave. Han er fuldstændig forrygende som den amerikanske præsident. Hvis han ikke kan få Grønland, så vil han have Als. Nummeret er revyens højdepunkt. Eje har salen i sin hule hånd. Vidunderlig gestik og timing. En sand fornøjelse for os som publikum. Det er internationalt, nationalt og lokalt i et nummer.
Et andet højdepunkt er Smadresangen. Jeff Schjerlund folder sig sangmæssigt stærkt ud, i et nummer fyldt med dybde og alvor. Hvor går man hen med alt sin magtesløshed og frustration over alt den uro, der er derude i verden. Dårligdomme og modbydeligheder, der kan være så svære at rumme. Her er en tekst, der slår fra sig, og tør tage fat. Her får vi mere end bare overflade. Endelig noget eftertænksomt. Kom lad os gøre noget.
Mærk udviklingen
Sønderborg Sommer Revy Show er et vidunderlig show. Den friske energi er givende. Dejligt med masser af fornyelse. Revy skal som genre klart udvikle sig. Men en anelse mere skelen til det traditionelle, ville helt sikkert både højne kvaliteten af teksterne, og dermed give revyen lidt mere bid og tyngde i morsomhederne. Tag til Sønderborg, og lad dig ikke snyde for at opleve og mærke den sprudlende udvikling, der er i gang i i Sønderborg.
Fire stjerner herfra.
