Teaterstøvet version af Musefælden

En dansk version af Agatha Christies legendariske Mousetrap skuffer med mangel på nerve, hastighed og præcision, men har potentiale til at spille sig bedre over de næste måneder.

Folketeatret har generelt et højt teknisk niveau, og også midlerne til at caste nogle af Danmarks bedste skuespillere. Læg dertil en foromtale, der fremhæver Musefældens ubestridte teatersucces med over 30.000 opførelser i London.

Så mine forventninger var høje, da jeg sad til premieren med det humør- og kendisfyldte publikum. Jeg hørte en enkelt stå i foyeren og sige, at han hellere ville blive der og hyggesnakke end se forestillingen, men det virkede arrogant.

Med skam må jeg også melde, at jeg aldrig har set The Mousetrap, selv om jeg har boet 4 år i London. Foromtalen dengang lød en smule bedaget, og der var altid myriader af mere interessant teater i storbyen. Mousetrap havde gået uafbrudt siden 1952, så mon ikke der kom en mulighed på et senere tidspunkt? Og det er der så nu her i København, hvor Folketeatret har sat forestillingen op i noget, der ligner en succes på forhånd.

Krimi eller farce?

VI er på et afsidesliggende hotel, hvor snevejret har lukket alle veje, og samtidig er en kvinde blevet myrdet. Nu er der fare for, at morderen vil fortsætte sin plan på det lille hotel, hvor alle er under mistanke.

Skal man vælge at opføre en klassisk krimifortælling, med fokus på spænding, gys og uhygge, eller skal man vælge den groteske farce, hvor de skøre personligheder går linen ud? Instruktørerne Kristoffer Lundberg og Viktor Tjerneld sætter sig desværre mellem to teaterstole. Der er gode momenter af krimispænding, samtidig med at nogle af rollerne får lov at give den gas på de skøre tangenter. Men begge dele virker distanceret og holdt ud i strakt arm.

Jeg mener godt, at der kunne være plads til meget mere gys og mere galskab, men det kræver et stærkere team på scenen kombineret med mere hastighed og præcision, som vi kender det fra britisk teater.

Gråt i gråt

De medvirkende er alle sminket grå og har grå parykker, således at alt fremstår i grå nuancer. Det er scenografisk set velgennemført, men virker som noget fra sort-hvid tv, og medvirker til at give forestillingen et støvet skær på trods af de farverige personager, der besøger isolerede hotel.

Agatha Christie, den engelske stormester udi kriminalgåder, står bag manuskriptet, Der er også en klassisk tilgang til stoffet med en relativ lang introduktion af de medvirkende. Alle har lig i lasten, og rollerne er så tilpas excentriske og karikerede, at der er mulighed for store skuespilpræstationer.

Desværre er der ikke mange stjernestunder i denne forestilling. Jeg ville ønske, at de medvirkende turde give den mere gas og gå mere ind i deres roller. Måske det kommer med tiden, når forestillingen har gået et stykke tid.

Hvem er sjovest?

Sjovest er Charlotte Elizabeth Munksgaard som Mrs. Boyle, der er umulig at gøre tilfreds. Og Karla Rosendahl giver et flot nummer på klaver med sang i starten af 2. akt. Andreas Dissing Hyttel har også sjove momenter som en ung, skizofren, der svarer ”undskyld, det var bare noget internt med mig selv”.

Plottet skal naturligvis ikke afsløres her, andet end at det selvfølgelig overrasker. Men det er ikke rigtig nok til nutidens teaterpublikum, Vi vil have mere end en mordgåde. Det mangler et par lag mere, selv i et folkeligt teater.

Den danske oversættelse er til tider lid tung, og ordene ligger ikke altid naturligt hos de medvirkende. Og hvorfor er der pludseligt et ”Ja, ja, ja nu kommer jeg, De ser jeg iler”, som om det er Onkel Chat, der har oversat og fundet noget fra Sommer i Tyrol.

God idé at tage en London-sællert, men i denne opsætning bliver det hele noget gråt og kedsommeligt, selv om der er enkelte gode passager. Måske premieregæsten havde ret, at det havde været sjovere at fortsætte med at sludre ude i foyeren.

Om Musefælden

Dramatiker: Agatha Christie

Medvirkende: Mikkel Becker Hilgart, Andreas Dissing Hyttel, Alexander Clement, Amanda Bøgestrøm, Karla Rosendahl, Haesam Jakir, Charlotte Elizabeth Munksgaard, Kasper Krassimir

Instruktører: Kristoffer Lundberg og Viktor Tjerneld

Scenografi: Frederikke Dalum

Sted: Folketeatret, Nørregade,

Spilleperiode: Frem til 31. december i Nørregade samt på turné i hele landet

Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl 1 pause

Billetkøb og spilletider finder du her.