Sabaah klar til fest og alvor under Copenhagen Pride

I Danmark 2016 kan det stadig være svært at springe ud som homo, bi eller trans. Og for LGBT’ere med etnisk minoritetsbaggrund kan det ofte være særlig vanskeligt, både at springe ud og at deltage i pride-paraden.

”Der er ingen tvivl om, at der er enormt meget homofobi og stigmatisering i vores minoritetsetniske bagland. Derfor er det også sværere at gå med i paraden,” siger Fahad Saeed, som er medstifter og forperson i Sabaah.

”Det er vanskeligt, men på to planer. En ting er baglandet og noget andet er det personlige plan. Når man går med i paraden, tager man stilling og siger: ’Jeg er en del af LGBT-miljøet’,” siger Moeisha Aden, som er transkønnet og bestyrelsesmedlem i Sabaah.

”Når du har deltaget i Copenhagen pride, så er der ingen vej tilbage. Nogle kan tage billeder og lægge dem på de sociale medier, og det er der, man siger: ’Jeg er ligeglad med, hvem der ser de billeder. Jeg er ligeglad med, hvad de siger om det. Jeg deltager i den her fest, for jeg er en del af LGBT-miljøet’,” fastslår Moeisha, som har deltaget i paraden ved Copenhagen Pride de seneste tre år.

Ali, Lubna og Carlos

Egentlig er Sabaahs parade-deltagelse ret paradoksal set i forhold til foreningens hverdagsaktiviteter, mener Fahad Saeed.

”Noget af det vigtigste, vi laver, er at skabe sikre rum, der opfattes som trygge og diskrete for vores kernemålgruppe, LGBT+-personer med etnisk minoritetsbaggrund,” siger Fahad og nævner Sabaahs caféaftener og rådgivning som eksempler.

”Det kan være Ali, Lubna eller Carlos, som bor i Holbæk og tror, at de er helt alene i verden og gerne vil møde andre, som er ligesom dem selv.”

Men pride-deltagelsen er meget vigtig, siger Amma Asare-Nyako, der er rådgiver i Sabaah:

”Normalt er LGBT+’ere med etnisk minoritetsbaggrund ikke særlig synlige, hverken på gaden eller i medierne. Derfor er det ret vigtigt, at vi deltager i paraden, og at der også kommer billeder ud. Spejlingen er enormt vigtig. For mange af dem, der kommer i Sabaah, har følt sig alene om det og følt, at de ikke kunne identificere sig med andre LGBT-personer,” siger Amma.

”Samtidig er det også et statement til de minoritetsetniske miljøer: At vise at LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund eksisterer, og at det skal der også være plads til.”

En øjenåbner

For Sabaah-aktivisten Sami var Sabbahs pride-deltagelse en øjenåbner.

”Det første år jeg deltog i priden, stod jeg først som tilskuer. Jeg havde ikke tænkt mig at deltage, for jeg tænkte: ’Det går ikke. Det er ikke en god idé.’ Men da Sabaah så rullede forbi, sprang jeg bare ind, fordi det så megafedt ud,” fortæller han.

”Det samme gentog sig året efter. Jeg stod bare som tilskuer, men endte med at springe ind i paraden. Når man først har prøvet det, er det bare så fedt.”

For Moeisha handler synliggørelsen af Sabaah også om at vise myndigheder og politikere, at Sabaah eksisterer, og at der findes LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund.

”Når politikerne taler om social kontrol, og hvordan man skal hjælpe unge, er det altså ikke Sabaah, de ringer til,” siger Moeisha.

”Der har været en høring om social kontrol i Folketinget, og Sabaah sad ikke med i paneldebatten. På trods af at sådan nogle som os vel er dem, som den sociale kontrol går allerværst udover.”

Her finder du Sabaah under priden

Ud over at deltage i paraden er Sabaah også med på Pride Square. Her har Sabaah et telt, hvor du kan møde Sabaah-medlemmer og deltage i diverse debataktiviteter.

Sabaah-aktivisterne bidrager også til pride-programmet ved at arrangere flere debatter i Copenhagen Prides debattelt.