KULTUR

Ole Henriksen bag afsløring: vært ved Copenhagen Pride

Ole Henriksen er vært ved årets store prideshow. Her ses han med Out & About TV.
Foto: Ole Henriksen / Facebook

Den storsmilende ’cremekonge’ Ole Henriksen afslørede lørdag, at han skal være vært ved årets Copenhagen Pride.

Det er nok kommet som en overraskelse for den presseansvarlige ved Copenhagen Pride, at SE og HØR lørdag fortæller, at Ole skal være vært ved det store show efter årets parade.

Den slags vil man som arrangør gerne selv melde ud, men Copenhagen Pride måtte lørdag aften nøjes med en bekræftelse på Facebook.

Ole Henriksen havde eksklusivt bekræftet nyheden overfor SE og HØR.

”Jeg er meget beæret over at have fået muligheden for at være vært for årets Pride. Jeg glæder mig utrolig meget, fortalte han til ugebladet.

Ud over at bekræfte sin egen rolle som vært løfter Ole ikke sløret for flere hemmeligheder.

Han bekræfter at Camille Jones, Medina og Aura skal optræde, men det er allerede kendt.

For Ole Henriksen har det stor betydning, at Copenhagen Pride i år fejrer jubilæum. Årets pride er den 20. i rækken.

”Vi er kommet så utrolig langt i kampen for homoseksuelles rettigheder, og derfor er det også en speciel ære at skulle stå på scenen i år i København. Som bekendt har jeg tilbragt mange år i USA, og det glæder mig at både Danmark og USA nu står som foregangslande for LGBT-rettigheder. Der er mange ting, vi kan være stolte af og fejre i København”, siger Ole afslutningsvis til SE og HØR.

 

Læs også: Ole Henriksen giver Trump fingeren

Se også: Pride-vært Ole Henriksen: Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe folk ud af skabet