Den blinde passager på Aalborg Teater: Vigtig, intens og eftertænksomt aktuel

En glemt teaterskat ser endelig igen dagens lys. Efter næsten 90 år i glemmebogen har Maria Lazars intense drama Den blinde passager fundet vej til en dansk scene. Forestillingen leveres med et fabelagtigt, neddæmpet skuespil og tvinger os alle til at overveje: Hvad ville du selv gøre, når det uretfærdige rammer?
Den blinde passager har fået sin skandinavienspremiere. Stykket blev skrevet helt tilbage i 1938 af den østrigske forfatter Maria Lazar, mens hun levede i eksil i Danmark. Stykket blev dog aldrig opført og forsvandt i glemmebogen. Nu sker det endelig. En jødisk blind passager på et familiedrevet fragtskib skaber moralske bølger. Forestillingen, som spiller frem til den 8. oktober 2026, tvinger både karaktererne og publikum til at tage stilling: Kan man overhovedet forholde sig neutral, når et andet menneskes skæbne er lagt i ens hænder?
Den stærke historie
Først og fremmest er det en stærk og solid fortælling. Historien er så kompleks og fængende, at den uden problemer bærer sig selv. Det får den lov til i Ina-Miriam Rosenbaum iscenesættelse. Stramt, på tænksomt og skarpeste vis. Der er ingen unødvendige pauser, ingen unødigt føleri og ingen billige effekter til at distrahere os som publikum. Det er i høj grad dynamikken mellem karaktererne, der får lov til at være drivkraft.
Vi er ombord på et dansk fragtskib, der ligger fortøjet i en tysk havn. Nazismens skygge breder sig udenfor over Europa. Besætningen ombord er en familie. Faren som kaptajn, hans søn og datter, samt en kommende svigersøn. De glæder sig til at vende stævnen mod det trygge Danmark. Men ombord gemmer der sig også en hemmelighed, som ændre alt. Den hemmelighed er Fritz Hartmann. Han er jødisk læge og på flugt. Det danske skib er hans absolut sidste håb om en form for redning.
Da den blinde passager bliver opdaget, forvandles det rolige fragtskib på et øjeblik til en fængslende ramme om besætningens indre og ydre kampe, samt splid.
Hvad ville du gøre?
Stykket undersøger og fremstiller de svære valg, vi mennesker skal træffe, når verden omkring os bliver ond eller uretfærdig.
Hvem er du, hvis du møder en blind passager.
Er du den der rækker hånden ud, og først tænker på konsekvenserne efter. Eller er du for eksempel den, der ikke rækker hånden ud på grund af eventuelle konsekvenser.
Det rå ydre
Det første, der slår en, er scenografien, skabt af Signe Krogh. Scenen er forvandlet til et råt og koldt virkelighedstro tværsnit af et fragtskib i jern. Det er en fængende tættende ramme for spillet at udfolde sig i. Julius Dyhr Hansen har skabt et stemningsfuldt lysdesign, der skaber atmosfære og en smule varme i det rå miljø. Samtidig med at det supplere det. Mads Stagis lyddesign er med til at vakuumpakke helheden. Det er en givende mystisk distanceret, mørk og letter faretruende omfavnelse.
Bestemte kendte karakterer
Karakterne kan meget let blive til typer i stedet for rigtige mennesker. De er på mange områder talerør for forskellige politiske holdninger og kendte karakterer fra tiden, hvilket nemt kan blive for karikeret. Heldigvis holder castet sig fra at falde i fælden. Der spilles ret nedtonet, uden at det går udover det intense. Følelserne er der, men de holdes tæt. På en måde lettere tilbageholdende. Men de ligger lige under huden. Der er generelt ikke mange store armbevægelser i brug hos castet, men i stedet mindre, præcise virkemidler.

Afdæmpet spillestil
Hos Adam Schmidt, der er den blinde passager, er der en helt særlig nerve. Alt sitre inden i det ellers rolige væsen. Nærværende og følsom i sin spillestil, samtidig med at en stor tyngde mærkes.
Det mærkes oftest når han spiller overfor Anna Bruus Christensen, Søsteren Ninna i skibsfamilien. Hun har en umiddelbarhed, en naivitet om man vil, over sit spil, men stadig med slagkraftighed. Beslutsom i ord og handling
Karakteren som den ”onde” svigersøn bliver leveret skarpt af William Halken. Han er direkte, men ligesom resten af castet uden de store armbevægelser. Det er afmålt. Det er effektivt.
Patrick A. Hansen rammer broderens rastløshed og viljestyrke, Jørgen W. Larsen giver en god pondus til faderen og Katrine Høj Andersen leverer en ligetil mor, som også bringer det humoristiske ind i forestillingen.
Skønt det er en intens fortælling, er spillet afdæmpet og det giver historien plads til at udfolde sig.
Aktualitet giver eftertænksom
Der er skabt en særlig og fin forestilling med eftertænksomhed til os som publikum. Selvom stykket måske foregår i 1933, føles problemerne friske og tidssvarende. Man spejler sig i de svære valg. For hvad ville man egentlig selv gøre.
Du kan opleve Den Blinde Passager frem til 8. oktober.
Tager du med ombord kan i sejle efter de fem lysende ledestjerner der gives herfra.

Bag om forestillingen
Forfatter: Maria Lazar.
Instruktør: Ina-Miriam Rosenbaum.
Scenograf: Signe Krogh.
Lysdesigner: Julius Dyhr Hansen.
Koreograf: Rebekka Lund Lindbirk.
Medvirkende: Adam Schmidt, Anna Bruus Christensen, Patrick A. Hansen, William Halken, Jørgen W. Larsen og Kathrine Høj Andersen

