Var ensom som transkvinde, men fandt venner i LGBT+ miljøet
Olivia Jørgensen er 29 år, transkvinde og bor i Sønderborg.
Hun havde på den ene side en god barndom med en støttende familie. Men der var også perioder i barndommen, der var svære for hende.
” Der var noget, som jeg ikke rigtig vidste, hvad var. Jeg har dog siden, at jeg var 6-7 år, følt mig som kvinde. Jeg legede med dukker og tog nogle gange min søsters makeup”, husker Olivia Jørgensen.
Nogle af venner fandt fra
For over 5 år siden fortalte hun sine venner, at hun var transkvinde.
”Der var nogle venner, der accepterede det. Men der var også andre, der ikke længere ville være en del af mit liv. Det gjorde selvfølgelig ondt”, forklarer hun.
Stor opbakning fra familien
Hendes familie fik det også at vide og bakker hende op.
”Min far havde det lidt svært ved det i starten, men han accepterer det fuld ud nu. Det samme gør min mor og søskende, ja hele familien. Det betyder alt i verden for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden min familie”, understreger Olivia Jørgensen.
Var meget ensom – blev bekræftet af sex med andre
I dag har hun har heldigvis fundet nye venner.
”Jeg skrev rundt i forskellige LGBT+ grupper på Facebook og spurgte, om der var nogen, der ville mødes, og det var der. Desuden kommer jeg i LGBTQ+ gruppen i Sønderborg. Det er mit vigtigste fristed. Her er der andre, som jeg kan tale med, og som forstår mig. Det kan fx være, hvis en af os har det svært med vores krop. Tidligere følte jeg mig meget ensom og havde ikke nogen at være sammen med eller snakke med. Jeg blev derfor lidt afhængig af at have sex med andre. Det var min måde at blive bekræftet på”, fortæller Olivia Jørgensen.
Flyttet sammen med kæreste
Efter at ført at have datet har hun nu fundet en kæreste, som hun bor sammen med.
”Vi har været sammen i over et år, og min familie har taget godt imod ham. Vi spiller forskellige spil, går ture og hygger os”, lyder det fra Olivia Jørgensen.
Hun er på førtidspension og er netop blevet færdig med en praktikperiode i Normal.
”Jeg vil gerne arbejde med enten makeup eller tøj. Det ved jeg nemlig noget om”, siger Olivia Jørgensen med et smil.
Hadefulde tilråb og overfaldet
Da hun for 5 år siden havde modet til at fortælle vennerne og familien, at hun var transkvinde, var det bestemt ikke nemt at være det i Sønderborg.
”Før oplevede jeg næsten dagligt, at der var nogen, der råbte hadefulde kommentarer efter mig. Det gjorde mig selvfølgelig rigtig ked af det. I starten råbte jeg tilbage. Men det gør jeg ikke mere, for det er den reaktion, som de håber på. Jeg har også prøvet at blive overfaldet. Jeg meldte det ikke til politiet, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. I dag oplever jeg ikke så mange negative kommentarer. Der er flere, der spørger til det at være transkvinde, og så fortæller jeg gerne om det. Der er også nogle, der siger, at de synes, at det er godt, at jeg står ved, hvem jeg er. Så man kan godt leve som transkvinde her i Sønderborg. Jeg tror også, at det har hjulpet, at vi har fået vores LGBTQ+ gruppe her i byen”, mener Olivia Jørgensen.