Man springer også ud som familie
Lesbisk synlighed: Når forældrene er to mødre, bliver det synligt, at regnbuefamilier stadig er usynlige i det institutionelle Danmark.
Af Pernille Rübner-Petersen
Stine Michelsen, 40 år, freelancer i filmbranchen som instruktør/-assistent og indspilningsleder/-assistent, Marie Sønderup Kolling, 39 år, antropolog og forsker, Kaja Kolling-Michelsen, 3 år. Familien bor i Nordvest, København.
Marie: Det første, man tænker på med synlighed er Priden, at være dér.
Stine: Det kan jeg godt huske. Den første Pride vi var til med Kaja som familie. Det var i Århus. Det var særligt at gå der. Din familie kom.
Marie: Det var faktisk min mors idé; på hendes fødselsdag
Stine: Jeg elsker at føle kraften af alle omkring en, som har en tilknytning eller en holdning til mangfoldighed. Det er bare fedt. Det gav os en power.
Vores familie glemmer ofte at vi er udenfor normen. De ser jo (bare) os, alle, der kender og elsker os. Men folk, der ikke gør, kan være nysgerrige og stille spørgsmål. Da Kaja kom til verden havde vi faktisk også mange snakke med vores familie og hetero-venner om, at Kaja ikke havde en far, men en donor. Dét vat svært for dem med begreberne. Vi har et ansvar for at være det for Kaja, og klæde hende på, så hun i hvert fald ikke føler, at hun skal forsvare noget. Så hun hviler i at skille sig ud familiemæssigt.
Har lavet en bog
Vi har også lavet en bog til Kaja, om hvordan hun er blevet til. Sådan helt med – vi mødte hinanden og fordi vi ikke selv kan lave et barn, for der skal en sædcelle og en ægcelle til, og vi har kun ægcellerne, så vi gik hen til en sædbank – og så var der en donor, som havde givet en gave. Det er meget afmystificeret. Når vi kommer forbi fertilitetsklinikken, hvor vi fik hjælp, peger vi på bygningen og siger ”derinde blev du lavet”.
Marie: En dag havde hun lagt en masse dukker i dukkevognen. ”Det her er mine små børn – ja, siger Stine: ”Dem har jeg fået med en sæddoner”. Det var virkeligt morsomt.
Da Marie kørte Kaja ind i vuggestuen, og jeg så kom, havde vi selvfølgelig den med: ”..men vi har jo mødt Kaja’s mor”. Så var der lidt forvirring dér.
Marie: Det bliver ikke ubehageligt, men man skiller sig ud. Også i børnehaven. De har haft regnbuefamilier før, men det er tydeligt, at det ikke er det samme, som når det er en familie med en mor og far.
Stine: Men det er børn gode til. Når de spørger: ”Hvorfor har Kaja to mor”? Så er det fordi Marie og jeg blev forelsket i hinanden og gerne ville have et barn. Så fik vi Kaja. ”Nå ja”.
Forvirring på arbejdsplads
Marie: I vores familier eller i vores omgangskreds har vi ikke oplevet nogen særlig modstand på vores familie, men i arbejdssammenhænge fremhæver jeg det ikke altid. Det skal ikke være i fokus. Man kan ikke vide om det ændrer noget ved samtalen, hvis det pludselig kommer på banen.
Stine: Det er også fordi folk gerne vil vise hvor inkluderende de er. Så får det jo fokus.
Marie: Når jeg gør det, så oplever jeg nogle gange, at folk bliver forvirret. Jeg kan se det på dem. Den skal de lige have igen. Jeg har også oplevet, at selvom jeg refererede til min kone, så har de ikke hørt det og bliver ved med at sige ”din mand”.
Vi var til en fastelavnsfest på min arbejdsplads, som var meget hyggeligt. Jeg tror ikke rigtig, at jeg havde tænkt, at nu bliver vores familie synlig. Lige pludselig var vi det. Det er en stor arbejdsplads så man kender jo ikke alle særlig privat. Det var også derfor, de havde lavet initiativet, så vi kunne møde hinandens familier. Der var ikke noget upassende overhovedet, men jeg synes, jeg kunne se nogle blikke indimellem, hvor folk tænkte.. nåe ..
Stine: Som freelancer i filmbranchen, kommer man ud på forskellige projekter af kortere eller længere varighed. Dér kan jeg nogle gange lide at skilte med det, sige det højt tidligt.
Man skal hele tiden springe ud
Marie: Man skal hele tiden springe ud. Det stopper aldrig.
Stine: Til fastelavnsfesten, mærkede Kaja og jeg intet til det. Det er fordi, jeg ved, at der bliver sat label på en, uden at det behøver at være negativt. Det er endnu en ting, som folk ved om en, og de kan læse alt muligt ind i det.
Marie: Man ved ikke hvad det betyder for folk, når de læser det ind. Jeg tror det er det, der kan gøre mig en lille smule usikker, at jeg ikke ved om det ændrer noget. Det kan man ikke styre.
Stine: Jeg har ikke noget imod, at folk tænker, at jeg er lesbisk. Men jeg synes også, det er fedt nok at sige, jeg er faktisk biseksuel. Jeg lever i et lesbisk forhold med en kvinde, men det er sådan mere flydende.
At kunne holde i hånd på gaden
Marie: Det er ikke fordi, det ikke også kunne fungere et andet sted, men jeg er glad for at vi bor her, på Nørrebro, i Nordvest. Det er dejligt at bo et sted, hvor der er andre kvinder, der også holder i hånd ned ad gaden.
Stine: Ja, jeg føler mig hjemme blandt folk, som selv har en queer-identitet. Det er sjove er, at folk i vores vennekreds ikke tænker, at vi er anderledes. Jeg synes, at vi er enormt heldige. Det er 2021 – vi er ved at blive en del af normen på en eller anden måde.
Sidste efterår boede vi tre måneder i Brasilien, hvor Marie skulle arbejde. De er religiøse på en anden måde derovre, og man ser ikke mange regnbuefamilier. Der var heldigvis ingen problemer, heller ikke i den børnehave Kaja gik i. Men vi havde f.eks. talt om, hvornår vi måtte holde i hånd. Vi kan sagtens nedtone, hvem vi er i en kultur, hvor man ikke ved, hvad man bliver udsat for, hvis man viser sin kærlighed. Det ville vi ikke byde Kaja. Sådan tænker vi sjældent herhjemme. Vi har nogle venner, der har en datter på 7 år. De skulle tænke enormt meget over sådan noget. Det har vi ikke gjort. Samfundet har heldigvis rykket sig på de år.
Sundhedsvæsenet er bagud
Marie: Der var noget med sundhedsvæsenet med Kaja.
Stine: Ja det er rigtigt, da vi skulle have Kaja. Vi var til noget generel fødselsforberedelse på Herlev hospital. De snakkede om, at manden skulle tage tid på veerne. Så sad vi dér. Nu er det mig, der har båret Kaja, og Marie kunne godt læse sig ind i det.
Marie: Selvfølgelig kan man godt finde ud af at erstatte sig selv med manden.
Stine: Men du kendte en i salen, som skulle have et barn alene. Hun var der sammen med sin mor. Det ville være så let at sige fødselspartner.
Stine: Så i pausen måtte jeg lige op, stille og roligt, og sige det til dem. Det gik fint. De prøvede at ændre det. Deres slides var faktisk fine. Det var deres talesprog.
Marie: .. det var det samme til den egentlige fødselsforberedelse..
Stine: .. og da Kaja blev født. Ved hvert personale, der kom ind på stuen, var det sådan – ”Hvem er du”? I stedet for bare at gå ud fra at når Marie er der, så er hun vigtig.
Marie . .. eller bare kigge på tavlen..
Stine: .. ja hvor der stod Stine og Marie.
Moderskabsattest
Marie: Det var også papirerne, man skal udfylde, f.eks. faderskabsattesten. ”Skal jeg bare strege det her over og skrive moderskabsattest?” Det er måske en lille ting, men det er vores liv. Det er jo ikke fordi, at det blev lovligt i går. Det undrer mig, at det stadig ikke er integreret. Det viser, at man stadig skal kæmpe for at få lov til at være her, at det her er lige så legitimt som den gængse heteronorm. Vi har jo en dejlig hverdag, er glade for hinanden og vores familie, men det er en af de øjeblikke, hvor vi bliver konfronteret med, at vi falder udenfor normen.
Stine: Det er jo forfærdeligt, hvis det gør, at nogen holder sig tilbage. Vi har haft styrken til at grine af det, faktisk også behandle det aktivistisk ved gøre opmærksom på nogle ting, så andre ikke skal møde det. Jeg var inde på min A-kasses hjemmeside. Deres tekst inkluderede jo ikke, at man også kan få forældrebarsel. Der stod manden, altså, at han kunne tage barsel. Så skrev jeg, at det kunne lige så godt være en kvinde, når man deler barslen. ”Nåja øh tusind tak”.
Marie: Ja, det er den der manglende anerkendelse.
Læs også: Er lesbiske usynlige?
Flere portrætter fra tema om lesbisk synlighed: https://outandabout.dk/en-kaereste-goer-min-lesbianisme-synlig/
Flere portrætter fra tema om lesbisk synlighed: https://outandabout.dk/kvinder-kan-noget-specielt-sammen/
Flere portrætter fra tema om lesbisk synlighed: https://outandabout.dk/jeg-er-sgu-homo/
Læs mere om regnbuefamilier her.