Indblik: Bliver hun det første transkønnede kongresmedlem i USA?

USA står til at få sit første transkønnede kongresmedlem. Vi sætter spot på kandidaten Sarah McBride, der kæmper om at opnå denne ære.
Vi er midt i det intense opløb i den amerikanske valgkamp. Den absolutte slutspurt. Det er nu, at de amerikanske vælgere skal til stemmeurnerne for at beslutte, hvem der skal være landets næste præsident. Og ikke mindst sammensætte den nye kongres. Og skønt ordet bliver brugt i flæng, er det på mange måder en historisk et af slagsen. En historie i historien er Sarah McBride.
Demokraten og transkvinden skrev allerede ved det amerikanske valg i 2020 historie. Det lykkedes hende nemlig at vinde en plads i det statslige senat i delstaten Delaware. Og dermed var og er hun den første transkønnede såkaldte statssenator, som er åben omkring sin transkønnethed. Og ikke nok med det, Sarah McBride er nu den transkønnede person med den hidtil højeste politiske post i USA’s historie.
Dengang skrev hun i et opslag på X:
”Jeg håber, at i aften viser LGBTQ-børn, at vores demokrati også er stort nok til dem”.
Nu prøver hun igen at skabe historier. Hvis prognoserne holder stik, ser hun ved dette valg ud til at blive det første transkønnede kongresmedlem.
Men hvad står hun for?
Bevidst om sine egne privilegier
Til at hjælpe os, har vi haft fat i Trine Christensen, coach, rådgiver og forfatter til blandt andet bogen Kvindsmod. En bog med portrætter af kvinder med stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. En af disse kvinder er Sarah McBride. I forbindelse med tilblivelsen af bogen mødte Trine Christensen hende personligt.
”Jeg mødte Sarah i sensommeren 2023, hvor hendes kampagne allerede var i fuld sving. Vi talte sammen over en kop kaffe på terrassen på det hotel, hvor hun boede i udkanten af Washington DC. Hun havde sagt ja til at være med i min bog, Kvindsmod. Bogen portrætterer syv modige kvinder, der på hver deres måde er med til at gøre en forskel”, fortæller Trine Christensen.
Det er da ikke sådan lige til at få sådan et møde i stand, eller hvad?
”Nej, det var ikke let at få en aftale, for hun er en travl person og at føre valgkamp i USA er hæsblæsende. Men da vi mødtes, var hun fuldt til stede og engageret i samtalen. Vi talte om mod, frygt og usikkerhed – demokrati og dialog. Selvom hun skulle videre til en fundraiser, udskød hun afgangen et par gange og bad til sidst hendes assistent om at køre deres bil frem, så vi lige kunne tale sammen lidt længere’.
Hvordan opfangede du hende som person?
”Sarah er et karismatisk menneske med et utroligt nærvær og varme. Hun er ekstremt reflekteret – både personligt og om det samfund hun har valgt at kæmpe for at påvirke. Hun er bevidst om sine egne privilegier og samtidigt også om, hvad det betyder at være transkønnet, kvinde – og politiker – i dagens USA. Hun er velformuleret og nuanceret i sit sprog. Man fornemmer lidt, hvordan det må være at forsøge at diskutere politik og være uenig med hende – ikke let!’

Fakta: Navn: Sarah McBride. Født: 1990. En juledag i 2011, sprang hun ud til sine forældre som en transkønnet kvinde. Hun var den første transkvinde, der har arbejdede i Det Hvide Hus, det skete da hun arbejdede i Obama-administrationen. Sarah McBride giftede sig med Andrew Cray i august 2014, som desværre døde af kræft fire dage efter. Hun er tidligere national pressesekretær for organisationen: Human Rights Campaign . I 2018 udgav McBride sin erindringsbog Tomorrow Will Be Different: Love, Loss, and the Fight for Trans Equality , med et forord af Joe Biden .
Et personligt game
Amerikansk politik kan være hårdt og meget direkte. Det kan være meget personligt. Derfor er det også nærliggende at spørge om, hvordan Republikanere har reageret på og ikke mindst hendes transkønnethed. Skønt hun ikke er politisk kommentator, spurgte vi alligevel Trine Christensen om, hvad hendes fornemmelse er, i forhold til, hvordan modstandere ser Sarah McBride.
”De Republikanske kolleger i Senatet respekterer hende for hendes arbejde og person. De tog også alle skarpt afstand fra de trusler hun modtog i forbindelse med at stille op til det føderale valg”, fortæller Trine.
Kønspolitik har dog heller ikke fyldt meget i valgkampen hos hendes nærmeste modstander, beretter hun.
’Hendes Republikanske modstander i Delaware, John Whalen III, har ikke bragt identitet eller kønspolitik ind i valgkampen, men i stedet talt om immigration og økonomi”.
BBC News har da også på et tidspunkt spurgt ham om det, at McBrides er en transkvinde ville være en faktor i valgkampen, og til det svarede han blot kort: ”Der er vigtigere ting end det.”

Transkønnedes rettigheder fylder
Men det, at hun er transkønnet har vagt opsigt og bliver brugt politisk, fortæller Trine Christensen og kommer med et konkret eksempel:
”Der er dele af den Republikanske højrefløj, der ikke har samme indstilling. For eksempel Marjorie Taylor Green, der er valgt ind i Repræsentanternes Hus i Kongressen for Georgia. Hun har blandt andet talt nedsættende om Sarah i en podcast af den politisk aktivist, og tidligere toprådgivere hos Donald Trump, Steve Bannon.”
Marjorie Taylor Greene er dog en person der generelt deler vandene, også internt Hun er på mange måder blevet et symbol på den splittelse, som kendetegner hele Det Republikanske Parti. Men at hun repræsenterer en holdning der er tilstede, er der ikke tvivl om.
”Transkønnedes rettigheder fylder en del i den amerikanske valgkamp, ikke mindst på højrefløjen, hvor Fox News eksempelvis kritiserer ”tax payer funded sex changes” for fængselsfanger – så de kan have det ”sjovt” på skatteydernes regning, som Fox News’ Jesse Watters formulerede det i juli, selvom der ifølge New York Times kun er to eksempler på sådanne operationer i land med over 330 millioner indbyggere. Samtidig taler Donald Trump jævnligt til en tilsyneladende frygt transkønnede, når han ved sine valgmøder påpeger, at han vil sikre at ”mændene kommer ud af kvindernes omklædningsrum”. Fra Trumps side skal valgkampsemnet formentlig forstås som et forsøg på at understrege hans tro Trumps tro på den ”traditionelle” familie med manden på arbejdsmarkedet, og hans – eller hans vælgeres – frygt for et samfund med ”bløde mænd” og ”stærke kvinder””, har lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU, Anders Bo Rasmussen tidligere udtalt i en artikel her på Out & About om det kommende amerikanske præsidentvalg.
142 lovforslag mod kønsbekræftende sundhedsydelser
”Generelt er transkønnedes rettigheder blevet til et politisk varmt emne. Republikanerne har brugt millioner af dollars på anti-trans reklamer under valgkampen nationalt. I 2023 indførte lovgivere i de forskellige stater, med stor pres fra Republikanere ,142 lovforslag til at begrænse kønsbekræftende sundhedsydelser for eksempelvis transkønnede – tre gange flere end året før. Også i den føderale Kongres har Republikanere forsøgt at gennemføre anti-trans lovforslag på nationalt niveau”, supplere Trine Christensen.
Det er den 5. november 2024 USA går til valg. Her skal amerikanerne både vælge ny præsident og sammensætte en ny kongres.

