Ny dramatik: Queer, vampyrer, modeuge og nedfrossende lig
Kaosteatrets nyudviklet forestilling: Versaces Længste Drøm vil udfordre publikums vante idéer med en fusion af forskellige genrer, tydelige greb og oplevelsesdesign. Vampyrer, modeuge og nedfrossede lig er med i opskriften.
Med publikum inddragelse og fokus på inklusion og mangfoldighed i kulturlivet, drømmer det Aarhusianske Teater, Kaosteater, om at skabe en bæredygtig og systemisk forandring i kunst og kulturlivet. Således den bliver mere mangfoldig og demokratisk. Derfor har flere modtagergrupper haft mulighed for at deltage i åbne prøver i forbindelse med teaterets seneste forestilling. Her har de kunnet komme med inputs og således være med til at forme værket sammen med projektets kunstnere. Teater skal være mere demokratisk og indtagende.
Der er fart over feltet. Det er en vampyrforestilling om Bela Lugosi (med pronominerne De/hun/han), der i flere tusinde år har frekventeret diverse modeshows overalt i verden med sine smukke kjoler. Samme med sin trofaste tjener, Vlad, er kursen sat mod modeugen i Paris. Med om bord har de en nedfrosset krop, som er tiltænkt som aftensmad.
Og er du en smule forvirret, ja så hjælper deres disclaimer nok ikke yderligere.
De skriver nemlig, at forestillingen både benytter strobelys, høj musik og våbenattrapper. Den indeholder grafiske scener samt voksent indhold, der ikke er egnet for børn under 16 år. Der anvendes røgmaskiner og teaterblod.
Versaces Længste Drøm er måske svær at forestille sig på skrift. Der er faktisk kun en måde at gøre det på. Det er at komme afsted og opleve forestillingen live. For det er her, at den mærkes. Ny dramatik i et levende nu.
På tværs af bygrænser
Forestillingen færdigproduceres netop nu hos Nicolai Kultur i samarbejde med Foreningen Fundament i Kolding. Ligesom musikspillestedet turkis i Aarhus har Nicolai åbnet deres døre for at støtte op om det tværkulturelle projekt. Forestillingen spiller begge steder, med premiere 31. oktober i Kolding og 27. november i Aarhus.
”Vi er lige dele stolte og glade over det er lykkedes at få skabt nogle helt særlige rammer om denne forestilling. En forestilling, der i den grad rykker vores grænser for, hvad teatersalen i Nicolai for børn kan rumme – vampyrer og blod om aftenen og legende børn om dagen. Ligesom ”Versaces Længste Drøm” handler kulturcentret Nicolai om kulturelle og kunstneriske fællesskaber, der bygger på inklusion, rummelighed og mangfoldighed. Dette blot understreger det selvfølgelige i, at vi, i et nyt perspektivrigt samarbejde med Foreningen Fundament og Kaosteater, kan være med til at skabe denne fantastiske forestilling. En forestilling, der helt givet vil berige kulturlivet i Kolding, række ud til nye målgrupper og samtidig rykke grænser for, hvad vi fremover kan i Nicolai”, fortæller Jesper Rützou Rosenkilde, leder af Nicolai, stedet i Kolding, hvor forestillingen starter med at spille.
Senere er tanken at forestillingen skal på turne rundt i landet.
Royal blåstempling
Folkene bag lover en rå iscenesættelse med alt fra kabaret til techno-musik. En iscenesættelse, som meget gerne skulle bryde med de forudindtagede forestillinger om, hvordan teater skal opleves.
Forestillingen har gennemgået en tidlig udvikling hos det efterhånden veletablerede teaterkonceptet Fritter, Fadøl & Forestilling. En Dansk udgave af det skotske “A Play, A Pie and A Pint”. Et koncept, der skal gøre teater nem og ligetil for alle. Et hvor publikum ikke blot kommer for at se en teaterforestilling. Men også kommer for at opleve fællesspisning og socialt samvær over en kold fadøl.
En smagsprøve af det nye værk blev desuden præsenteret for Hendes Majestæt Dronning Margrethe II i forbindelse med hendes jubilæum i 2022, hvor Dronningen eftersigende humoristisk bemærkede: “Det var vel nok en gyselig fortælling.”.
En mere inkluderende og diverse kulturscene
Hos det lille Kaosteater i Aarhus, drømmer man som skrevet, om at skabe en forandring i feltet for scenekunst, hvor flere mindre aktører kommer på banen og derved skaber flere jobs og mere diversitet blandt landets scenekunst produktioner. Den drøm forfølger de med produktioner som disse. Men også med en række håndbøger som skal gå hele vejen rundt om den scenekunstneriske proces – fra idé og praktik til strategi, branding og fundraising til ledelse. Håndbøger om ’idéudvikling’ og ‘Realisering & Fundraising’ er allerede på gaden og giver skuespillere, teaterelever og andre scenekunstnere redskaberne til at tage de første spadestik i den kunstneriske muld.
Det hele for at lukke op og give plads til et mere bredt felt af kultur-skabere, hvor der skabes trygge rammer og processer for alle, uanset, hvem de er og ønsker at udtrykke.
“Når vi taler om at demokratisere scenekunsten, handler det selvfølgelig om, at flere får muligheden for og værktøjerne til selv at skabe. Men vi mener også, at der ligger et lige så vigtigt arbejde i, at flere får adgang og kendskab til scenekunsten. Med Versaces Længste Drøm ønsker vi at udfordre de konventionelle rammer for teater. Gøre det tilgængeligt for et bredere publikum. Ved at samarbejde med kulturhuse og musikspillesteder kan vi bringe teateroplevelsen til nye målgrupper til en lavere billetpris. Vi håber, at projektet vil inspirere andre til at tænke i nye baner og skabe en mere inkluderende og diverse kulturscene”, fortæller Kristian Herlev, co-leder af Kaosteater.