Dating gennem tiderne

I dag kan man med et swipe finde en hurtig sexdate. Men hvad betyder det for vores tålmodighed og evnen til at udvikle ægte intimitet? I denne artikel kan du læse, hvordan dating mellem mænd har udviklet sig fra 1940’erne og frem til i dag.
Af Bjorn Dotzauer
Efter anden verdenskrig oplevede det danske samfund en gradvis ændring i holdningen til seksualitet og forskellige former for identitet.
Homoseksualitet havde været forbudt for mænd i Danmark frem til 1933. I 1948 blev den første forening for homoseksuelle dannet. Foreningens medlemsblad, Vennen, blev et vigtigt talerør for fællesskabet. Men bladet indeholdt også kontaktannoncer, hvor mænd kunne søge efter andre mænd til romantik, venskab eller mere intime møder.
Vennen var det første blad her i Danmark, der tilbød denne mulighed. I 1954 skiftede Vennen navn til Panbladet, der frem til 2007 var et af de største LGBT-magasiner i Danmark. De sidste mange år var det ikke muligt at indrykke en kontaktannonce i dette blad.
Teknologien har de seneste 30 år ændrede vores måde at interagere med hinanden på, og heri har dating blandt mænd gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling.
I begyndelsen af 2010’erne indtog en bølge af nye datingapps det digitale landskab og revolutionerede måden, hvor på mænd, der har sex med mænd, kan finde hinanden.
Med teknologiens konstante udvikling kan man spekulere over, hvordan dating blandt mænd, der har sex med mænd, vil udvikle sig i fremtiden.
Udviklingen af dating blandt mænd, der har sex med mænd – fra trykte kontaktannoncer til vores tids digitale datingapps – illustrerer tydeligt den dybe indvirkning, teknologi har haft på vores sociale interaktioner, forhold og sexliv.
Artiklen er bragt i juli 2024 nummeret af Out&About magasinet.
Du kan læse hele artiklen her.
