LGBT+ i amerikansk valgkamp

Hvor er LGBT + personer og deres rettigheder i den igangværende amerikanske valgkamp? Fylder de overhovedet?  Det kan du blive klogere på her og i Odense til et særligt Lambda arrangement.

Den amerikanske valgkamp buldrer derudad og er nu gået ind i sin allersidste fase.

Tirsdag 5. november skal USA stemme om, hvem der skal være landets næste præsident. Valget står mellem Demokraternes Kamala Harris og Det Republikanske Partis Donald Trump.

Men er der i det hele taget fokus på LGBT+ miljøet og dets rettigheder i præsidentkandidaternes store kampagnemaskine?

Vi har stillet Anders Bo Rasmussen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU, en række spørgsmål for gøre os alle en smule klogere på, hvordan LGBT+ emner behandles i USA. Dette sker som en optakt til et arrangement hos Lambda der finder sted, tirsdag den 29. oktober. En aften med et oplæg om køn, minoritetsrettigheder og LGBT+ problemstillinger i den amerikanske valgkamp

En aften hvor Lamda i samarbejde med AOF inviterer ind til en aften, hvor fokus er på det amerikanske præsidentvalg og hvordan LGBT+ problemstillinger håndteres i et amerikansk perspektiv. Alt dette vil Anders Bo Rasmussen sætte i perspektiv.

Hej Anders, hvis du kort skal sætte ord på, hvad er opfattelsen blandt de to bevægelser i forhold til LGBT+ miljøet og deres rettigheder, sådan helt overordnet :

”Helt simpelt formulereret med begreber lånt fra den amerikanske historiker Andrew Hartman, så står republikanerne for et ”normativt” familiesyn – ofte udtrykt af den hvide middelklasse, hvor hårdt arbejde, heteroseksuelt ægteskab (med hjemmegående hustruer), individuelt ansvar og stærk tro på ideen om Amerika og den (økonomiske) amerikanske drøm er fremherskende, mens demokraterne siden 1960ernes græsrodsaktivisme i højere grad har været fortalere for feminisme, LGBT+ rettigheder, og borgerrettigheder bredt defineret, som en del af deres politiske amerikanske drøm.”

Hvilken betydning har det for LGBT+ miljøet, hvem der bliver valgt?

”LGBT+ rettigheder vil formentlig få større politisk fokus under en demokratisk ledet regering, hvor Pete Buttigieg, gift med Chasten Buttigieg, i øjeblikket er transportminister, og hvor den potentielle vicepræsident Tim Walz i en årrække har arbejdet for at fremme LGBT+ rettigheder.

Som football-træner i 1990erne gik Walz – og ikke mindst også hans hustru Gwen – forrest for at dæmme op for den modstand der var mod seksuelle minoriteter blandt de mandlige fodboldspillere. Tim Walz blev lærerrepræsentant for skolens nyoprettede ”gay-straight alliance” og fik enorm betydning for de studerende der var en del af den organisation”.

Men er det virkelig så stor en ting?

”Det er måske svært at forestille sig i 2024, men i slutningen af 1990erne var det en virkelig stærk beslutning at stile sig offentligt frem i kampen for seksuelle minoriteters rettigheder. I 1993 skrev Bill Clinton under på en lov, der blev kendt som ”Don’t Ask, Don’t Tell”, hvor man ikke måtte være en del af militæret, hvis man var åben omkring sin seksualitet. Og den strømning gik Walz – der selv var en del af militæret (nationalgarden)  på dette tidspunkt – offentligt imod – og stemte i kongressen for at trække loven tilbage under Obama i 2010. Det var ifølge tidligere studerende, der var involveret i gay-straight alliance arbejdet, både stærkt og modigt.

Som guvernør har Walz de seneste år også stået i spidsen for lovgivning, der skulle gøre Minnesota til det observatører har kaldt et ”tilflugtssted for transkønnede”. Blandt andet ved at beskytte patienter der modtager ”gender affirming care” i staten og deres læger’.”

Han henviser til mere baggrund ved at læse her: https://www.washingtonpost.com/politics/2024/08/09/walz-gay-alliance-high-school/

Er LGBT+ rettigheder en ting og emne i valgkampen?

”Transkønnedes rettigheder fylder en del i den amerikanske valgkamp, ikke mindst på højrefløjen, hvor Fox News eksempelvis kritiserer ”tax payer funded sex changes” for fængselsfanger – så de kan have det ”sjovt” på skatteydernes regning, som Fox News’ Jesse Watters formulerede det i juli, selvom der ifølge New York Times kun er to eksempler på sådanne operationer i land med over 330 millioner indbyggere. Samtidig taler Donald Trump jævnligt til en tilsyneladende frygt transkønnede, når han ved sine valgmøder påpeger, at han vil sikre at ”mændene kommer ud af kvindernes omklædningsrum”. Fra Trumps side skal valgkampsemnet formentlig forstås som et forsøg på at understrege hans tro Trumps tro på den ”traditionelle” familie med manden på arbejdsmarkedet, og hans – eller hans vælgeres – frygt for et samfund med ”bløde mænd” og ”stærke kvinder”.”

Hvis man har regnbuebrillerne på, hvilke ting skal man så være særligt opmærksom på ved dette valg?

Transkønnedes rettigheder er ofte blevet ”stedfortræder” for mange andre spørgsmål omkring LGBT+ rettigheder, og her er der ret tydelige forskelle på kandidaterne og partierne, som National Public Radio har påpeget og jeg derfor ciatere:

““He’s very heavy into transgender, anything transgender he thinks is great,” former President Trump said on Fox the day after Walz was announced as Vice President Kamala Harris’ running mate. (Trump has pledged, if elected, to end gender-affirming care for youth nationally.)”

For mere baggrund anbefaler han at du læser her: https://www.npr.org/sections/shots-health-news/2024/10/01/nx-s1-5103113/minnesota-trans-refuge-walz-vance-transgender-rights

Der foregår en meget stor polarisering i den amerikanske befolkning i disse år, hvor stiller det det amerikanske LGBT+ miljø?

”Det amerikanske LGBT+ miljø står ikke helt fremme i valgkampen, men der har været vigtige stemmer og historier, eksempelvis i forbindelse med valget af Tim Walz som potentiel vicepræsident, der har kædet et af valgkampens helt store emner, køn, frihed og kvinders rettigheder, sammen med LGBT+ rettigheder. Det er dog en pointe, at siden 1968 har hvide arbejderklasse-vælgere (især mænd) ofte været politikernes primære fokus – fra Richard Nixons ”forgotten majority” til Bill Clinton’s ”Reagan Democrats” til Trumps kernevælgere i Midtvesten i 2016 – og i 2024 har den relativt indflydelsesrige sammenslutning af medarbejdere i transportindustrien og andre sektorer, Teamsters, besluttet ikke at støtte Harris, da 60% af deres medlemmer tilsyneladende støtter Trump (mens Biden førte 46-37, da han var præsidentkandidat)”.

Kan du kort forklare forskellene mellem de føderale bestemmelser og de statslige. Hvor meget kan de enkelte kandidater og deres team, hvis de bliver valgt, egentlig ændre i forhold til LGBT+ rettigheder i de enkelte stater?

”Delstaterne lovgivning må ikke være i konflikt med den føderale lovgivning, så politik der bliver indført fra nationalt hold (eksempelvis omkring ”gender-affirming care” i fængslerne, skal overholdes på delstatsniveau). Der er dog flere eksempler i amerikansk historie på delstater, der ikke har overholdt føderal lovgivning, eksempelvis omkring integration af skolesystemet i 1950erne, som var et af startskuddene til borgerrettighedsbevægelsen i 1960erne”.

Anders Bo Rasmussen har naturligvis meget mere på hjertet. Så kom og bliv meget klogere på det amerikanske valg tirsdag 29. oktober kl. 19 i Lamdas lokaler i Brogade i Odense.

Det koster 40 kr. at deltage og billetter kan du købe her.