I Rusland jagter de homoseksuelle

Tæskehold jager bøsser og lesbiske hele året i Rusland, uden at myndighederne skrider ind. Vi ser desværre også den slags overfald i Danmark, men her er politiet og anklagemyndigheden på vores side.

 

I august 2014 sendte DR’s Sommer Horisont-udsendelsen ”Den store russiske homo-jagt”, der handler om, at det er farligt at være homoseksuel i Rusland. Vi så udsendelsen efter Profils generalforsamling den 28. marts.

Det er farligt at være bøsser og lesbiske i Rusland, de mødes med en isnende kulde. Sådan begynder Horisont-udsendelsen. Vi får også at vide, at homofobi og intolerance overfor seksuelle minoriteter er udbredt, både i befolkningen og hos myndighederne.

Det blev lovligt, at være homoseksuel i Rusland for 20 år siden. Det betyder ikke at befolkningen accepterer homoseksuelle. Tværtimod, i de seneste år er den sket en voldsom stigning i overfaldene på homoseksuelle.

Udsendelser giver et indblik i sider af det russiske samfund, som vi helst ikke må se. Et samfund hvor der er en udbredt accept af, at bøsser og lesbiske må jages hele året.

Selvbestaltede tæskehold jager bøsser og lesbiske, uden at myndighederne skrider ind. Volden er stigende og en ny lov gør det umuligt for de homoseksuelle at protestere. Biseksuelle har det selvfølge lige så svært som bøsser og lesbiske. Det samme gælder nok også transpersoner, men det beskæftiger udsendelsen sig ikke med.

I udsendelsen møder vi en af disse homojægerne, der siger:

”Homofobiske Rusland. Det må man vende sig til,” mens han klapper i hænderne og ligner et lille barn, der har fået sit højeste ønske opfyldt.

Han hedder Timor. Han er 27 år og bor i en typisk middelklasseforstad til Moskva, sammen med sin kone og deres 7-årige søn. Han er smykkedesigner, og hans kone arbejder som ambulanceredder. I sin fritid er Timor formand for foreningen ”Ruslands Forældre”. I den funktion er han i virkeligheden bagmanden bag overfald på homoseksuelle og arrangementer for homoseksuelle. Han begrunder det med, at han ønsker at beskytte traditionelle familieværdier.

Timor formulerer sin mission således:

”Jeg ønsker, at kæmpe mod fordærvelse af vore børn.”

Det gør han fordi, han begyndte at tænke på verdens renhed, da han fik barn, fortæller han.

Vi følger ham og hans ven, da de planlægger hvordan de bedst kan genere en filmfestival for bøsser og lesbiske.

Vi følger ham og hans ven, da de planlægger hvordan de bedst kan genere en filmfestival for bøsser og lesbiske.

Timor får den geniale idé, mener han selv, at de skal købe sæbe og reb, som de kommer i poser og uddeler til festivalens gæster. I poserne er der breve med en entydig opfordring til, at de tager livet af sig selv.

I brevet står der: ”Dræb dig selv og rens verden.”

De får en af foreningens nye rekrutter til at dele poserne ud, da de selv er for kendte til det.

Nogle af gæsterne tager imod poserne, fordi uddeleren siger, at det er en gave fra festivalens arrangører, mens andre gennemskuer uddeleren.

Der dukker også andre af ”Ruslands Forældres” medlemmer op til festivalen, de ligner typiske voldsmænd. De forsøger at genere og skræmme gæsterne væk, mens de ”tilbyder homoseksuel terapi.”

Da det ikke lykkedes at afbryde filmfestivalen, indtelefonerer de en falsk bombealarm. Politiet er hurtigt til stede og evakuerer festivalen. Bomberyddere med hunde og materiel rykker ud og undersøger lokalerne. Selv om det hurtigt konstateres, at der er tale om falsk alarm, får festivalen ikke lov til at fortsætte.

Således har Timor og hans kumpaner held til at ødelægge endnu er arrangement for homoseksuelle, med politiets hjælp.

Efter anti-homo aktionen møder vi Timo et andet sted i byen, han er for stor en tøsedreng til at mødes, der hvor de homoseksuelle er.

Timor er tydeligvis stolt af sin idé med rebet og sæben. Han kalder også den de har indtalt den falske bombealarm, for en sand patriot.

Timor forklarer:

”Det bedste ville værre at de homoseksuelle tog deres eget syge liv.”

Timo kommer med flere af sine hadefulde meninger:

”Dette er Rusland. Det er et helvede for homoseksuelle. De bliver diagnosticeret som syge. Med tiden vil de blive retsforfulgt og dømt. Så har Rusland et problem mindre.”

Hans kammerat siger, at homoseksuelle ofte falder ned fra høje bygninger eller bliver slået ihjel af kæresten.

Homojægerne mener, at homoseksuelle er psykisk ustabile. Men de fatter dog ikke hvorfor så mange russiske homoseksuelle begår selvmord. Det gør jeg, når jeg ser på disse ækle familiefædres aktioner og deres barnlige glæde over deres bedrifter.

På mig virke det som om, det er Timor der er syg i roen.

I udsendelsen møder vi nogle af de bøsser og lesbiske der lever i fare for at blive overfaldet, ydmyget og udstillet offentligt som homoseksuelle. Vi møder både dem der tager kampen op, og går til modværge. Det er utroligt, at der findes homoseksuelle i Rusland, der tør stå åbent frem, men man regner med, at det kun er én procent af dem, der gør det.

Det store flertal af homoseksuelle, er altså dem der dukket nakken, fordi de er angste, hvilket er fuldt ud forståeligt. De frygter med rette for deres helbred og førlighed, eller sågar for deres liv.

I store dele af verden er Rusland blevet beskyldt for at behandle homoseksuelle som andenklasses borgere, men det er meget værre.

Vi møder også andre af dem, der har det som deres fritidsbeskæftigelse at opsøge og forulempe bøsser og lesbiske. De jagter også arrangementer, som de homoseksuelle trods alt afholder, med det formål at forstyrre dem, og allerhelst forhindre at de bliver afholdt. Med eller uden politiets hjælp.

Både befolkningsflertallet og den politiske elite, med præsident Vladimir Putin i spidsen, synes, at det er helt i orden, at homoseksuelle jagtes på gader og stræder, hvor de får regulære tæsk og bliver sparket på kroppen og i hovedet, mens de ligger på jorden. Desuden lokkes bøsser i fælder, med falske profiler på datingsider for bøsser. Der aftaler de træf med deres ofre.

Overfaldsmændene og kvinderne (de deltager nemlig også) arrangerer overfaldene fordi de homofober, men de gør det også for ”sportens” skyld.

Når den intetanende bøsse møder op tæskes og ydmyges han. Volden filmes og det hele sættes efterfølgende på internettet.

Filmholdet er med til en af disse stafaktioner, som vi seere får smidt lige ind i vore stuer. Det er forfærdeligt at overvære.

Tusinder af russere klikker sig ind på disse videoer og morer sig over de brutale overgreb.

For nyligt stormede bevæbnede mænd et privat teselskab, på et diskret tilholdssted for homoseksuelle.

Én af dem angrebet gik ud over, er Dimo. Vi ser ham med det ene øje forbundet.

Han siger, at politiet ikke gør noget for at opklare hvem der stod bag. Han fortæller også, at de var begyndt at slå løs på ham, da han hørte pistolskud. Det gjorde ham angst for, at de ville slå alle ihjel. Noget ramte hans højre øje, han holdt sig for øjet, mens slagene regnede ned over ham, så han var bange for, at de ikke slap levende fra overfaldet.

Dimo tror ikke, at overfaldsmændene nogensinde bliver fanget.

”Jagtsæsonen er begyndt, og vi er vildtet,” siger Dimo lakonisk.

Politiet gør intet, men når aktivister deler løbesedler ud for at protestere mod overfaldene på bøsser og lesbiske og sabotagen af arrangementer for homoseksuelle, er politiet på pletten, hvis to af dem står tættere en 50 meter fra hinanden ved uddelingen, det er nemlig forbudt.

Selv om ordet homoseksuel ikke nævnes i løbesedlerne, det er jo forbudt at omtale homoseksualitet positivt eller neutralt, skal ordensmagten nok sørge for at forhindre uddelingen.

Når politiet så samtidig vender det døve øre og det blinde øje til tæskeholdenes organiserede overfald på homoseksuelle, er det næsten blevet umuligt, at være homoseksuel i Rusland, selv om det blev lovligt, at være homoseksuel for 20 år siden.

”Over hele Europa har holdningen ændret sig dramatisk til homoseksuelle, men ikke i Rusland,” siger speakerstemmen og fortæller, at det kun er 15 år siden, at homoseksuelle blev strøget af listen over sindssygdomme i Rusland.

Næsten halvdelen af den russiske befolkning, mener alligevel, at homoseksualitet er noget der bør behandles med medicin eller psykologisk terapi.

Den løst formulerede og omstridte lov, som det russiske parlament, Dumaen, har vedtaget, forbyder positiv eller neutral omtale af homoseksualitet, hvis det er en omtale, som unge under 18 år ser eller hører.

Den nye lov spiller på frygt og understøtter den generelle opfattelse af, at homoseksualitet er forkert. I Rusland opfattes loven ikke som kontroversiel. Den blev tværtimod enstemmig vedtaget af Dumaen.

Den russiske stat understøtter en tydelig anti-homoseksuel holdning. Det gør Den Russisk Ortodokse Kirke også. Kirken anses for Ruslands moralske bannerfører, og den betegner homoægteskaber som verdens undergang.

Den højt respekterede præst, Sergej, der samler en stor menighed i Moskva, indvier os i kirken og hans egen holdning til homoseksuelle:

”Selv ikke kvæg opfører sig sådan. Med alle homoparader og homoklubberne planter den syge idé sig i de unges hovedet, at det er normalt. Undskyld mig, så er de (homoseksuelle) pædofile seksualforbrydere.”

Det der med, at der sættes lighedstegn mellem homoseksualitet og pædofili, kender vi også fra den hjemlige debat. Argumentet kom også på bordet da vi diskuterede, forude for vedtagelsen af det kønsneutrale ægteskab. Men brugen af argumentet er stærkt aftagende herhjemme. De fleste kan godt se, at det ikke er holdbart.

I øvrigt finder der ingen homoparader sted i Rusland. Dem har de russiske myndigheder og politikere forbudt.

Den halve times DR’s Sommer Horisont-udsendelse ”Den store russiske homo-jagt”, kom med mange flere eksempler fra den forfærdelige hverdag for de russiske bøsser og lesbiske.

Efter udsendelsen var der kaffebord, hvor vi fik snakket om homoseksuelles forhold i Rusland og i andre homofobiske lande.

Det er rystende, at volden mod homoseksuelle er så åbenlys og systematisk i Rusland. Ønsket om deres død og udslettelse udtales som det naturligste i verden, uden at nogen griber ind. Disse uhyrligheder bliver tværtimod støttet af politiet og den politiske elite. Det er ganske enkelt ufatteligt.

Vi kan desværre også opleve overfald på homoseksuelle i Danmark. Det er ikke helt ualmindelig i København, men at fænomenet skulle dukke op i Rødding, som ligger i det nordlige Sønderjylland, havde vi nok ikke regnet med. Der overfaldt to 23-årige voldsmænd en bøsse i november 2014.

Ligesom i Rusland og i København, kom gerningsmændene i kontakt med deres offer på en datingside for bøsser. De lokkede ham til at møde dem ved en skole i Rødding. Der gennembankede de deres offer, overhældte ham med brandbart væske og truede med at sætte ild til ham. Derefter tvang de ham til at udlevere bilnøgler, pung, mobiltelefon og betalingskort samt pinkode.

I modsætning til i Rusland, bliver sådanne overfald taget meget alvorligt i Danmark.

Overfaldet i Rødding blev af politiet og anklagemyndigheden karakteriseret som en hadforbrydelse. Det var Retten i Esbjerg enig i. Tirsdag den 24. marts faldt dommen, og hadforbrydelsen kostede de to overfaldsmænd henholdsvis et år og seks måneders og et år og otte måneders fængsel.

Der blev også tid til at snakke om andre af de ting, der sker i Danmark, ude i den store verden og i vores egen hverdag. Sådan går det nemlig altid når vi mødes i Profil.

Profil er en klub for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Haderslev.

Læs mere om Profil samt LGBT-politiske debatindlæg og nyheder fra ind- og udland på www.profil-haderslev.dk.