Yildiz Akdogan: Jeg er stolt over, vi som land dyrker mangfoldigheden

Yildz Akodogan er folketingskandidat i København (A), og her fortæller hun om sine mærkesager inden for LGBT-området. Hun deltager hvert år med stor glæde i Priden og er ret stolt over, at vi som land dyrker mangfoldigheden.
Kort præsentation:
Yildiz Akdogan, socialdemokratisk politiker og folketingskandidat i København, har tyrkisk-kurdisk baggrund. Hun kom Danmark som 5½ årige, er uddannet cand.scient.pol. fra Århus.
Har ud over det politiske arbejdet som underviser på en højskole, politisk konsulent i Dansk Erhverv og journalist hos Politikens dansk-tyrkiske avis, HABER. Bor i dag med sin mand og tre-årige datter på Nørrebro. Har mærkesagerne tillid, tryghed og tolerance. Har været med til at holde et par konferencer i samarbejde med kvinfo og Sabaah om emnerne Islam, køn og identitet.
-Hvilke positive fremskridt inden for LGBT-politikken har der været de sidste par år efter din mening?
Der har været mange! Først og fremmest er jeg glad og stolt over, at homoseksuelle langt om længe kan sige ja til hinanden i den danske folkekirke. Det er en kamp, som jeg har været med til at kæmpe igennem mange år. Men jeg er også enormt glad for, at min regering har givet transkønnede muligheden for at få juridisk kønsskifte. Før skulle man igennem et langt, eksamenslignende forløb på Sexologisk Klinik for at få ændret sit CPR-nummer. Det skal man heldigvis ikke længere. Derudover er jeg også glad for, at unge transkønnede nu kan få rådgivning og behandling. Og i forbindelse med kunstig befrugtning har vi sørget for, at en kvinde kan blive medmor til et barn på lige fod med fædre. Med andre ord: I de snart fire år, hvor vi har haft regeringsmagten, er der sket mere end i ti år med de borgerlige i spidsen.
-Hvordan vil du sætte fokus på LGBTere med nydansk baggrund?
Det handler om at nedbryde den sociale kontrol, som findes i nogle nydanske miljøer. Her kan vi ikke bare lovgive os ud af tingene. Vi folketingspolitikere bør lade os inspirere af samarbejdet mellem Københavns Kommune og Sabaah. Ved at støtte foreninger som Sabaah giver vi unge nydanskere et frirum, hvor de kan finde styrken til at være sig selv. Derudover er det også vigtigt at holde løbende debatter om emnet køn, religion og seksualitet, hvor fagfolk og de berørte parter inddrages i denne debat. For eksempel er der en række paraplyorganisationer i Europa der arbejder med disse emner ligesom der en fransk-algiersk homoseksuelle imam der har stiftet den første moske, som er åben for alle. Min pointe er, jo mere vi taler åbent og sagligt om disse emner, jo mindre tabu bliver de. Folkeskolen spiller naturligvis også en rolle – jeg vil arbejde for, at seksualitet og kønsidentitet bliver en integreret del af seksualundervisningen i folkeskolen. Og så skal vi være klare i spyttet over for imamerne: Fredagsbønnen må ikke være én lang hate speech mod homoseksuelle. Det vil og skal vi ikke acceptere.
-Hvordan vil du forebygge diskrimination af transkønnede på arbejdsmarkedet?
Vi skal fjerne transkønnede fra listen over psykiske sygdomme. Det ville være et kæmpe skridt i den rigtige retning, hvis vi som samfund stoppede med at sygeliggøre og stigmatisere transkønnede. Det næste skridt ville så være at gøre det ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af kønsidentitet. I dag er det ulovligt at fravælge en ledig på grund af hudfarve og seksualitet. Men der står ikke noget i loven om, diskrimination på baggrund af kønsidentitet. Det er for slapt. Derudover giver det også rigtig god mening at træne og uddanne arbejdsgivere i normkritik, så man kan skabe en mere inkluderende kultur på arbejdspladsen.
-Hvorfor mener du, at det vigtigt at sætte fokus på de her to områder?
Fordi det handler om tryghed i hverdagen. Nydanske LGBTere skal også kunne tage deres kæreste med hjem til mor og far – og selv om der er langt vej, så er jeg optimistisk. Transkønnede skal også vide, at der er plads til dem på arbejdsmarkedet. Diskrimination sætter sine spor i mennesker. En nylig undersøgelse viste, at der er stor mistrivsel og udpræget social kontrol blandt nydanske LGBTere. Andre undersøgelser har konstateret en kæmpe arbejdsløshed blandt transkønnede. Det hverken kan eller skal vi acceptere. Vi skal insistere på at behandle mennesker lige. Give dem lige muligheder. Sørge for, at de kan holde deres kæreste i hånden på gaden og være sig selv på arbejdet.
