Don Juans inferno – En stor mundfuld i mange bidder
Med fuld fart og en diabolsk rejse med djævlefigurer og syndefulde mennesker, der forbryder sig mod normerne, kvinderne og rivalerne. Du besøger en collage af referencer fra adskillige operaer over 400 års operaforestillinger og naturligvis den græske mytologi – samt Shakespeare.
Samtidig kommer du bag scenen med videospurter og jagter gennem det kongelige teaters kældre og mange etager. Der er rundflyvninger i både selve teatret og i de rum, vi aldrig vil få at se, hvor de professionelle bag forestillingerne har deres gang og virke. Interessant nok. Indimellem referencerne til operaværker er der til tider æggende og sjove mellemspil og til tider forvirrende og uforklarede tableauer. Du skal være klar i hovedet i alle 110 minutter uden pause.
Der er kunst, og der er kunnen. Denne forestilling scorer højt på kunnen, teknisk formåen og kreativitet. Den ros skal den ha’. Bagtæppet på scenen er en video, som inddrages i forestillingen på kreativ vis, når karaktererne på scenen i en slis i scenetæppet går IND i videoen og fremtoner i optagelsen bagved. Derved kondenseres fortællingen, og en længere historie kan køres på bagtæppet, mens karakteren forsvinder og kommer igen et andet sted på scenen eller i en loge. Det er et stort bidrag til en uddybende fortælling. Ofte er det en tur bag scenen og ned i kældre og aflukker, hvilket jo passer fint med det diabolske grundtema. Din retningssans i rummet udfordres også med flere svævende scener, hvor rummet er vendt på hovedet, både i teatrets gange og i teatret.
I dette link finder du teatrets egen beskrivelse af handlingen – den er god at kende, inden du køber billetten:
Det vil desuden hjælpe for din forståelse af forestillingen, hvis du læser om de deltagende karakterer. Dem får du herunder med tak til Det Kongelige Teaters dramaturg, Jørgen Hansen, som har forfattet teksten:
FAUST
Den aldrende alkymist Faust indgår en pagt med djævlen, som giver Faust rigdom og evig ungdom. Hvad Faust ikke forstår, er al den ulykke, som dette medfører rundt omkring ham. Han forelsker sig – og forlader – den unge Marguerite. Da hun føder deres fælles barn, er hendes skam uovervindelig, og hun slår barnet ihjel. Historien findes i Goethes roman, som bl.a. Charles Gounod satte i musik i operaen Faust.
JAGO
En af operalitteraturens ondeste figurer må være Jago i Verdis Otello efter Shakespeares skuespil. I en central scene erkender Jago, i sit store credo: “Jeg tror på en ond Gud, der har skabt mig i sit billede”. Jago har ikke selv blod på hænderne, men hans ondskab er til gengæld mere raffineret end et mord. Jago puster til Otellos jalousi ved plante et falsk bevis og manipulerer dermed Otello til at tro, at hans hustru Desdemona er utro. Otello kvæler Desdemona og dræber derefter sig selv.
BARNABA
Den lede spion Barnaba optræder i Amilcare Ponchiellis opera La Gioconda, hvor han arbejder for inkvisitionen. Han efterstræber den smukke sangerinde Gioconda, og da han finder ud af, at hun er forelsket i en anden, angiver han denne mand til inkvisitionen. Da Gioconda til sidst tager livet af sig selv for øjnene af Barnaba for at slippe væk fra ham, råber han som en sidste hån: I går druknede jeg din mor.
DON JOSÉ
I George Bizets opera Carmen, forstår Carmens forelskede bejler Don José ikke, at Carmen aldrig kommer til at slå sig ned med ham i yndig tosomhed. For hende er kærligheden som en vild fugl, umulig at fange. Efter
deres brud, forsøger Don José at få Carmen tilbage, men hun kaster hans ring for fødderne af ham. I et anfald af rasende jalousi dræber han Carmen.
DON JUAN
Han forgriber sig på den purunge donna Anna, han slår hendes far ihjel, han misbruger den unge brud Zerlina og han stikker af fra løfter om ægteskab. Don Juan kom første gang på scenen i det stærkt katolske Spanien. Det skete i et skuespil af Tirso de Molina, og siden er utallige forfattere og dramatikere vendt tilbage til denne hæmningsløse skørtejæger, fra Molière til Mozart, fra Kirkegaard til George Bernard Shaw. Hver periode har haft sin måde at fremstille don Juan på, men hovedingredienserne går igen: forførelsen af Anna, mordet på hendes far, kommandanten, don Juans efterfølgende middagsinvitation til kommandantens genfærd og don Juans endeligt, da han bliver opslugt af helvede.
FRANCESCA DA RIMINI
Det er kun sjældent man i dag spiller Riccardo Zandonais opera Francesca da Rimini. Fortællingen bygger på en virkelig historie, som Dante genfortæller i Den Guddommelige Komedie. Francesca var fanget i et ulykkeligt tvangsægteskab og forelskede sig i sin mands bror, Paolo. Da ægtemanden opdagede dette, dræbte han dem begge, hvorefter det var dem, der havnede i helvede.
HOLLÆNDEREN
Wagners opera Den flyvende hollænder har som hovedperson en skipper, som er dømt til at sejle rundt på havene på sit spøgelsesskib med de blodrøde sejl. Kun hvert 7. år får han lov til at gå i land for at prøve at finde en kvinde, som kan frelse ham med sin kærlighed. Straffen fik skipperen, fordi han under en storm udslyngede en blasfemisk forbandelse mod Gud og himlen. Konsekvenserne er fatale.
MACBETH
At Macbeth er havnet i helvede, er næppe en overraskelse. Verdis – og Shakespeares – antihelt lader sig godt nok overtale til at dræbe kong Duncan af sin hustru, Lady Macbeth. Hun smeder rænkerne og er vel den egentlige onde. Men det er Macbeth, der fører kniven, og ikke nok med det – da han selv bliver konge, udrydder han også alle potentielle rivaler. Og så er der kun én vej. Ned!
OLYMPIA
I operaen Hoffmanns eventyr af Jacques Offenbach optræder dukken Olympia, en virkelighedstro mekanisk dukke, der synger så smukt, at alle falder i svime. Meningen er, at hun skal betage den onde optiker Coppe- lius, som har lavet dukkens øjne. Men da Coppelius finder ud af, at dukkens sang skal få ham til at glemme sin betaling, ødelægger han dukken.
ORFEUS
En af verdens første operaer, Claudio Monteverdis L’Orfeo, fortæller i musik det græske sagn om Orfeus, sangens og digtningens muse. Han mister sin hustru Eurydike på deres bryllupsdag, da hun bliver bidt af en slange. Men Orfeus’ sorg er så stor, at han får lov at drage til dødsriget for at hente hende op igen på den betingelse, at han på vejen op ikke vender sig om og kigger på hende. Men på vej op kommer han i tvivl om, hvorvidt hun følger ham og vender sig for at se efter. Og således mister han hende igen, nu for evigt.
POLYSTOFELES
I helvede modtages Don Juan af Polystofeles, som byder velkommen og tilbyder Don Juan en rundtur. Polystopheles er musikalsk sammen- sat af 19 forskellige djævlefigurer fra lige så mange operaer, og derfor kan man høre ham synge citater på fire forskellige sprog fra så forskellige operaer som bl.a. Arrigo Boitos Mefistofele, Giacomo Meyerbeers Robert le Diable og Charles Gounods Faust.
TURANDOT
Puccinis smukke, men iskolde prinsesse Turandot afviser alle sine bejlere. Af angst for kærligheden, må man formode, stiller hun bejlerne overfor en umulig opgave. Hun lader dem forsøge at gætte tre gåder, vel vidende, at gåderne ikke kan løses, og når de gætter forkert, så lader hun de unge mænd halshugge.
Andre figurer, du møder i Don Juans inferno, de fleste fra den græske mytologi – og en enkelt fra Shakespeare …
ALECTO OG TISIPHONE
To af de tre furier, hævnens gudinder, som straffer uforskammet opførsel, oprørskhed og mord, uimodtagelige for enhver form for bønner eller offergaver.
CHARON
Færgemanden, som sejler de døde over floden Styx til dødsriget Hades.
DANAIDERNE
49 døtre af Danaus, som dræbte deres mænd og blev dømt til i evighed at bære vand til et bundløst kar.
DANTE OG VERGIL
Den italienske forfatter Dante Alighieri optræder sammen med den romerske digter Vergil. Referencen er Dantes mesterlige digtfortælling Den Guddommelige Komedie fra 1321, hvor Dante lader Vergil være hans guide gennem helvede og skærsilden, mens de diskuterer sjælens tilstand i efterlivet og den guddommelige retfærdigheds belønning og straf.
KERBEROS
Den trehovede hund med slangehale, som vogter indgangen til Hades, dødsriget i den græske mytologi, hvor den forhindrer de døde sjæle i at slippe ud og de levende i at forsøge at trænge ind.
SKÆBNEGUDINDERNE
De tre guddommelige søstre, som spinder skæbnetråden for alle mennesker på deres ten og er gamle som verden selv. Selv guderne kan ikke ændre gudindernes skæbnevalg.
SYCORAX
Den onde og magtfulde heks – som man aldrig ser – i Shakespeares skuespil Stormen og mor til Caliban, hersker over den øde, hvor Stormen foregår.
Det er ikke en ubetydelig rejse, vi er på med denne forestilling. Og du undgår naturligvis ikke politiske referencer – det er vel blevet et vilkår for den ensrettede nutidskunst. Der var sikkert mange flere referencer end jeres ydmyge anmelder kunne nå at opfange, men en orange kedeldragt med sort hætte udsat for to meget store hørerør og ’Nessun dorma’ for fuld skrald ud ad hørerørene ind i hovedet på den bundne og blændede orange kedeldragt – ja, så er referencen klar. Om det er water boarding med vand eller opera boarding med lyd. Same-same.
Den noget langtrukne decoupage af andre kunstneres værker bliver gentagende og ofte en anelse selvsmagende. Desuagtet kan forestillingen anbefales. Det er ikke nødvendigvis stor kunst, men det er kunnen med sjove effekter. God fornøjelse.
Koncept, re-komposition og iscenesættelse Simon Steen-Andersen / Dirigent Bassem Samir Akiki / Kostumedesigner Thibaut Welchlin / Assisterende instruktør Johanne Holten / Assisterende scenograf Hannah Deutschle / Assisterende lyddesigner Romain Muller / Sidste opførelse 9. maj 2024.