Blev kaldt Danmarks bøsse nummer 1

Carsten Nagel var kun 20-årig, da han slog igennem som forfatter og blev hurtigt kaldt for bøsseforfatter. Han har dog siden foldet sit forfatterskab mere ud, og det handler især om identitet.

”Ishøj var dengang en rigtig landkommune, og jeg boede lige i nærheden af strand og skov, og der var masser af gårde,” husker Carsten Nagel. Et godt sted at vokse op, lige indtil han kom i puberteten og mærkede en spirende seksualitet. Så var Ishøj lige pludselig langt væk.

”Jeg mærkede hurtigt, at jeg var til fyre, og det var noget, jeg måtte udleve i København. Dengang skulle jeg med to busser og S-toget for at komme fra Ishøj til København, så det var en lang rejse,” fortæller Carsten Nagel til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Danseforbud for mænd ophævet

Carsten Nagel mødte sin første kæreste til en elevdemonstration, og de kunne begge godt lide jazzmusik og danse, så de opsøgte jazzklubberne i det indre København.

”Der var dengang forbud mod, at to mænd dansede sammen. Men det var vi ligeglade med. Vi var begge kommunister og gjorde oprør mod det etablerede og var ikke bange for at bryde grænser ned,” husker Carsten Nagel. Forbuddet mod, at to mænd måtte danse sammen, blev fjernet ved indgangen til 1973.

Carsten Nagel var også med til at kæmpe for, at den seksuelle lavalder blev den samme for heteroseksuelle og homoseksuelle. Før var den seksuelle lavalder nemlig 18 år for homoseksuelle, mens den var 15 år for heteroseksuelle.

”Jeg skrev til en række politikere, men der var ikke mange, der reagerede på min henvendelser. Det gjorde dog Preben Wilhjelm fra VS, Venstresocialisterne. Jeg så for ikke så længe siden et klip i TV, hvor han fortalte om, da han fik blomster af mig,” siger Carsten Nagel. Den seksuelle lavalder blev ens for heteroseksuelle og homoseksuelle i 1976, nemlig 15 år.

Sammen med ligesindede

Carsten Nagel var politisk bevidst og kom med i BBF, Bøssernes Befrielsesfront.

”Jeg var med til et intromøde et sted inde i byen. Bagefter flyttede vi ud på Christiania. Jeg fik meget ud af at komme i BBF. Jeg mødte her ligesindede og kom med i en basisgruppe. Vi talte sammen om de problemer og glæder, som vi hver især havde som bøsser. Det var i høj grad identitetsstykende, så man ikke gik alene, men havde nogen at spejle sig i og kæmpe sammen med. Vi tog også ud og fortalte om, hvordan det var at være homoseksuel i en hetero-kultur,” forklarer Carsten Nagel.

I Bøssernes Befrielsesfront mødte han et par venner, som han oprettede bøssekollektivet Rosa Winkel sammen med.

”Vi søgte efter et sted at kunne være og blev afvist mange gange, da folk hørte, at vi ville lave et kollektiv. Men vi fandt en stor lejlighed i Havnegade. Carsten Nagel flyttede dog hurtigt ud af kollektivet igen.

”Jeg havde en veninde, som ofte kom på besøg hos mig. En dag, blev det bragt op på vores hus-møde, at nogle af de andre beboere syntes, at jeg for ofte havde besøg af en kvinde. Det kunne de ikke lide, for vi var et bøssekollektiv. Jeg oplevede – lidt ligesom jeg havde gjort i Bøssernes Befrielsesfront, at grænserne blev for snævre. Jeg ville selvfølgelig have min frihed og selv kunne bestemme, hvem der kom og besøgte mig, så jeg flyttede,” fortæller Carsten Nagel, der i dag bor på Christianshavn. 

Bragte det at være bøsse på avisernes forsider

I en alder af 20-årig debuterede han i 1975 med bogen ”Som man(d) behager”. Det var ikke hverdagskost med en bog, der handlede om at være bøsse på dette tidspunkt. Carsten Nagel endte også på avisernes forsider og lavede mange interviews. Og med sine lange lyse krøller var han nem at genkende.

”Der var selvfølgelig problemer med at kunne være bøsse. Men i bogen ville jeg især gerne fortælle om den glæde, som jeg havde oplevet og mærket ved at være bøsse. Det var dejligt at få stor succes, og samtidig var det identitetsforstærkende. Jeg følte det som en opbakning til den, jeg var,” fortæller Carsten Nagel.

Succesen gjorde også, at han droppede ud af psykologstudiet, som han ellers var begyndt på, og blev fuldtidsforfatter.

”Jeg ville hellere skrive og udgive flere bøger,” siger Carsten Nagel med et smil. Bogen Som man(d) behager og de næste af hans bøger udkom med stor succes, også i de andre nordiske lande.

Venner med Christian Kampmann

En af dem, han havde været i basisgruppe med i BBF, var en anden, men noget ældre og mere etableret forfatter, nemlig Christian Kampmann. Og de blev hurtigt gode og nære venner.

”Jeg var meget tæt på Christian Kampmann, og vi holdt nytårsaften sammen i mange år og rejste også sammen på ferier. Jeg kendte også hans kæreste, Jens. Vi havde nemlig boet i bofællesskab sammen, og han var også med i basisgruppen. Det var et kæmpe chok for mig, da Jens slog Christian Kampmann ihjel i 1988. Et frygteligt tab, som jeg i mange år havde svært ved at tale om, og som jeg heller ikke ønskede at udtale mig om,” lyder det fra en stadig bevæget Carsten Nagel.

Foldede sit forfatterskab ud

Carsten Nagel blev med sine egne ord kaldt bøsseforfatter og endda Danmarks bøsse nummer 1. Men efter de første bøger bredte hans sit forfatterskab ud, så det også omhandlede andre emner.

”Mine bøger handler om identitet. Om hvad vil det sige at være sig selv, og hvordan bliver man det. Jeg sørgede dog altid for, at der er en homoseksuel med som biperson i mine bøger. Desuden løber der en erotisk understrøm igennem mit forfatterskab. Homo-miljøet var glade for, at de havde fået en bøsseforfatter i mig. Men i litteraturens verden – blandt magthaverne, som bestemte, hvem der skulle have legater – da var det bestemt ikke fint at være bøsseforfatter. De syntes ikke, at forfattere som mig skulle støttes, så jeg fik ofte afslag. Sådan er det heldigvis ikke i dag,” lyder det fra Carsten Nagel. 

Nyder livet

Efter at have skrevet bøger i ti år, holdt han i midten af 1980’erne en længere skrivepause og begyndte at læse til psykolog. Carsten Nagel har arbejdet meget med flygtninge, som blandt andet har været udsat for krigstraumer. Det blev anledningen til, at han skrev bogen Zehras flugt. I dag er han stoppet som psykolog, men skriver stadig.

”Der er dog ikke en ny bog lige om hjørnet. Jeg skriver i det tempo, som jeg har lyst, og jeg synes ikke, at jeg har noget, som jeg skal bevise. Jeg nyder livet,” siger Carsten Nagel med et smil.

Podcasten af Carsten Nagel indgår på Regnbueland i serien med portrætter af LGBT+ personer i København. Podcastene er støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

 

Se også: LGBT+ litteratur fås nu også digitalt