Det gælder min datters trivsel
Den 46-årige Helge Sune Nymand er forperson for foreningen FSTB, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
Da hans nu 12-årige transkønnede datter Eva var omkring 1½ år gammel, begyndte hun at omtale sig selv som pige, selv om Eva på papiret var født som dreng.
”Da hun var 4 år, fandt min kone og jeg med hjælp fra en børnepsykolog ud af, at når hun sagde, at hun var en pige, at så var det fordi, at hun mente det”, fortæller Helge Sune Nymand til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
Også børn er transkønnede
Han havde ellers ofte rettet Eva, når hun sagde, at hun var en pige, ”Nej, du er en dreng”. Jeg vidste godt, at der var transkønnede, og jeg troede, at det var noget, som man valgte som voksen og så sprang man ud. Så for mig skulle transkønnede så at sige bevise, at de var det. Jeg ved nu, at transkønnede ikke vælger det, men hvor når de gør sig erkendelsen og er parate til det, er helt op til dem”, forklarer Helge Sune Nymand.
Jeg var den største mobber
Han indså pludselig, at det ikke handlede om ham selv – men først og fremmest om datterens Evas trivsel.
”Eva skal have lov til at være den, hun er, og det er uanset, om jeg kan forstå hende eller ej. Jeg har bare at støtte hende. Jeg må indrømme, at jeg i de første år af Evas liv var hendes største mobber, for jeg havde svært ved at erkende det, at det ikke var en søn, jeg havde, men derimod en datter. For min kones side var hun mest bekymret for fremtiden: Hvad var det for en fremtid, som Eva ville få? Det er nemmere at være ciskønnet end transkønnet, og min kone tænkte på, hvad det var for nogle udfordringer og modstand Eva kunne møde”, fortæller en åben Helge Sune Nymand.
Det handler om mennesker
Når han hører både i udlandet og herhjemme taler om transkønnede, og at man vil helt fjerne transkønnedes rettigheder, så kan han godt blive bekymret.
”Der er nogle aktører, der har en interesse i at gøre det transkønnede til en værdipolitisk debat, og de taler om emnet, som om det noget filosofisk. De glemmer helt, at det handler om mennesker. Den bringer selvfølgelig mange følelser op i både min kone og mig, men det vækker også det aktivistiske i mig. Det er vores datter, at man blandt andet taler om, og hun skal selvfølgelig have lov til at bestemme, hvordan hun vil leve, og hvordan hendes fremtid skal være”, understreger Helge Sune Nymand.
Menneskerettigheder i fare
Han ser angrebet på transkønnede som et angreb generelt på menneskerettigheder.
”Nogle siger, at transkønnede kun er en meget, meget lille gruppe i samfundet. Men lige så snart, at man begynder at skære i menneskerettighederne, så er det ikke noget, der bare stopper. Så står den næste gruppe hurtigt for tur”, minder Helge Sune Nymand, kraftigt om.
