Jeg har sagt undskyld til mig selv mange gange

Den nu 48-årige Nicklas Skov Hansen bor i Horsens og arbejder til dagligt som lærer. Han var ikke født ind i, men valgte selv som 17-årig at blive medlem af Mormonkirken.

”Jeg har fra et meget tidligt tidspunkt vidst, at jeg var bøsse. Jeg tror, at andre altid har kunnet mærke, at jeg var anderledes. Jeg følte heller ikke dengang, at jeg var en del af et sammentømret fællesskab, og det manglede jeg især i mine teenageår. Jeg mødte nogle unge missionærer på gaden og kom i snak med dem, og allerede ugen efter blev jeg inviteret ind i Mormonkirken. Jeg har aldrig følt mig så velkommen noget sted som da. Jeg følte mig virkelig hjemme med det samme”, fortæller Nicklas Skov Hansen og fortsætter:

”Jeg er vokset op i en familie, der var åben for spiritualitet, og jeg har altid troet på noget der var større end mig selv. En, der blev ved med at have om, at der er mere end det vi kan se og føle.”

Oplevede et fællesskab for første gang

Han valgte derfor at blive døbt og dermed blive fuldgyldigt medlem af Mormonkirken.

”Jeg oplevede, at der her var nogle mennesker, der valgte mig til, og ikke at det var mig, der valgte nogen til. Folk omfavnede mig bare, og det betød meget for mig. På det her tidspunkt var det vigtigere for mig at finde et fællesskab end at tænke på, at jeg var homoseksuel”, forklarer Nicklas Skov Hansen.

Det blev forventet, at han tog på det, man indenfor Mormon-kirken kalder en fuldtidsmission, og han var i 2 år missionær i Sverige.

”Jeg bankede på døre og stod og opsøgte folk på gaden og missionerede i Sverige. Jeg havde ikke selv set mig selv som missionær, men der var en klar forventning, at jeg gjorde det. Vi arbejdede altid sammen to og to, og jeg skulle efterleve strenge regler om, hvad jeg gjorde, og på hvilket tidspunkt om dagen. Jeg er ikke vokset op i Mormonkirken, jeg så tingene med lidt øjne og havde en indre kamp ved at skulle sige, at jeg havde det ultimative budskab. Og hvis de ikke omfavnede det, så ville de ikke blive lige så lykkelig som mig”, fortæller Nicklas Skov Hansen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Tvivlen nagede

Efter nogen tid begyndte han at kunne mærke tvivlen inde i sig.

”Der blev altid talt om, at man kunne blive viet for evig tid, og at familiekonstellationen kun kunne bestå af en mand, kone og nogle børn.  Da gik det op for mig, at det var noget, som jeg måtte kæmpe meget med, når jeg selv var bøsse. Og det blev også forventet, at når jeg havde været missionær, at så skulle jeg tilbage til Danmark og finde en kone”, lyder det fra Nicklas Skov Hansen.

Han prøvede i lang tid at bekæmpe de følelser, han havde for mænd, men det lod sig ikke være muligt i længden.

”Jeg fik hele tiden at vide, at jeg skulle omvende mig og ikke være homoseksuel. Jeg troede også, at hvis jeg gjorde det og bekæmpede min homoseksualitet, at så ville jeg blive et bedre menneske. Men i virkeligheden sagde jeg til mig selv, at jeg ikke var god nok, og at jeg var forkert på den.  Jeg kom så langt ud, at jeg slet ikke turde tænke på mænd. For jeg tænkte, at jeg skulle ændre mig. Jeg gik også på en masse dates med kvinder, og jeg følte, at jeg gjorde noget meget forkert. For jeg var slet ikke interesseret i at møde en anden kvinde og kunne heller ikke fremmane nogen følelser i den retning. Men jeg turde ikke gøre andet, for jeg følte, at min evige frelse afhang af, at jeg gjorde det”, forklarer han.

Sprang ud

Efter at have gemt sig selv væk og sine følelser for mænd i 20 år kunne han ikke mere, og han sprang officielt ud som bøsse. Det tog dermed også afsked med Mormonkirken.

”Jeg havde gemt mig væk så længe, at jeg næsten ikke vidste, hvad jeg følte eller fornemmede længere. En dag, hvor jeg lå i min seng tænkte jeg: Måske er løsningen, at jeg ikke er her mere, når jeg havde modarbejdet mig selv så meget. Men jeg kom ud af det sorte hul, og jeg vidste, at jeg var nødt til at hive mig selv op”, lyder det fra Nicklas Skov Hansen.

Han var heldig med at møde nogle mennesker, som var parat til at lytte til ham, og som venner var et sikkerhedsnet for ham.

”Jeg er god til at handle og har nemt ved at tale med og komme i kontakt med andre mennesker. Jeg har selv skabt et ny fællesskab for mig selv, og jeg kan mærke, at jeg har fået en styrke i, at jeg nu tør stå fast ved, hvem jeg er”. Lyder det stolt fra Nicklas Skov Hansen, som er medstifter af og i dag også formand for Horsens Pride.

Fået mange ar på sjælen

Når han ser tilbage på hans tid i Mormon-kirken, og i de 20 år hvor han skjulte sig, før han stod ved hans seksualitet, da han var i slutningen af 30’erne, lyder det sådan her fra ham:

”Jeg har prøvet mange gange at sige det undskyld til mig selv, og jeg kan godt mærke, jeg nu bliver lidt følelsesladet. Den tid, der er gået, får jeg ikke tilbage, og jeg har fået mange ar på sjælen. Jeg er derfor glad for, at jeg i dag tør omfavne, at jeg er bøsse, og at jeg er en del af et fællesskab, som jeg selv har været med til at skabe.”

Se også: Mormonkirken

Se også: Nu kan jeg endelig trække vejret