SAMFUND

Danmark ligger på LGBTI-lauerbærne

ILGA Europe udgav i sidste uge det årlige Rainbow Map, der siden 2009 har vist tilstanden, og for i år desværre nok mere stilstanden, og udviklingen i LGBTI-rettigheder i Europa.

Som de fleste år er der udvikling i både positiv og negativ retning, men billedet i år ser desværre ud til at kunne blive afgørende for de kommende års udvikling i LGBTI-rettigheder i Europa ifølge ILGA Europes Direktør Eveline Paradis. Ifølge Paradis står de fleste lande, der tidligere var frontløbere på rettighedsområdet, stille og i en række lande ser vi ligefrem tilbagegang og tab af rettigheder.

Ifølge ILGA Europes direktør vil der i krisetider altid være et større pres på minoritetsgrupper og da de kommende år kommer til at være markant påvirket af efterveerne af den aktuelle situation, er det af afgørende betydning, at der fokuseres på området nu, hvis vi ikke skal se yderligere forringelse af LGBTI-rettighederne i Europa.

ILGA Europe har i længere tid også haft et vågent øje på de grupperinger, der samler sig under betegnelsen Antigender Ideology, der siden 1996 har organiseret og koordineret grupper, partier og organisationer på den politiske højrefløj, konservative religiøse grupper og nationalistiske grupperinger og bevægelser.

Disse grupper står udpræget stærkt i store dele af Østeuropa, herunder ikke mindst Rusland, Polen og Ungarn og har ligeledes et stærkt fodfæste i Tyrkiet, alle lande, der over de seneste år i overvejende grad kun er gået tilbage med hensyn til LGBTI-rettigheder. De overordnede trends for den omtalte gruppe er trans-, bi- og homo-fobiske samt antifeministiske holdninger herunder blandt andet modstand mod abort.

Danmark står stille

Danmark ligger på en delt 4/5 plads sammen med Norge, kun overgået af Malta, Belgien og Luxemburg, men selvom det kan være fint fra et dansk perspektiv, er det stadig udtryk for, at vi ikke har bevæget os på området herhjemme det sidste års tid.

Det er i øvrigt heller ikke tiden at hvile på laurbærerne herhjemme, som det fremgår af den rapport, der udkom samme dag som Rainbow Map’et udarbejdet af FRA, der er EU’s agentur for fundamentale rettigheder i EU.

Hvis man skulle uddrage en positiv pointe fra rapporterne, kunne det være, at de i det mindste er enige om, at er stadig er lang vej endnu. Det er nu, der skal handles og vi kan jo blot håbe på i den givne situation, at vores interesseorganisationer og politikere lever op til deres ansvar og faktisk begynder at arbejde for vores rettigheder igen, både herhjemme og ude i Europa.

Analyse og omtale af Rainbow Map 2020 er inspireret af LGBT Komiteens pressemeddelelse.

 

Links til de omtalte rapporter kan findes her:

ILGA Europe Rainbow Map.
FRA

 

Læs også: Kronprinsesse Mary kæmper for LGBTI-rettigheder