Ungdom og forelskelse blev afløst af angst og aids

63-årige Gitte Navne Gram Rasmussen er fra Tappernøje på Sydsjælland. Hun var selv 18 år, og Palle var 22 år, da de mødte hinanden via en fælles veninde.

”Vi faldt i snak og synes godt om hinanden, men så var der ikke mere i det. Men så pludselig en sommeraften, så stod Palle udenfor vores dør, jeg boede på det tidspunkt hjemme hos mine forældre. Han spurgte, om jeg ikke gav en kop te. Jeg tænkte, at han kan da godt komme indenfor, men han skal ikke tro noget. Men vi var sammen fra da af”, fortæller Gitte Navne Gram Rasmussen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcastserien ”At leve med hiv”.

Smittet med hiv

Hun blev i 1985 gravid og var på hospitalet. Da Palle ankom, sagde han højlydt: ”Det er min skyld.” Han havde været på Rigshospitalet og fået at vide, at han var smittet med hiv via den blødermedicin, han tog. Jeg blev meget chokeret og var meget bange, især for om der skulle ske noget med det barn, jeg ventede, Graviditeten gik som forventet, og vi fik en datter. Heldigvis så var hverken hun eller jeg var smittet med hiv”. Hun havde dog fra Palle arvet blødersygdommen, dog heldigvis kun i mild grad.

Bløderskandalen

Forhistorien var, at den daværende borgerlige firkløverregering med indenrigsminister Britta Schall Holberg i spidsen havde sagt nej til at varmebehandle den blod, som bløderne fik. Resultatet blev, at mange blødere blev smittet med hiv, og de fleste af dem er sidenhen død. Det, der i offentligheden også er blevet kaldt for Bløderskandalen. Og en af dem var Palle, Gittes mand. Han døde af AIDS i 1993.

Truede med selvmord

Da Palle blev smittet med hiv i 1985, blev han selvfølgelig meget bange, for på det tidspunkt var hiv og aids nærmest lig med en dødsdom.

”Palle var helt ude af sig selv på grund af angst, og han kunne ofte ikke styre sine nerver. Han ringede tit og bad mig om at komme hjem. Han sagde, at han ville gå ud og tage livet af sig selv. Jeg skyndte mig hjem og var rædselsslagen for, hvad jeg ville foretage sig inden, jeg kom hjem. Om han fx havde hængt sig ude i garagen. Men han havde ikke taget sit eget liv eller gjort noget andet. Hver gang han ringede, så var det et råb om hjælp”, forklarer Gitte Navne Gram Rasmusen.

Hun var derfor nødt til at være den stærke i forholdet.

”Jeg var med Palle, når han skulle på hospitalet, og tale med lægerne, for han var meget bange for, hvad de ville fortælle ham”, lyder det det fra Gitte Navne Gram Rasmussen.

Stor uvidenhed

I de første nogle år fortalte de ikke ret mange andre, at Palle var smittet med hiv.

”Så jeg måtte lyve for at få fri fra mit arbejde. Vi var også bange for, at hvordan vores børns legekammeraters forældre ville reagere, hvis de fik det at vide. For der var dengang mange rygter om, hvordan sygdommen smittede, fx at man fik det ved at drikke af det samme glas eller bruge det samme bestik. Uvidenheden var stor. Så i starten fortalte vi det kun til vores søskende, forældre, og vores nærmeste venner. Andre fik ikke noget at vide. Især vores forældre blev meget bange for, hvad der ville ske med os, og især mine forældre kom hele tiden og besøgte os”, husker Gitte Navne Rasmussen.

Vi blev voksne for tidligt

Hun følte ikke, at de levede et almindeligt liv, som andre unge og nyforelskede par.

”Det var svært at leve et almindeligt ungdomsliv. Jeg følte, at vi var mere alvorlige, mere angste og vi blev på en på en måde alt for tidligt voksne. Vi havde nogle problemer som vi skulle forholde os til, som andre unge ikke beskæftigede sig med”, forklarer hun og fortsætter:

”Det var også farligt for Palle og mig at være sammen seksuelt. Vi tænkte over, hvad der kunne ske: Et kondom kunne fx gå i stykker. Så det var ikke bare forelskelse og romantik, det var dødelig alvor. Det havde bestemt også indflydelse på vores sexliv. Jeg var meget bange for at blive smittet med hiv, og Palle var ligeledes bange for at smitte mig. Men vi var sammen af og til, men ikke på samme måde som tidligere”.

Fik et barn mere

Gitte og Palle fik et barn mere Det skete via en ukendt donor.

”Jeg ville ikke have, at vores datter skulle være alene. Palle var bange for at han ikke kunne vise de samme følelser overfor donorbarnet, som han kunne for vores datter. Men da han havde tænkt grundigt over det, så var han med ideen”, forklarer Gitte Navne Gram Rasmussen.

Kom med i hiv-netværk

Hun følte, at hun som hustru til en først hiv-smittet, var meget alene om det.

”Det var hårdt at skulle skjule, at han havde hiv, og jeg følte mig meget ensom og isoleret. Og der var ikke nogen på min hjemegn, som jeg viste var i den samme situation som mig. Jeg kom med i en selvhjælpsgruppe i Bløderforeningen i København, hvor der var andre hvis partnere også var smittet med hiv. Det var godt på den måde, at her der kunne jeg tale om alt. Der var ikke nogen tabuer. Men det var også hårdt, for jeg hørte mange af de andres historier, og nogle havde en mand, som havde AIDS i udbrud. Det var meget voldsom ting, jeg hørte, og jeg blev bange for, hvad der kunne ske hjemme hos os”, fortæller Gitte Navne Rasmussen, som i dag går ud og fortæller om hendes eksmand Palle. Hun skrev nemlig i 2024 en bog om ham”.

Se også: Jeg ville ikke ses som ham, der havde hiv

Se også: Danmarks Bløderforening