SAMFUND

179 nye hivsmittede i Danmark

179 fik sidste år diagnosen hiv i Danmark. Det var en lille stigning i forhold til 2012.

Sidste år blev der fundet 179 nye tilfælde af hiv herhjemme. I forhold til 2012 er antallet af nysmittede steget en smule.

I 2013 fik 179 personer herhjemme diagnosen hiv. Heraf var de 147 mænd, viser en ny opgørelse fra Statens Serum Institut, der står for overvågningen i Danmark.

Selvom tallet er en smule højere end i 2012, er det stadig lavere end årene før. Statens Serum Institut har også ændret lidt på den måde hvorpå opgørelsen opgøres. Tidligere medtog man også turister og personer, der tidligere var testet positive i udlandet.

Den største smittegruppe er fortsat mænd, der har sex med mænd. Gruppen tegner sig for 97 af de nydiagnosticerede. Langt de fleste nysmittede bor i hovedstadsområdet.

Hovedparten af de nysmittede ligger i aldersgruppen 30-49 år.

 

Læs også: Selvtest for hiv kommer til Danmark

Se også: HIV og AIDS i Danmark