SAMFUND

Udforskning af transkroppen, rundbords snak, vampyrer og Open Mic – Tag til GenderHouse Festival 2024

GenderHouse Festivalen
GenderHouse Festival 2024.

Der er rig mulighed for at møde det tankevækkende, det rørende og det provokerende, samt alt det der uden tvivl vil sætte samtaler i gang, når GenderHouse Festivalen finder sted fra den 27-30. maj.

Som en veloplagt optakt til årets Aarhus Pride, bydes der i disse dage til, den selvstændige, internationale GenderHouse Festival, i Aarhus.

Endnu en gang åbner The GenderHouse Queer Arts Festival dørene op for et hav af kunstneriske oplevelser, der bryder normer, grænser og vores hverdagstænkning, i år under temaet JUSTICE – JUST THIS.

Tredje udgave af The GenderHouse Festival sætter spotlys på denne tematik og bringer et kraftfuldt program, når scenen overdrages til marginaliserede stemmer og perspektiver fra exceptionelle internationale kunstnere. Publikum kan se frem til fortællinger fra, med og om queernes, LGBT+, feminisme, POC, oprindelige folk, neurodivergens og synlige og usynlige funktionsvariationer.

The GenderHouse Festival ville ikke være muligt uden deres mange samarbejdspartnere. Aarhusianske, nationale og internationale. I år har de budt et nyt familiemedlem velkommen til huset. Den aarhusianske organisation: LGBTQ+ Slænget står klar med et socialt program, der indhyller årets festival og giver nye mødesteder, ny indsigt og nye bekendtskaber før og efter det kunstneriske program, er tanken.

Program:

Den 27. maj;

Scavenger Hunt

Tidspunkt: Kl. 15.00-16.30. Sted: HeadQuarters.

Er du vild med at gå på opdagelse og samtidig være kvik til at løse opgaver?

Skattejagten tager dig rundt til GenderHouse Festivals syv verdenshjørner, som er de lokationer, hvor der i løbet af ugen vil være fyldt med spændende forestillinger og arrangementer.

Så grib kompasset og lad eventyret begynde.

Turen afsluttes ved Aarhus Rådhus, hvor du kan forsætte dagen med The GenderHouse Festivals åbningsforestilling: Home Queer Home – Positive Perspektiver.

Home Queer Home – Positive Perspektiver

Tidspunkt: 17.00. Sted: Aarhus Rådhus / Rådhushallen.

Åbningsreception og forestilling. Danskere der lever med hiv indtager Aarhus Rådhushal, tager plads og tildeles stemme, synlighed og opmærksomhed til at kaste lys over sociale stigmaer, livsoplevelser og udfordringer ift. At leve med hiv i Danmark i dag.

I ønsket om at ændre fordommene, deler modige danskere deres livsfortællinger og perspektiver på at leve med sygdommen hiv. Home Queer Home er et installations og performativt koncept skabt af HIMHERANDIT Productions.

Årets åbningsforestilling og fjerde udgave af Home Quer Home – Positive Perspektiver, er skabt i samarbejde med AIDS-fondet, og udsprunget fra fondets portrætserie “Positive Portrætter” af Mathilde Fenger, som kan opleves under festivalen i Aarhus Rådhus Foyer.

Bordgames and Chill

Tidspunkt: kl.18.00. Sted: HeadQuarters.

Har du nogen Uno-skills, der har ligget i dvale lidt for længe? Er du mester i Kalaha? Eller måske bare helt middelmådig til Werewolf?

Sammen med LGBTQ+ Slænget finder festivalen brætspillene frem, til nogen af de hyggeligste timer i dit liv (period), er de så kække og påstå.

Vástádus eana – The answer is land

Tidspunkt: Kl. 19.30. Sted: Bora Bora.

Fællesskab og slægtskab mellem mennesker og natur er hovedtemaerne i denne forestilling. Koreografien er inspireret af demonstrationer, samisk spirituel praksis og formationsdans. Den mangestemmige joik er komponeret af Frode Fjellheim og fungerer som en støttende søjle gennem hele værket.

Double Bill: Resistance Movement + Atlas da Boca

Tidspunkt: Kl. 21.00. Sted: BORA BORA.

Atlas da Boca udforsker to transkroppe gennem munden. Som symbol bliver munden grænsefladen mellem det offentlige og det private, mellem det erotiske og det politiske, mellem stilhed og ordet, der varer ved.

I Resistance Movement forvandler den ukrainske danser Daria Koval, sammen med den polske koreograf Maciej Kuzminski, sin oplevelse af krig til en stærk performance. Oprindeligt fra Dnipro og fanget i Kyiv, da krigen brød ud, konfronterer Koval selvsikkert og omformer sin smerte til håb og modstandsdygtighed.

Tirsdag d. 28. maj.

Queer Croquis

Tidspunkt: Kl. 15.00. Sted: HeadQuarters.

Er du klar på en hyggelig eftermiddag fyldt med kreativitet og tegneglade hoveder som dig?

LGBTQ+ Slænget inviterer til sammen at udforske kroppens skønhed gennem tegning i et safe space, som deltagerne kreerer sammen – så kom og udfold din indre kunstner i godt selskab.

Arrangementet er gratis via tilmelding.

Round Table Talk

Tidspunkt: Kl.17.00. Sted: HeadQuarters.

En fælles samtale om unge aktivisme og om hvordan vi hver især kan brede vores aktivisme.

LGBTQ+ Slænget inviterer til en åben, ærlig og intim samtale om emnet: ‘unge aktivisme’. Vi ønsker at skabe et space, hvori vi guidet vender en række underemner under ‘unge aktivisme’.

Her kan hver enkelt både komme med input og tage inspiration samt viden med hjem – Tænk paneldebat, men hvor alle er eksperter og panelister.

Erik

Et intimt portræt af 20-årige Erik Victor Johnsen.

Han er en energisk og ivrig fodboldentusiast, drømmer bag kulisserne, sprinter, kendiselsker og groupie, Olsen Banden-imitator og vejrnørd. Erik har en overgennemsnitlig passion for turistattraktioner, fødselsdage, jubilæer og helligdage, Marcus & Martinus, Norge i rødt, hvidt og blåt, Dannebrog og fredstegnet. Gennem sine mange interesser og stærke passioner danser Erik for os.

Bordgames and Chill

Tidspunkt: kl.18.00. Sted: HeadQuarters.

Har du nogen Uno-skills, der har ligget i dvale lidt for længe? Er du mester i Kalaha? Eller måske bare helt middelmådig til Werewolf?

Sammen med LGBTQ+ Slænget finder festivalen brætspillene frem, til nogen af de hyggeligste timer i dit liv (period), er de så kække og påstå.

Enfant Terrible

Tidspunkt: Kl. 19.30. Sted: Åbne Scene, Godsbanen.

Det finske teaterkollektiv 4 FLOORS OF WHORES, i samarbejde med Anders Carlsson, boltrer sig på den groteske og skrøbelige legeplads for forførelse, afvisning, orgasmisk ekstase og hybris. Enfant Terrible er en legesyg, beskidt og kødfuld undersøgelse af spontanitetens grænseland: tilbagegang, destruktion og perversion.

Double Bill: Resistance Movement + Atlas da Boca

Tidspunkt: Kl. 21.00. Sted: Bora Bora.

Atlas da Boca udforsker to transkroppe gennem munden. Som symbol bliver munden grænsefladen mellem det offentlige og det private, mellem det erotiske og det politiske, mellem stilhed og ordet, der varer ved.

I Resistance Movement forvandler den ukrainske danser Daria Koval, sammen med den polske koreograf Maciej Kuzminski, sin oplevelse af krig til en stærk performance. Oprindeligt fra Dnipro og fanget i Kyiv, da krigen brød ud, konfronterer Koval selvsikkert og omformer sin smerte til håb og modstandsdygtighed.

Onsdag d. 29. maj:

Justice – Just Do It

Tidspunkt: Kl. 10.00. Sted: Remisen, Godsbanen.

En samtale om repræsentation på scenen.

Kom og få et fagligt (ind)spark til GenderHouse Dialogue, hvor de retter fokus mod diversitet og repræsentation på scenen. Et skarpt panel er blevet inviteret, der med udgangspunkt i egne praksisser og erfaringer vil diskutere, hvorfor vi (på trods af at der kun findes gode grunde) stadig har så pokkers svært ved at implementere mere mangfoldighed i kunsten.

Panelet består af:

Elias Sadaq: Forfatter og dramatiker, aktuel med digtsamlingen “Djinn”. I efteråret 2024 sætter Aarhus Teater hans dramatisering af Selma Lagerlöfs “Køresvenden” op.

Alina Buchberger: Dramaturg og kurator på Kampnagel i Hamborg og repræsentant for partnerskabet Europe Beyond Access.

Sean Guist: Kurator på OUTstages queer theatre festival ved Intrepid Theatre i Victoria, Canada.

Runa Norheim: Kurator på festivalen Dans på Skeivå arrangeret af RAS – Regional arena for samtidsdans i Norge.

Toke Broni Strandby: Danser, koreograf samt studielektor i dans og koreografi på DDSKS’ danseuddannelse i Holstebro.

Michael Omoke – Grundlægger og kunstnerisk leder af ACT: New Nordic Voices, Danmarks førende transnationale teater.

Samtalen modereres af Pernille Taagaard Dinesen, Museumsdirektør på KØN – Gender Museum Denmark.

Gratis ved tilmelding.

Dæmoner, homoseksualitet og sex – Mød Elias Sadaq

Out Of the Coffin

Tidspunkt: Kl. 16.30. Sted: Kedlen, Godsbanen.

Alba Greve og Linn Haldrup Lorenzen inviterer indenfor til en performativ undersøgelse af at være anderledes, at leve parallelt med samfundet; en eksistens, der anses for umoralsk og frygtes.

Et dybt dyk ned i det rige og blodige arkiv af vampyrfiktion og -historier som en queer figur og fantasi. Vampyren har længe været et queer-ikon, og gennem film og litteratur har den båret på queer- og marginaliserede menneskers erfaringer. Et eksempel er Interview with the vampire fra 1994. At være en anden, at leve om natten i en queer temporalitet, der er skjult og opløses om dagen, og en eksistens, der kun er mulig gennem det, der anses for umoralsk af dem, der frygter vampyren, og meget mere.

Drag Bingo

Tidspunkt: Kl.16.30. Sted: HeadQuarters.

Mangler du drag i din hverdag? Er du bingo enthusiast? Skal du så ikke med til Drag Bingo med Afabulous Allies.

Om værterne:

Afabulous Allies er et powerhouse af en drag-duo, som består af Kat Ass Trophé og Nicky Feminem. De forstår virkelig at sætte en fest i gang med sjove og vilde performances, typisk sat til den lækreste popmusik! Under bingo-spillet vil du helt sikkert opleve dem i deres es, hvor humor og grin fylder tiden mellem træk af numrene.

Så hvis du er klar på en omgang dags bingo med skønne drag performances, så sving forbi. LGBTQ+ Slænget står klar til at tage imod.

Måske kommer du hjem med en af deres spektakulære præmier.

Arrangementet er gratis via tilmelding.

Communal Dinner

Tidspunkt: Kl. 18.30. Sted: Rådhusparken.

LGBTQ+ Slænget ønsker alle velkommen til åben Communal Dinner.

Her inviteres deltagende til at tage noget mad med, man pænt kan sætte frem – á la Buffet style.

Så du kommer til at nyde lækkert mad, alt fra hjemmebragt – hjemmebagt, kokkereret, hurtigt nemt sammensat i et lager eller biksen sammen af en delikatesse mager.

Arrangeret af: LGBTQ+ Slænget og LGBTQ+ Aarhus Spiser Sammen

Drikkevarer kan købes i HeadQuarters på den anden side af gaden.

A Sensoral Lecture

Tidspunkt: Kl. 19.30. Sted: Bora Bora.

A Sensoral Lecture er en soloforestilling af Sindri Runudde, der udforsker lyd, stemmer og auditiv romantik. Gennem dans, dialog og bevægelsesøvelser inviteres publikum til en sanselig og humoristisk forelæsning. Forestillingen baserer sig på Sindris undersøgelse af den taktile bevægelsespraksis “Centered Adventures”. Oplev en unik forestilling, der udfordrer dine sanser og åbner op for nye former for intimitet og kommunikation.

Lucy and Friends

Tidspunkt: 21.00. Sted: Teater Katapult.

Lucy McCormick er tilbage med sit mest ambitiøse queer-kabaretspektakel. Tag med Lucy, når hun afslører en kaotisk blanding af poledance, katteimitation, en clairvoyant og en hurtig omarbejdning af socialpolitikken. I en fortvivlet verden forsøger Lucy at skabe fællesskab og forbindelse på den eneste måde, hun kender til – gennem en smule sing-a-longs og en fejring af fjollethed. Lucy er en mester i teatralsk manipulation og knusende personlig sårbarhed og efterlader sit publikum med et behov for et kram, en tudetur og et hastende brusebad.

Open Mic

Tidspunkt: Kl. 21.00. Sted: HeadQuarters.

Har du et specielt talent, en god joke, eller vil du gerne bare underholdes?

Så kom med til Open Mic, når LGBTQ+ Slænget endnu engang åbner dørene til en hyggelig aften på HeadQuarters.

Slængets Open Mic foregår i trygge rammer, hvor der ikke er krav eller særlige forventninger til, hvad man vil fortælle/vise/performe.

Håber er at du har lyst til at læne dig godt tilbage og nyde en aften, som ingen ikke ved hvad bringer.

Torsdag d. 30. maj:

Out Of the Coffin

Tidspunkt: Kl. 16.00. Sted: Kedlen, Godsbanen.

Alba Greve og Linn Haldrup Lorenzen inviterer indenfor til en performativ undersøgelse af at være anderledes, at leve parallelt med samfundet; en eksistens, der anses for umoralsk og frygtes.

Et dybt dyk ned i det rige og blodige arkiv af vampyrfiktion og -historier som en queer figur og fantasi. Vampyren har længe været et queer-ikon, og gennem film og litteratur har den båret på queer- og marginaliserede menneskers erfaringer. Et eksempel er Interview with the vampire fra 1994. At være en anden, at leve om natten i en queer temporalitet, der er skjult og opløses om dagen, og en eksistens, der kun er mulig gennem det, der anses for umoralsk af dem, der frygter vampyren, og meget mere.

Goner

Tidspunkt: Kl. 18.00. Sted: Bora Bora.

En spændende koreografi, der bevæger sig ned i dybden af psykologisk rædsel. Den udforsker fremmedgørelse, migration, vold og meget mere og skaber en radikal visuel kultur ud fra et marginaliseret perspektiv og inddrager en ny sort tradition for horror i denne live performance.

A Spectacle of Herself

Tidspunkt: Kl. 19.30. Sted: Åben Scene, Godsbanen.

Tag med Laura på en mission, når hun udleverer sig selv på [u]passende vis, i en dristig, filmisk, luftakrobatisk odyssé, der bryder gennem grænserne for mental sundhed, queerness, vrede og det 21. århundredes rumkapløb. Instrueret af Ursula Martinez og med Lauras kritiske og frække blanding af selvbiografi, lip-sync, video og luftakrobatik navigerer A Spectacle of Herself i det personlige og politiske, for at opsøge nye verdener og måder at blive set på.

A Spectacle of Herself – er en sårbar og dybt personlig intervention i, hvad det vil sige at indtage plads, at udfolde sig og blive set… A Spectacle of Herself udforsker mental sundhed, queerness og vrede sammen med selvkørende biler og det 21. århundredes rumkapløb.

Out Of The Box – Closing Party

Tidspunkt: Kl. 20.30. Sted: HeadQuarters.

Som afslutning af dette års GenderHouse festival inviterer LGBTQ+ Slænget til et brag af en afslutningsfest med temaet ‘’Out Of The Box’’.

Her opfordres deltagende til at bryde normerne, tænke ud af boksen og komme lige som de har lyst, stort eller småt.

Der skrues op for musikken med et fedt dj lineup, drag performances, hyggelig stemning der rummer alle, så en sløjfe på årets GenderHouse festival bindes.

Praktisk

Prisen på kulturelle oplevelser stiger, igennem de sidste syv år er prisen på teaterbilletter steget med 23%.* Økonomi får derfor større og større betydning for hvem, der har mulighed og adgang til at opleve scenekunst og hvilke typer kulturelle tilbud man som publikum er “risikovillig” til økonomisk at investere i, melder festivalen.

Årets festival tematik JUSTICE – JUST THIS er derfor ikke kun en tematik for hvad der kan opleves på årets festival, men også for relationen til vgæster. Vi ønsker at bryde med den økonomiske kassetænkning, hvor man er nødt til at være ung, studerende eller pensionist, før der tages hensyn til ens økonomiske råderum.

I år afprøver vi derfor formatet “Pay What You Can” og sænker den økonomiske barriere for alle, med billetter fra 50 kr.

Du kan få mere information og købe billetter her.

Program for Aarhus Pride Week 2024