Regnbuepladsen fylder ti år
Der var masser af bobler, mingling og taler, da Regnbuepladsen i København i dag kunne fejre ti års fødselsdag.
Det er de færreste storbyer, der kan prale med en Regnbueplads i byen centrum som København kan. En plads, hvor regnbueflaget vajer, hver eneste dag året rundt.
I dag den 1. juli 2024 kunne man så markere at pladsen nu har eksisteret i hele ti år. Det var Copenhagen Prides forperson Benjamin Hansen, der indledte festlighederne med en velkomst til de mange fremmødte. Her efter gav han mikrofonen videre til Københavns kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) og forpersonen for Rainbow Business Danmark, Niels Holm.
Mia Nyegaard lagde i sin tale vægt på at København skal være en rummelig og mangfoldig storby, hvor der er plads til alle.
Hør hele kultur- og fritidsborgmesterens tale her:
Forpersonen for Rainbow Business Danmark Niels Holm gik i sin tale ind i symbolikken af regnbueflaget, som et symbol på steder, hvor LGBT+ personer kan føle sig sikker. Men København fik også kritik for at barer og butikker ikke bare måtte hænge regnbueflag op på deres facader.