Pride i foregangslandet Malta

Foto: @visitmalta
Efter EuroPride-værtsskabet i 2023 er Malta Pride klar til endnu en varm pride i september.
Af Thomas Kristensen
Hvert år siden 2015 har Malta ligget helt øverst på ILGA-Europes Rainbow Index, som rangerer Europas lande efter, hvor langt landene er nået med LGBT+ rettigheder.
For det lille land syd for Sicilien var det derfor med en helt særlig stolthed at være vært for Europride i 2023. En pride som satte både hovedstaden Valletta og resten af landet på den anden ende.
Sommerpride i september
Også i år forventes masser af gæster fra udlandet under Malta Pride fra 6.-15. september – med den store parade og pride-koncert lørdag den 14. september.
Tidspunktet er helt perfekt for nordeuropæere, der i september har sagt ufrivilligt farvel til sommeren. For i Malta fortsætter sommeren og i september er der nærmest 100 procent garanti for sol, varme og strandvejr.
Faktum er, at Malta næsten året rundt har et behageligt klima og mange muligheder for gode oplevelser. Malta skal helt frem til november-december for at den gennemsnitlige toptemperatur dykker ned uden 20 grader.

Politisk vilje til ligestilling
Helt frem til 1973 var homoseksualitet forbudt i Malta, og ved den første gay pride-parade gik under 100 mennesker med.
Siden tog udviklingen fart og accelererede for alvor med regeringsskiftet i 2013.
Borgerrettighedsminister Helena Dalli fik gennemført mange positive lovændringer for LGBT+’ere, og hun fortsatte senere sit arbejde som ligestillingskommissær i EU.
Den nuværende maltesiske regering hviler ikke på laurbæerne, men har dedikeret sig til at fastholde positionen som Europas mest LGBT+ venlige land. Regeringen har lanceret en tredje LGBTIQ+ Equality Strategy and Action Plan gældende fra 2023-2027 for at udvide rettighederne og trivslen fra LGBT+’ere i Malta.

Links til flere informationer om Malta og Malta Pride: